Bror stifter nyt parti: Nul startstøtte fra Lars Seier

Peter Seier Christensen er medstifter af et nyt konservativt parti, men skal ikke regne med støtte fra milliardær-brormand

Peter Seier Christensens bror, Lars Seier, regner ikke med at støtte Vi Konservative økonomisk (Foto: Lars Krabbe)
Peter Seier Christensens bror, Lars Seier, regner ikke med at støtte Vi Konservative økonomisk (Foto: Lars Krabbe)

Når Peter Seier Christensen i morgen lancerer det nye parti, Vi Konservative, bliver det uden økonomisk støtte fra hans bror, Saxo Bank-milliardæren, Lars Seier, der ellers er kendt for at have postet millioner af kroner i Liberal Alliance.

- Jeg er ikke blevet bedt om at støtte det, og regner heller ikke med at gøre det, skriver Lars Seier i en besked til Ekstra Bladet.

Det er Lars Seiers bror, Peter Seier Christensen, der sammen med den tidligere konservative folketingskandidat, Pernille Vermund, og Svend Pedersen, stifter partiet, som i morgen bliver præsenteret på et pressemøde i Snekkersten.

Se også: Saxo Bank trækker støtten til Liberal Alliance

'Står ham frit for'

Lars Seier og Saxo Bank er kendt for at have støttet Liberal Alliance økonomisk siden partiets opstart. En støtte, der de seneste år løb op i to millioner kroner om året. I august trak Saxo Bank støtten, da partiet nu 'står solidt på egne ben', lød det fra Lars Seier.

Lars Seier har ikke yderligere kommentar til stiftelsen af Vi Konservative, men fortæller, at han ønsker dem held og lykke.

Peter Seier Christensen bekræfter overfor Ekstra Bladet, at han ikke har bedt sin bror om støtte, men at det står ham frit for, om han ønsker at støtte partiet.

Se også: Lars Seier ude af Saxo Banks direktion

Klassisk konservativ
Som navnet Vi Konservative antyder, er partiet en reaktion fra tre konservative, som ikke længere kan forene sig med Det Konservative Folkepartis politik. 

- Vi savner en stemme i Danmark, som står for en borgerlig økonomisk politik og en klassisk konservativ værdipolitik, og som arbejder imod de overstatslige aftaler i EU og er klar til at træde helt ud af EU, hvis det bliver relevant, siger Pernille Vermund til Ekstra Bladet.

Tusind tak for de mange positive tilkendegivelser om opbakning og støtte til etableringen af et konservativt parti....

Posted by Pernille Vermund on Sunday, September 27, 2015

Ifølge hende er det alt for tidligt at bede om økonomisk støtte til partiet:

- I første omgang handler det om at få principprogrammet på plads og få folkene bag til at være enige. Vi kommer ikke til at bede nogen mennesker om penge, før de ved, hvad de betaler til, siger hun og tilføjer:

- men der er en masser af kræfter, som har bakket op om at lægge fodarbejdet, så vi er meget fortrøstningsfulde.

Se også: Politiker raser over smadret sutte-træ: ’Røvhuller!!’

24 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere