Annonce:
Annonce:

Bryder sammen på britisk tv: Özlem i tårer foran millioner af seere

Den tidligere folketingspolitikers projekt med 'dialogkaffe' hitter hos den britiske tv-gigant BBC

Özlem Cekic. Foto: Rasmus Flindt Pedersen
Özlem Cekic. Foto: Rasmus Flindt Pedersen
Annonce:
Følg Politik

I Storbritannien har de fået øjnene op for Özlem Cekics projekt 'dialogkaffe'.

Den britiske tv-gigant BBC har nemlig valgt at følge den tidligere folketingspolitiker fra SF, da hun drikker kaffe med en af de personer, som har svinet hende til i en mail.

Et kamerahold fra kanalen BBC News er således med, da Özlem Cekic tager en snak med Stefan, som bl.a. har skrevet til hende:

'Jeg hader alt, hvad du og dine artsfæller står for' og kalder hende et 'skadedyr'.

Undervejs i mødet med Stefan, må Özlem Cekic rejse sig, da hun ikke kan holde tårerne tilbage. 

- På det tidspunkt har samtalen kørt et stykke tid, hvor han udelukkende fortæller, at muslimer er sådan og sådan, forklarer Özlem Cekic til Ekstra Bladet og fortsætter:

- Han bliver ved, og på et tidspunkt kan jeg mærke, at jeg har svært ved at kapere alle de ting, der bliver sagt.

Annonce:

- Jeg ville ikke have, at kameraet skulle se det, så jeg går fra samtalen. Det er først bagefter, at det går op for mig, at kameraet står bag mig, fortæller hun om sekvensen, hvor hun bryder ud i tårer.

BBC News har lagt en udsnit af udsendelsen på Facebook. I skrivende stund har 1,9 millioner set videoen, som er blevet delt godt 6500 gange.

Under artiklen kan du se klippet, som BBC har lagt på Facebook

Og endnu flere kommer givetvis til at stifte bekendtskab med Özlem Cekics møde med Stefan, når udsendelsen vises på tv på tirsdag. For godt et år siden viste en opgørelse, at BBC havde næsten 350 millioner seere på verdensplan.

- Jeg har også været i New York Times i efteråret, men det er klart, at BBC er en helt anden klasse. Her er der video og billeder, så man kan se, hvad der sker, siger Özlem Cekic om den britiske interesse for hendes projekt.

Annonce:

- De havde hørt om mit brobyggerprojekt, derfor kontaktede de mig. Først troede jeg, at det var en aprilsnar. Men de ville gerne komme til Danmark og følge mit arbejde, og så passede det med, at jeg skulle hjem til Stefan, lyder det fra det tidligere folketingsmedlem.

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*

Det bedste fra Ekstra Bladet+

Annonce:

Mest læste lige nu

Hvis folk ønsker Ellemann det godt...
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:

Populært i Ekstra Bladet+

Mere om krop og velvære med Ekstra Bladet+

Mere om krim med Ekstra Bladet+

Mest læste fra den seneste uge

Bagholdet

Annonce:
Annonce: