Brittas datter sigtet i ny sag: Polsk håndværker kidnappet

Britta Nielsens ældste datter er sigtet for groft hæleri i den store svindelsag fra Socialstyrelsen, men hun har også en anden sigtelse på halsen

14. 14. november talte døtrene ud i en dokumentar, der blev sendt på Kanal 5 - her svarede de blandt andet på, om de ikke studsede over, at deres mor brugte så mange penge (Video: Discovery Networks Danmark)

Den 34-årige Karina Jamilla Hayat er ikke kun sigtet for groft hæleri i svindelsagen fra Socialstyrelsen, hvor hendes mor - Britta Nielsen - er hovedmistænkt.

Britta Nielsens ældste datter er også sigtet i en anden straffesag om kidnapning af en polsk håndværker, som ifølge et anklageskrift blev udsat for vold og trusler i januar i år.

Sydøstjyllands Politi har sigtet den 34-årige Karina Jamilla Hayat for medvirken til frihedsberøvelse, men hun nægter sig skyldig, oplyser hendes advokat Peter Secher.

I samme straffesag har Karina Jamilla Hayats ægtemand, Kian Omid Mirzada, siddet varetægtsfængslet i cirka fem måneder, som Ekstra Bladet kunne afsløre lørdag.

Han er sammen med tre andre mænd tiltalt, og straffesagen er i gang ved Retten i Kolding, hvor de alle nægter sig skyldige.

Britta Nielsen ældste datter sidder dog ikke på anklagebænken i retten med sin mand. Hun er alene sigtet i sagen, da der endnu ikke er taget juridisk stilling til efterforskningen mod hende, oplyser anklagemyndigheden.

Britta Nielsens ældste datter, Jamilla, fortalte for nylig på TV, at hun sammen med sin mand og deres børn lever et helt almindeligt familieliv. Det er dog langt fra virkeligheden. Foto: Discovery Networks Danmark/Ritzau Scanpix
Britta Nielsens ældste datter, Jamilla, fortalte for nylig på TV, at hun sammen med sin mand og deres børn lever et helt almindeligt familieliv. Det er dog langt fra virkeligheden. Foto: Discovery Networks Danmark/Ritzau Scanpix

Ekstra bladet har fået indsigt i dokumenter fra retten i Kolding, hvor det blandt andet fremgår at Jamilla var indkaldt til at vidne som sigtet, men her afviste at udtale sig.

Hvis man sigtes i en straffesag, så giver det en række rettigheder. Blandt andet retten til en advokat. Og det kan kun gå for langsomt med at droppe sagen mod Karina Jamilla Hayat, hvis man spørger hendes advokat.

- Hun har gjort alt, hvad man kan drømme om i den situation, nemlig hjulpet med at finde en mand, som er væk, siger Peter Secher.

- Hvorfor er hun så stadig sigtet i sagen, når den kører i retten?

- For mig er det helt ubegribeligt, at anklagemyndigheden ikke har fået hænderne op af lommen og sluttet den sag mod hende. Det er bare et spørgsmål om tid, fortæller advokaten.

Ifølge anklageskriftet begyndte kidnapningssagen 13. januar i år kl. 22.00.

Her troppede tre medtiltalte mænd op i Give, hvor de smadrede en rude og trængte ind i et hus. Herefter slog de ifølge anklageskriftet offeret i ansigtet - og slæbte ham 200 meter til en ventende bil.

Efter instruktion fra svigersøn
Det skete ifølge anklageskriftet efter aftale med - og instruktion fra - Britta Nielsens svigersøn, Kian Omid Mirzada.

Herefter blev offeret kørt til et hus i Slagelse og holdt fanget til næste morgen. Allerede om morgenen slog politiet til i sagen og skred til anholdelse af Britta Nielsens svigersøn.

Mens han var i politiets varetægt ringede Kian Omid Mirzada angiveligt til sin kone og bad hende om at ringe rundt for at finde ud af, hvor polakken befandt sig.

En af de tiltalte har forklaret i retten, at han talte med Karina Jamilla Hayat. Senere samme dag blev polakken kørt til en lejlighed i Skælskør.

Her fortsatte mareridtet dog til kl. 18.00, hvor offeret pludselig blev instrueret i at gå hen til en bestemt grillbar. Her lykkedes det ham at få kontakt til politiet.

Kian Omid Mirzada har tidligere afsonet en dom for grov vold. Retten fandt det bevist, at han havde en pistol i hånden. Nu er han tiltalt i en sag om frihedsberøvelse, vold og trusler. Foto: Privat
Kian Omid Mirzada har tidligere afsonet en dom for grov vold. Retten fandt det bevist, at han havde en pistol i hånden. Nu er han tiltalt i en sag om frihedsberøvelse, vold og trusler. Foto: Privat
 

Anklageskriftet citerer en række truende tekstbeskeder, som Britta Nielsens svigersøn sendte til det formodede offer mellem jul og nytår 2017. Eksempelvis med denne præcise ordlyd:

’Wallahhhhhhh i will fuck you this timeeee wait and see. Last time i was nice but this time (game over)’ ... ’You dont see when i destroy lifes ... this time i will fuck you up!’

Ifølge anklagemyndigheden var truslerne egnet til at ’fremkalde alvorlig frygt for liv, helbred og velfærd’.

Her ses den svindelsigtede Britta Nielsens svigersøn, Kian Omid Mirzada, under en privat ferie i Mozambique. Turen blev betalt af Britta Nielsen ifølge hendes døtre. FOTO: EKSTRA BLADET
Her ses den svindelsigtede Britta Nielsens svigersøn, Kian Omid Mirzada, under en privat ferie i Mozambique. Turen blev betalt af Britta Nielsen ifølge hendes døtre. FOTO: EKSTRA BLADET

Da Britta Nielsens to medsigtede døtre for nylig stod frem på Kanal 5, tegnede de ellers et billede af en helt almindelig familie, der blot brugte lidt flere penge end de fleste andre.

Den ældste datter, Jamilla Hayat, der selv er sigtet for groft hæleri i svindelsagen, understregede flere gange sit gode familieforhold med manden Kian Omid Mirzada og deres to børn.

– Jeg har min mor, søster og bror (alle sigtede), og så har jeg min egen familie; min mand og mine to børn. Vi bor for os selv. Det var sådan set vores liv. Et rigtig godt familieforhold hele vejen rundt ... Jeg var sikker med min mand og min uddannelse. Vi skulle nok klare os, sagde den 34-årige hælerisigtede kvinde.

Den 34-årige Karina Jamilla Hayat nævnte intet om den verserende sag, hvor hun er sigtet for medvirken til frihedsberøvelse.

Kian Omid Mirzada, er også dømt i en sag om grov vold, hvor ofrene blev truet med en pistol. Du kan læse alt om den sag her, men det kræver et Ekstra Bladet plus-abonnement.

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere