Bramsen modsiger sin højre hånd

Forsvarsministeren og departementschefen angiver ikke samme tidspunkt for, hvornår sidstnævnte vågnede op i møgsag

Under Trine Bramsens pressemøde i går i Forsvarsministeriet lød forklaringen fra ministeren, at Thomas Ahrenkiel kendte til sagen allerede 3. december. Det mener han ikke.

Thomas Ahrenkiel skrubber løs med både spåner og sæbe ved håndvasken.

Departementschefen i Forsvarsministeriet påstår, at en række andre chefer og embedsfolk i Forsvarsministeriets top burde have advaret ham om Rigsrevisionens undersøgelse af regnskabsvig og muligt svindel i Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse.

Derfor mener han at kunne blive siddende i stolen som øverste embedsmand. Foreløbig er forsvarsminister Trine Bramsen (S) på hans hold.

Men nu står det klart, at departementschefen og forsvarsministeren modsiger hinanden på et afgørende punkt. De er nemlig ikke enige om, hvornår Thomas Ahrenkiel præcis fik besked om sagens alvor.

I et interview til Ritzau - det eneste han har givet - siger Thomas Ahrenkiel:

- Det her er jo en sag, der har et langt forløb. Der hvor sagens alvor for alvor går op for mig, er den 4. december, hvor vi modtager Rigsrevisionens rapport.

Men under et pressemøde i går i Forsvarsministeriet med Trine Bramsen, lød forklaringen fra ministeren, at Thomas Ahrenkiel kendte til sagen allerede 3. december.

Under Trine Bramsens pressemøde i går i Forsvarsministeriet lød forklaringen fra ministeren, at Thomas Ahrenkiel kendte til sagen allerede 3. december. Det mener han ikke.

Altså dagen inden tidspunktet, som Thomas Ahrenkiel udpeger.

Trine Bramsen udtalte på pressemødet:

- Sagens alvor går først op for departementschefen meget, meget sent i det her forløb. Det er korrekt, at det har fremgået af et dagsordenspunkt og et bilag til et møde (1. oktober, red.), men på det tidspunkt, når han ikke at blive klar over sagens alvor.

- Det sker først dagen inden, jeg selv bliver bekendt med sagen, sagde Trine Bramsen.

Hun har selv udtalte flere gange, at hun fik besked 4. december klokken 23.

Departementschefen er fortsat fredet, men om han holder ugen ud, vil Trine Bramsen ikke gætte på. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix Dansk politik - 10. dec. 2019 - kl. 15:30 Fredet af Bramsen: Brølere på stribe

Med andre ord kan forsvarsministeren og departementschefen ikke blive enige om, hvornår departementschefen kendte til Rigsrevisionens skarpeste kritik samt den straffesag mod fem mænd, som er berammet til foråret i Viborg.

Var det 3. december eller 4. december?

Ekstra Bladet har forsøgt flere gange at få departementschefen i tale, men han har ikke givet andre interview end det omtalte til Ritzau.

Thomas Ahrenkiel har ikke samme udlægning som forsvarsminister af, hvornår alvoren gik op for ham. Foto: Kasper Palsnov
Thomas Ahrenkiel har ikke samme udlægning som forsvarsminister af, hvornår alvoren gik op for ham. Foto: Kasper Palsnov

Onsdag morgen lyder det fra Forsvarsministeriets presseenhed, at der ikke umiddelbart er udsigt til flere interview end det ene.

Det nøjagtige tidpunkt for departementschefens vidende om den alvorlig sag er afgørende, fordi to chefer under departementschefen er blevet fritaget fra arbejdet på baggrund af den redegørelse om sagen, han selv er ansvarlig for over for ministeren.

Desuden har Trine Bramsen selv kritiseret i skarpe vendinger, at hun ikke fik besked om sagen langt, langt tidligere.

I interviewet med Ritzau lader Thomas Ahrenkiel sine underordnede embedsfolk tage kugler for ham.

- Jeg ville også ønske, at de embedsmænd, som kendte sagen, havde flaget den. Men ingen af delene sker, og det er en fejl, som jeg selvfølgelig beklager, siger han blandt andet.

Af redegørelsen fremgår det i øvrigt, at departementschefens egen pressechef 2. december deltog i et møde, som omhandlede en 'rigsrevisionssag vedrørende indkøb og bygningsvedligehold, herunder bl.a. om forventet presseopmærksomhed og mulig politianmeldelse'.

Se også: Snorksov i skandale-sag: 'Det er lidt teknisk'

Trine Bramsen vil have svar på, hvorfor Søren hun først i 11. time fik besked omfattende svindelsag, der sætter kritisk lys på interne arbejdsgange i Forsvaret. Foto: Jens Dresling Dansk politik - 6. dec. 2019 - kl. 15:14 Ført bag lyset: Storvask hos Bramsen

218 kommentarer
Vis kommentarer