Broget koalition er på plads i Grønland

Fire partier indgår sammen en regeringskoalition efter valget i Grønland. Det oplyser landsstyreformand

Foto: /ritzau/Shutterstock Plus INFOGRAFIK: Kongeriget kan skrumpe 98 procent

Grønlands landsstyreformand, Kim Kielsen, meddeler på et pressemøde, at der er indgået en koalition af partierne Siumut, Partii Naleraq, Atassut og Nunatta Qitornai. 

Det skriver det grønlandske medie KNR.

Dermed har Grønland fået en ny regering, der baserer sig på et snævert flertal på ét mandat med 16 mandater i alt.

På pressemødet oplyser de fire partier, at det endnu ikke er på plads, hvem der skal sidde på hvilke poster i den nye regering. 

Det var ventet, at Kim Kielsen, der er formand for Siumut, ville danne den brogede regering, efter han tidligere fredag luftede tanker herom til KNR - Grønlands svar på DR. 

- Det er set før, at man indgår i en regering med blot et mandats flertal, og der er også tilfældet i andre lande, sagde Kim Kielsen tidligere fredag til KNR.

Det grønlandske valg fandt sted for over en uge siden, hvor Siumut blev det største parti.

Den nye regering kan bedst betegnes som en pro-selvstændighedsregering. Spørgsmålet om selvstændighed har dog fyldt mere i Danmark end i Grønland under valgkampen.

- Det er en pro-selvstændighedskoalition, men det er ikke sådan, at Partii Naleraq nødvendigvis får den meget hurtige tilgang til det igennem, dertil er de for små.

- Det betyder, at Grønland ikke stemmer om at løsrive sig i overmorgen, og at de så er ude i løbet af næste år, siger Rasmus Leander Nielsen, der er adjunkt ved Institut for Samfund, Økonomi & Journalistik ved Grønland s Universitet.

Siumut havde også mulighed for at danne regering med IA, SF's tidligere søsterparti. Men forhandlingerne gik i vasken, hvilket skyldes uenigheder om fiskeriloven, der netop var grunden til, at valget blev udskrevet i utide.

Dermed er IA nu i opposition.

Det borgerlig-liberale Demokraterne, der stod som den helt store sejrherre efter valget, har tidligere valgt at trække sig fra forhandlingerne.

Partiet krævede blandt andet, at skatten og selskabsskatten bliver sat ned.

Desuden mener partiet, at der skal sættes en stopper for den forfatningskommission, der er sat i søen for at formulere en slags grundlov for Grønland, hvis selvstændighed bliver en realitet, lød det.

Se også: Ny regering kan sikre millionløn til omstridt kreditkortfusker

8 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere