Annonce:
Annonce:

Bwalya står fast: Skiller sorte og hvide

Talsperson for Black Lives Matter, Bwalya Sørensen, står ved at skille sorte og hvide ved demonstrationer på trods af heftig kritik

Bwalya Sørensen mener, at hvide må stoppe med at kommer til Black Lives Matter demonstrationer, hvis de har et problem med, at sorte står forrest. Foto: Tim Kildeborg Jensen / Ritzau Scanpix
Bwalya Sørensen mener, at hvide må stoppe med at kommer til Black Lives Matter demonstrationer, hvis de har et problem med, at sorte står forrest. Foto: Tim Kildeborg Jensen / Ritzau Scanpix
Annonce:
Følg Politik

Sorte foran og hvide bagved. Det kommer til at ske igen til Black Lives Matter-demonstrationer i Danmark.

Det siger talspersonen for den antiracistiske græsrodsbevægelse, Bwalya Sørensen, efter heftig kritik for adskillelsen ved en række demonstrationer i den seneste tid.

- Jeg har behov for at samle de sorte, og hvis hvide ikke kan lide det, så lad være med at komme, siger Bwalya Sørensen.

- Det handler om, at de sorte mennesker skal føle sig set. Vi oplever racisme, og derfor er vi foran. Når der er mindehøjtidelighed for modstandskampen, så er modstandsfolkene forrest. Når man tager til begravelse, så er familien forrest, forklarer hun.

- Kan du forstå, det virker mærkeligt, hvis man kommer for at bekæmpe racisme og så får at vide, hvor man må stå ud fra farve?

Annonce:

- Ingen har klaget, og hvis de gjorde, så må de bare leve med det. Man kan ikke plukke vores tøj og musik - og så sige, at vi skal følge med på jeres betingelser, siger Bwalya Sørensen.

- Hvis de har et problem med, at sorte står samlet for at opmuntre hinanden, så forstår jeg ikke, hvorfor de kommer.

Chokerede fodboldspillere: Alle tænker jo, at hun er tosset

- Der er jo også sorte, som synes, det er et problem at opdele folk på den måde.

- Ja, og de er koloniseret i hovedet. De tror, at de skal tie stille, hver gang der kommer hvide, forklarer hun.

- Mine børn siger, at jeg har givet dem redskaber, som andre mennesker ikke har. Hele verden er indrettet efter hvide mennesker, og jeg føler stadig, at jeg skal trøste jer.

- Så når man kommer til demonstration, så vær en god supporter og allieret. Vi har brug for hvide, og at vi står sammen.

Ekstra Bladet siger tak til Bwalya

- Nogle mener, at du skal trække dig som talsperson.

- Ja, hvide folk.

- Der er også sorte, som siger det. Har du tænkt dig at gøre det?

Annonce:

- Jeg har været i gruppen og sige, at jeg ikke er så god til kommunikation og presse. Jeg har andre ting at lave, men der er ikke nogen, som vil gøre det i stedet for.

- Jeg er virkelig dårlig til pressen. Jeg bliver sur på jer, så hvis der er andre, som vil gøre det, ville jeg blive så glad.

- Hvorfor råber du, at en række politikere skal bures inde? - Inger Støjberg bager kager over noget, hvor vi møder resultatet og ser de mennesker i øjnene, som hun splitter, fordi de ikke kan sammenføre familien, siger talsperson for Black Lives Matter, Bwalya Sørensen. Foto: Stine Tidsvilde.
- Hvorfor råber du, at en række politikere skal bures inde? - Inger Støjberg bager kager over noget, hvor vi møder resultatet og ser de mennesker i øjnene, som hun splitter, fordi de ikke kan sammenføre familien, siger talsperson for Black Lives Matter, Bwalya Sørensen. Foto: Stine Tidsvilde.
 

Chat med Bwalya Sørensen søndag

Talspersonen for Black Lives Matter kommer ind på Ekstra Bladet søndag.

Hun svarer på spørgsmål fra læserne fra klokken 12-14.

Har du et godt spørgsmål til Bwalya Sørensen, eller er du bare nysgerrig, så følg med på eb.dk.

- Hvorfor holdt du en demonstration med 15.000 mennesker, når Danmark endnu ikke er fuldt åbnet efter coronakrisen?

- Det er politiets arbejde at sikre afstand, og jeg måtte gerne holde en demonstration. De kunne bare have sagt, at det var bekymrende, og så ville vi have stoppet det. Jeg hørte intet fra myndighederne inden arrangementet.

- Når myndighederne intet siger eller vejleder, så skal man ikke komme bagefter og beskylde lille Bwalya fra Albertslund for, at det er hendes skyld.

- Sagde du til folk, at de skulle holde mere afstand?

- I sidste ende er det voksne mennesker, som selv må tage ansvar.

Ord fra omstridt talsperson: Bwalya Sørensen

Demonstration foran Christiansborg, 1. juni

Bwalya Sørensen opfodrer publikum til at råbe ’lock him/her up’ om Inger Støjberg, Mattias Tesfaye og Pernille Vermund.

- Det var lige der, at jeg fik allermest respons fra demonstranterne. Det kan jeg godt sige dig, sagde Bwalya Sørensen til Berlingske.

Demonstration i København, 7. juni

Der var retningslinjer om, at hvide ikke måtte råbe visse slagord eller give interview til pressen. Bwalya Sørensen ville dele sorte og hvide op.

- Flyt jer venligst. Flyt jer. Hvide mennesker - stil jer her, sagde Bwalya Sørensen blandt andet ved demonstrationen ifølge avisen B.T.

- Vi vil gerne have 'black people' op foran ved bannerne. Vi ved godt, at der har været forargelse omkring det, men vi er ligeglade.

Angreb på Amnesty, 9. juni

- Amnesty har kun hvide ansatte. Ingen bare halvt brune, sagde Bwalya Sørensen til netmediet Solidaritet.

Amnesty International havde arrangeret en demonstration, som senere viste sig at være samme tid som en Black Lives Matter-demonstration. Amnesty bad Bwalya Sørensen om at rykke sin demonstration.

Amnestys ageren var udtryk for 'hvidt overherredømme, racisme og misogynistisk svineri for at sige det mildt', forklarede Bwalya Sørensen til Solidaritet.

Blæser på ulovlig indsamling, 10. juni

En indsamling til Black Lives Matter er i strid med loven, og Bwalya Sørensen har gjort det med åbne øjne.

- Det er civil ulydighed. Det er sådan, det ser ud, sagde Bwalya Sørensen til Radio4.

Hun vil ikke svare på, hvor mange penge der er samlet ind, og hvad de er brugt på.

 

Bwalya om Støjberg, hvide vejledninger og Amnesty

Annonce:

- Hvorfor lagde I vejledninger for hvide på Instagram?

- Jeg anede intet om, at det var lagt på Instagram. Der var ingen i vores maskinrum, som havde noget med det at gøre. Vi er en græsrodsbevægelse, hvor folk hjælper til, og jeg vil ikke mikro-manage, siger Bwalya Sørensen.

- Hvorfor råber du, at en række politikere skal bures inde?

- Inger Støjberg bager kager over noget, hvor vi møder resultatet og ser de mennesker i øjnene, som hun splitter, fordi de ikke kan sammenføre familien.

- Vi har ytringsfrihed i Danmark, og man kan kritisere magten. Vi har mange gange sagt, at man skulle ’shut her (Inger Støjberg, red.) down’, og så siger vi til sidst som en joke ’lock her up’. Forstår de ikke dansk humor eller hvad? Hvorfor er folk så hysteriske, siger talspersonen.

- Hvorfor går du op i, hvor mange sorte der er ansat på Amnesty?

- Vi har aldrig set Amnesty til en antiracistisk noget-som-helst. Vi er Black Lives Matter.

Black Lives Matter-indsamling bryder loven

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*
Annonce:
Stadig en stank af magtmisbrug i minksagen
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:

Bagholdet

Annonce:
Annonce: