Annonce:
Annonce:

Bramsen skiftes ud: Her er ændringerne

Trine Bramsen skiftes ud som minister på dagen, hvor hun samtidig har fået konstateret corona

Annonce:
Følg Politik

Statsminister Mette Frederiksen har annonceret en rokade på ministerholdet, der involverer tre omrokeringer i regeringen.

Ny skatteminister bliver Jeppe Bruus (S), der tidligere har været pressechef i Skattestyrelsen.

Samtidig flyttes Trine Bramsen fra Forsvarsministeriet og gøres istedet til transportminister og minister for ligestilling, idet ligestillingsområdet samtidig overføres fra Beskæftigelsesministeriet til Transportministeriet.

Nuværende skatteminister Morten Bødskov udnævnes til forsvarsminister.

Beskæftigelsesminister og minister for ligestilling Peter Hummelgaard vil herefter fremover benævnes beskæftigelsesminister.

Annonce:

Genforenes med ven
Morten Bødskov kommer med udnævnelsen til forsvarsminister samtidig til at fortsætte i regeringens koordinationsudvalg, hvor de store beslutninger i regeringen drøftes. Det består herefter af statsministeren, finansministeren, udenrigsministeren, justitsministeren og forsvarsministeren.

Og Morten Bødskov bliver også genforenet med en gammel ven i Forsvarsministeriet. Her bliver han nemlig igen teamet op med spindoktor Jakob Eldrup, som i 2021 blev overflyttet til Trine Bramsen, der havde store problemer på sit område. Ekstra Bladet erfarer således, at Eldrup ikke flyttes videre til Transportministeriet sammen med Bramsen.

Skatteminister Jeppe Bruus og transportminister Trine Bramsen indtræder til gengæld i regeringens økonomiudvalg, der herefter består af finansministeren, social- og ældreministeren, klima-, energi- og forsyningsministeren, transportministeren og ministeren for ligestilling, erhvervsministeren, beskæftigelsesministeren og skatteministeren.

Annonce:

- Jeg er super glad og meget, meget stolt. Nu må jeg hellere komme afsted, så jeg ikke kommer for sent, siger Jeppe Bruus til de fremmødte journalister foran statsministeriet, inden han sætter sig i sin nye ministerbil og kører mod Amalienborg

Senere fredag bliver der overdragelsesforretning - der hvor ministrene giver hinanden som oftest kedelige gaver - i Skatteministeriet.

Til gengæld er overdragelsesforretningen Transportministeriet ifølge Ekstra Baldets oplysninger udskudt til på tirsdag. Årsagen er, at Trine Bramsen er ramt af corona.

 

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Ubegrænset Sport
Ekstra Bladet
Så løber du aldrig tør
79
,-
/md.

Mere fra Ekstra Bladet+

I naturen foregår sex, vold, incest og voldtægter
Annonce:

Udforsk Ekstra Bladet+

Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:
Annonce:
Annonce: