Borgmester vil 100-doble parkeringspriser

Enhedslistens teknik- og miljøborgmester i København, Ninna Hedeager Olsen, vil hæve beboerlicensen for parkering til 10.000 kroner om året

Teknik- og miljøborgmester i København Ninna Hedeager Olsen. Foto: Stine Tidsvilde
Teknik- og miljøborgmester i København Ninna Hedeager Olsen. Foto: Stine Tidsvilde

Teknik- og miljøborgmester i København Ninna Hedeager Olsen er parat til at gå drastisk til værks for at få færre biler i byen.

Enhedslisten-politikeren vil hæve prisen for en beboerlicens til parkering til 10.000 kroner om året. For rigtig mange bilejere vil det betyde, at de kommer til at betale 100 gange mere, end det er tilfældet i dag.

Alle københavnske ejere af en benzin-bil, som kører mere en 20 kilometer på literen, betaler i dag blot 100 kroner om året i beboerlicens. Det samme er prisen for ejere af diesel-biler, der kører mere end 22,5 kilometer på literen.

Men står det til Ninna Hedeager Olsen, skal disse bilejere altså af med 10.000 kroner om året, hvis de fortsat vil have en beboerlicens.

- Det er en hån mod alle andre københavnere, at vi som kommune støtter, at du skal have en bil parkeret på offentligt areal. Derfor bør vi sætte prisen for en beboerlicens op til 10.000 kroner, slår Ninna Hedeager Olsen fast i en pressemeddelelse.

Brug for mærkbart prishop
Hun fortsætter:

- Hvis man vil parkere sin bil i København, må man betale, hvad pladsen er værd, og det er langt mere end 100 kroner om året. Højere priser vil ifølge analyser, forskning og internationale erfaringer få efterspørgslen på parkering til at falde, og det er nødvendigt med et mærkbart prishop, hvis effekterne skal slå igennem, siger Ninna Hedeager Olsen.

- Vi har i forvejen ikke meget plads at tage af, og derfor giver det ikke mening, at vi kommunalt økonomisk støtter brugen af offentlige parkeringspladser, når de biler lige så godt kan være parkeret i et privat parkeringshus. I stedet for at skære andre mulige steder i vores velfærd kan vi starte med at skære her, lyder det fra borgmesteren.

6100 færre biler
Ninna Hedeager Olsens forslag læner sig op ad et initiativ, som Teknik- og Miljøforvaltningen i København lancerer i dens årlige parkeringredegørelse.

Her vurderer forvaltningen, at en forhøjelse af den årlige beboerlicens til 10.000 kroner vil medføre rundt regnet 6100 færre biler i København.

At der er tale om en stor ekstraregning for rigtig mange bilejere, understreges af, at ca. 40 procent af københavnere med beboerlicens i dag betaler 100 kroner om året for en parkeringslicens. Det oplyser Teknik- og Miljøforvaltningen i København

­ Dette tal inkluderer også ejere af el- og brintbiler. Ifølge parkeringsredegørelsen fra forvaltningen bør ejerne af disse biler dog slippe med at betale 5000 kroner i årlig beboerlicens, da de vil få en miljørabat.

Initiativet fra Teknik- og Miljøforvaltningen bliver fremsat for Københavns Kommunes Teknik- og Miljøudvalg på mandag.

Tæt på På job med en P-vagt: Henrik har jobbet, folk elsker at hade

Peter bor i 2930 Klampenborg, som er postnummeret med den højeste indtjening - Sehma bor i Vollsmose, som ligger i den anden ende. Fotos: Stine Tidsvilde Politik Danmarks rigeste og fattigste postnummer: Her er de største problemer

Det koster en årlig beboerlicens i resten af København

Modsat de 40.800 kroner som beboere ved Sankt Annæ Plads og Kvæsthusgade årligt betaler, er priserne for resten af hovedstaden beboer langt billigere:

Bil, brintbil og el-motorcykel: 100 kroner

Energiklasse A+, A++ og A+++: 100 kroner

Energiklasse A og B: 745 kroner

Køretøjer uden energiklasse samt motorcykler: 745 kroner

Energiklasse C, D, E, F og G: 1175 kroner

 

Kilde. kk.dk

Hvad synes du en typisk parkeringslicens i København skal koste?

Hvis det skal koste 10.000 at have en parkeringslicens - hvad skal en knallert/cykel-P-licens så koste?

Se resultat

Hvad synes du en typisk parkeringslicens i København skal koste?

Hvis det skal koste 10.000 at have en parkeringslicens - hvad skal en knallert/cykel-P-licens så koste?

Din stemme er modtaget

Vis afstemning

Fejl

Der skete desværre en fejl, prøv igen senere.

kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Jonas Skov Nielsen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen