Bykonge siger stop

Den tidligere KL-formand og nuværende Rødovre-borgmester Erik Nielsen genopstiller ikke ved næste valg

Foto: Ritzau Scanpix
Foto: Ritzau Scanpix

En af landets længst siddende borgmester kommer ikke på stemmesedlen ved næste kommunalvalg.

Rødovres socialdemokratiske borgmester, Erik Nielsen, skriver på sin Facebook-profil, at han ikke genopstiller ved næste valg.

Erik Nielsen blev borgmester i Rødovre i 1994. Dermed er det kun Gentoftes Hans Toft (K), der har haft sit borgmesterkontor længere tid.

- Jeg har altid betragtet mig selv som borgernes tillidsmand, skriver Erik Nielsen i sit opslag.

- Jeg tror på, at det er vigtigt, at man som tillidsmand gør sig nogle overvejelser om, hvad der tjener ens parti og borgere bedst, og ser bort fra egne behov og forfængelighed. I mit hjerte er der ingen over eller ved siden af partiet.

- (Jeg) ved sgu godt, det lyder lidt gammeldags, men jeg er også blevet 66 år.

Erik Nielsen havde en baggrund som maskinarbejder og ishockeymålmand, da han i 1990 blev valgt ind i Rødovres kommunalbestyrelse.

Han har dog også været involveret i kommunalpolitik uden for Rødovres bygrænse. Fra 2012 til 2014 var han formand for Kommunernes Landsforening og fra 2014 til 2016 var han næstformand.

12 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere