Britta Nielsens ejendomsmægler står frem: Sådan brugte hun millioner

Britta Nielsen var ligeglad med prisen. Hvis hun så noget hun ville have, købte hun det, fortæller lokal ejendomsmægler.

Ejendomsmægler Manie Kriel har aldrig oplevet noget lignende. Video: Tariq Mikkel Khan

PHALABORWA, SYDAFRIKA (Ekstra Bladet): - Jeg vil ikke lyve. Jeg var glad for at have en kunde som Britta Nielsen.

Ordene flyver ud af munden på den sydafrikanske ejendomsmægler Manie Kriel, der omkring år 2010 solgte to store stykker land på hver 21 hektar til den 64-årige dansker.

Jordbesiddelserne ligger nær den verdensberømte safari- og naturpark Kruger, hvor blandt andet elefanter i overflod stortrives. Det samme virkede Britta Nielsen til at gøre.

– Penge var ikke et problem for hende. Hun kom ind og købte en naturgrund op og ned af Kruger. Grunden betalte hun 850.000 sydafrikansk rand for (670.000 kr. i 2010, red,). Hun fortalte, at grunden var til hendes søn, forklarer Manie Kriel, der ikke fattede mistanke om, at Britta Nielsen måske havde urent mel i posen.

Den sydafrikanske ejendomsmægler Manie Kriel lavede to ejendomshandler med den svindelmistænkte Britta Nielsen. FOTO Tariq Mikkel Khan
Den sydafrikanske ejendomsmægler Manie Kriel lavede to ejendomshandler med den svindelmistænkte Britta Nielsen. FOTO Tariq Mikkel Khan

  Den svindelmistænkte Britta Nielsen. Privatfoto Dansk politik - 12. okt. 2018 - kl. 20:40 Hemmeligt dokument afslører Brittas million-eventyr

En ting undrede dog den rutinerede ejendomsmægler, der også er præsident for det lokale handelskammer:

– Hun betalte pengene med en straksoverførsel, inden sælgeren overhovedet havde skrevet under. Det har jeg hverken oplevet før eller siden. Hun ænsede slet ikke muligheden for, hun kunne blive snydt eller også var hun ligeglad.

– Jeg har aldrig haft så let en kunde.

Manie Kriel er stadig overrasket over de ejendomshandler, han lavede med Britta Nielsen. FOTO: Tariq Mikkel Khan.
Manie Kriel er stadig overrasket over de ejendomshandler, han lavede med Britta Nielsen. FOTO: Tariq Mikkel Khan.
 

Det hele skulle dog vise sig at blive meget bedre for den opportunistisk ejendomsmægler.

Ikke længe efter kom det ejendomsmægleren for øre, at Britta Nielsen ledte efter endnu en ubebygget grund i området. Manie greb røret og ringede den købelystne dansker op.

– Jeg tilbød hende en grund på samme størrelse, men til mere end den dobbelte pris. Hun forhandlede ikke engang. Hun betalte den bare med endnu en straksoverførsel, og uden at sælgeren havde skrevet under på aftalen først. Både jeg og hendes advokat var målløse, siger ejendomsmægleren

Da Britta Nielsen forlod Manie Kriel var beholdningen på hendes sydafrikanske konto 1,75 millioner rand mindre, og sammenlagt med den første grund, havde Britta lagt 2,6 millioner rand eller hvad der dengang svarede til omkring 2 mio. danske kroner hos Manie Kirel.

Dokumenter fra lokalstyret i Phalaborwa viser, at at Britta Nielsens søn i dag står registreret som ejer af begge grunde.

Britta Nielsen er lige nu efterlyst gennem Interpol - mistænkt for svindel til mindst 111 mio. kr. De sidste dage har Ekstra Bladet afdækket at hun har brugt store summer i Sydafrika. FOTO: Privat
Britta Nielsen er lige nu efterlyst gennem Interpol - mistænkt for svindel til mindst 111 mio. kr. De sidste dage har Ekstra Bladet afdækket at hun har brugt store summer i Sydafrika. FOTO: Privat
 

Foruden de to grunde har Britta Nielsen købt og bygget et eksklusivt safari-paradis små 1000 meter fra Thula Bush Estate i det indhegnede område, der går under navnet Dannevirke.

I hvert fald viser dokumenter fra lokalstyret i Phalaborwa, at Britta Nielsens søn i dag står registreret som ejer af begge grunde.

