Brøndby-klub udsat for groft hærværk: 'Ud af vores by terrorister'

Den omstridte fodboldklub i Brøndby Strand, BSI, blev lørdag udsat for groft hærværk

Den besked er vist ret tydelig for enhver. (Foto: BSI's facebook-side)
Den besked er vist ret tydelig for enhver. (Foto: BSI's facebook-side)

Det skulle ellers have været en festdag for folkene i Brøndby Strand Idrætsklub (BSI). Men søndag morgen, da klubbens medarbejdere skulle hente rekvisitter til en stor fodboldturnering, blev medarbejderne mødt af følgende besked: ’Ud af vores by terrorister’, malet på klubhusets væg.

Hizb ut-Tharir har overtaget magten i Brøndbys ældste fodboldklub. Men der er intet at frygte, siger Zahid Mansoor fra bestyrelsen. Foto: Henning Hjorth Samfund Islamister indtager fodboldklub

Ved nærmere eftersyn kunne klubfolkene konstatere, at klubhuset var blevet udsat for hærværk. Ifølge klubben selv er der blevet kastet et kanonslag ind i klubhuset, som efterfølgende har ødelagt klubbens kaffemaskine, et skab samt en masse pokaler klubbens børn havde vundet.

Københavns Vestegns Politi bekræfter, at de har modtaget en anmeldelse på hærværk og graffiti, men sagen er ikke færdigefterforsket. 

Brøndby Strand IK kom i fokus i maj måned, da Ekstra Bladet kunne afsløre forbindelser mellem klubbens lederskab og den islamistiske organisation Hizb ut-Tahrir. Ifølge flere af klubbens tidligere medarbejdere blev BSI kuppet af den nye bestyrelse.

Lederen Allah og fodbolden

Klubbens formand, Zahid Mansour, afviser ikke at være en del af Hizb ut-Tahrir, men han fastholder, at klubben er blevet overtaget på demokratisk vis. Han afviser desuden, at han blander sport og politik. Derfor er det også en ærgerlig Mansour, der fortæller om angrebet på klubhuset, der til dagligt bruges af børn og unge.

Bemærk T'et på ruden, der er blevet krydset over. (Foto: BSI's facebookside)
Bemærk T'et på ruden, der er blevet krydset over. (Foto: BSI's facebookside)
 

- Ja, der har desværre været groft hærværk. Der er smadret et vindue, der var kastet en kanonslagslignende genstand ind i klubhuset, som har ødelagte nogle af børnenes pokaler, og så var der graffiti på klubhuset, siger Mansour til Ekstra Bladet.

Krimi Radikal islamist ansat som rollemodel for unge

Lige netop grafitti-beskeden ’Ud af vores by terrorister’ er det, der har stødt folk i klubben mest, fortæller Mansour.

- Beskederne skrevet med graffiti på klubhuset er helt klart ikke bare opstået af sig selv. Anklagen om terror opstår på grund af en løbende hetz mod vores fantastiske klub og ikke mindst et generelt islamofobisk klima, som medier, folketings- og lokalpolitikere er med til at skabe, siger Mansour, der har sat politiet på sagen.

BSI er kommet på alles læber, da klubbens nye bestyrelse har ændret i caféens menu. (Foto: Jonas Olufson) Samfund Brøndby IF samarbejder med islamist-styret klub

- Vi har naturligvis meldt det til politiet, og de har noteret, at der udover hærværk kan være tale om en form for ’hate crime’ (hadforbrydelse, red.). Vi håber, at politiet pågriber de ansvarlige, så vores klub drevet af frivillige ildsjæle kan få lidt arbejdsro, siger Mansour.

Brøndby Strand Idrætsklub er en del af Brøndby IF’s talentsatsning, Brøndby Masterclass. I denne uge afholder klubben en stor indendørsturnering, hvor blandt andre Brøndby-profilen Riza Durmisi er mødt frem for at deltage.

Zahid Mansour (tv) sammen med Brøndbys Riza Durmisi i Brøndby Strand. (Foto: Privat)
Zahid Mansour (tv) sammen med Brøndbys Riza Durmisi i Brøndby Strand. (Foto: Privat)
 

 

1 af 3 Et kanonslag har smadret klubbens pokalskab. (Foto: BSI's facebookside)
2 af 3 Bemærk T'et på ruden, der er blevet krydset over. (Foto: BSI's facebookside)
3 af 3 Den besked er vist ret tydelig for enhver. (Foto: BSI's facebook-side)