Grund forvandlet til problem
Den dyreste grund er i dag lagt sammen med en nabogrund og danner i dag rammen om det indhegnede boligkompleks Thula Bush Estate, hvis problemer Ekstra Bladet de seneste dage indgående har beskrevet.

Dansk politik - 14. okt. 2018 - kl. 22:13 Huskøbere ville finde ro efter kidnapning: Iskold Britta bad dem forsvinde

Britta Nielsens søn ejer i dag 50 procent Thula Bush Estate. 

Den første naturgrund er endnu ubebygget.

Foruden de to grunde har Britta Nielsen købt og bygget et eksklusivt safari-paradis små 1000 meter fra Thula Bush Estate i det indhegnede område, der går under navnet Dannevirke.

Fakta: Den store svindelsag

Over en årrække - fra 2002 til 2018 - lykkedes det tilsyneladende en central medarbejder i Socialstyrelsen, Britta Nielsen, at flytte ikke mindre end 111 millioner kroner fra styrelsens kasser til sine egne lommer.

Den 64-årig kvinde er internationalt efterlyst.

Sagen blev offentlig kendt tirsdag i sidste uge, og efterfølgende er der kommet en række oplysninger frem og sagen:

* Britta Nielsen har vært ansat i Socialstyrelsen siden 1977. Frem til 26. september 2018 fungerede hun som afdelingsleder.

* Hun har modtaget dronningens fortjenstmedalje i sølv for sit mangeårige arbejde i styrelsen.

* Hun har en villa i Hvidovre ved København.

* Politianmeldt 25. september 2018 - mistænkt for groft underslæb.

* En intern undersøgelse peger foreløbig på, at kvinden har svindlet for 111 millioner kroner, som hun har overført fra Socialstyrelsen til egne konti. Ekstra Bladet har afsløret, at Britta Nielsen har brugt en konto i Dansk Bank til svindlen.

* Svindlen skulle være foregået fra 2002 til 2018, og de stjålne penge skulle være fordelt over 274 udbetalinger.

* Britta Nielsen var såkaldt superbruger af Socialstyrelsens it-systemer.

* I styrelsen har hun blandt andet været ansvarlig for satspuljen, der er penge øremærket særligt udsatte grupper i samfundet.

* Ekstra Bladet har afsløret, at svindlen foregik ved, at Britta Nielsen udnyttede sin adgang som superbruger til Socialstyrelsens tilskudsadministrations it-systemer til at indsætte sine egne kontonumre i forbindelse med anvisning af tilskudsmidler.

* Hun er formentlig på fri fod i udlandet og er derfor efterlyst internationalt.

* Britta Nielsen er blevet varetægtsfængslet in absentia - altså uden at være til stede - efter et retsmøde for dobbeltlukkede døre.

* Britta Nielsens advokat, Nima Nabipour, fortæller til Ritzau, at han er i kontakt med Britta Nielsen. Men han vil ikke røbe, hvordan hun forholder sig til sagen.

* Hun vil dog betale pengene tilbage, såfremt hun modtager en opkrævning, oplyser advokaten ifølge et dombogsudskrift fra Sø-og Handelsretten fra den 4. oktober, som Ekstra Bladet har fået aktindsigt i.

* Til Britta Nielsens adresse har der været knyttet et stutteri og en genbrugsforretning. Virksomhederne blev stiftet i 2006 og ophørte i 2016.

* Sø -og Handelsrettens skifteret har 4. oktober 2018 taget Britta Nielsen under konkursbehandling, da hun er blevet erklæret personlig konkurs.

* Herefter har en kurator beslaglagt en ejendom i Danmark, en ødegård i Sverige og ’et lille’ indestående i et dansk pengeinstitut.

* Britta Nielsens datter ejer to virksomheder i henholdsvis Holland og Tyskland. Virksomhederne har at gøre med køb og salg af heste.

* Ekstra Bladet har afsløret, at Britta Nielsen har investeret millioner af kroner i safariejendomme og jordbesiddelse i Sydafrika med sin søn. De har desuden købt to firehjulstrækkere i Sydafrika og en i Danmark. derudover har Britta Nielsen købt diamanter og dyre guldsmykker i landet.

* Ekstra Bladet har erfaret fra centrale kilder, at Britta Nielsen forklarede til sine omgivelser, at hendes afdøde mand kom fra en velhavende pakistansk familie – og at hun spenderede de arvede penge. 

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere