Bykonge stopper privatkørsel efter afsløring

Borgmester i Ishøj Ole Bjørnstorp (S) indstiller nu kørsel til og fra privaten, indtil sagen er undersøgt til bunds

Den før så skråsikre borgmester er pludselig vendt på en tallerken.

Selvom Ishøj-borgmester Ole Bjørstorp (S) over for Ekstra Bladet har fastholdt, at han har en særlig aftale med Skat om brugen af en kommunalt ejet VW Golf Sportsvan, indstiller han nu al kørsel i bilen uden for normal arbejdstid.

Ole Bjørstorp møder Ekstra Bladet og giver en masse søforklaringer. Foto: Anthon Unger Dagsorden Bykonge afsløret: Skattebetalt bil til hjemmet

Det skriver han i en kommentar på den åbne Facebook-gruppe Vores Ishøj.

'Jeg er ked af sagen. Da der nu er skabt tvivl om brugen af en tjenestebil, har jeg fra i går den 23.1.20 stoppet brugen af tjenestebil uden for de normale arbejdstider. Sagen vil blive grundigt undersøgt', skriver borgmesteren.

Tidligere fredag oplyste Ishøj Kommune i en pressemeddelelse, at man har sendt sagen til Ankestyrelsen for at få klarhed om reglerne.

Foto: Anthon Unger Dagsorden Ny sag om borgmester-slæde ender hos Ankestyrelsen

Ifølge kommunaldirektør Kåre Svarre Jakobsen er en konsekvens heraf, at borgmesteren ikke længere kan køre fra sit private hjem i bilen.

- Vi har rejst sagen over for Ankestyrelsen, som må vurdere, hvor grænserne går, og indtil da er anbefalingen til borgmesteren, at han kun kan bruge bilen fra rådhuset. Så vi lukker ned for kørslen hjemmefra, til Ankestyrelsen har set på sagen, siger han til Ekstra Bladet.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Ekstra Bladet konfronterer borgmester Ole Bjørnstorp med, at bilen flere gange har holdt parkeret på hans private adresse. Foto: Anthon Unger
Ekstra Bladet konfronterer borgmester Ole Bjørnstorp med, at bilen flere gange har holdt parkeret på hans private adresse. Foto: Anthon Unger

Fastholder særlig aftale
Ole Bjørnstorp forklarer til Ekstra Bladet, at ordningen stopper, fordi der er sået tvivl om lovligheden.

Han fastholder, at der ikke har været tale om privatkørsel, men at han har en særaftale, som betyder, at han kan bruge bilen fra hjemmet i 'specielle situationer'.

- Hvad kunne sådan en speciel situation være? Kan du komme med et eksempel?

- Det kan jeg godt. Det kunne være, at jeg skal møde tidligt om morgenen ude på Amager til KL-delegeretmøde eller repræsentantskabsmøde, som det var sidste gang, så hører det ind under de regler, hvor man skal have mulighed for at bruge bilen. Det er det, vi har fået at vide, siger han.

Denne aftale ligger dog uden for de regler, Økonomi- og Indenrigsministeriet tidligere har klarlagt for Ekstra Bladet:

'Det er ministeriets opfattelse, at kørsel til og fra egen bopæl, når det foregår i bil uden chauffør, normalt ikke vil kunne betegnes som tjenstlig kørsel,' skriver ministeriet.

Nægter privatkørsel
Borgmesterens kommentar fremgår i en tråd på den offentlige Facebook-gruppe Vores Ishøj, hvor en række borgere har kommenteret sagen.

Flere borgere har skrevet, at de ofte har set borgmesteren køre private ærinder i omtalte bil, men det nægter borgmesteren.

- Jeg kører i vores egen bil derhjemmefra, når jeg handler. Og måske flere gange, end jeg egentlig burde. Og det er en Kia, siger han.

- Så du tænker, at det er den, de har set dig køre i?

- Ja, det må det være. Den anden bruger jeg sgu da ikke til det. Det ville jo være fuldstændig åndssvagt, hvis jeg brugte den til det, siger han.

Trækker sig ikke
Sagen har allerede betydet, at flere af borgmesterens byrådskolleger har bedt ham om at redegøre for, hvem der bruger bilen, og hvad den bruges til.

Foto: Anthon Unger Dansk politik Bykonges byrådskollega: - Han har en lortesag

Det gør dog ikke byråds-veteranen Ole Bjørstorp nervøs.

- Det er fint. Det er der flere, der har spurgt om. Vi har økonomiudvalgsmøde på mandag, og der får alle en redegørelse. Skriftlige papirer ud først og så en redegørelse ud fra det. Det synes jeg er flot, og den er meget nem at give, siger han til Ekstra Bladet fredag.

- Så du opfatter det ikke som kritik fra egne rækker?

- Nej, hvis det var mig, der sad der, ville jeg også bede om en redegørelse. Man kan jo ikke have sådan en sag kørende videre, der skal hel klarhed om det, siger han.

- Har du overvejet, om du skulle trække dig før tid?

- Nej, nej, nej. Selvfølgelig gør jeg ikke det.

- Stiller du stadig op som borgmester næste år?

Ja, det regner jeg da med. Men lad os nu se. Jeg har da mod på det, det er da helt sikkert, siger Ole Bjørstorp.

Dokumentation: Bjørstorp holder hjemme

Foto: Privat
Foto: Privat

Ole Bjørstorps Golf holder 3. januar på hans villavej. Foto: Privat

Foto: Jonas Olufson
Foto: Jonas Olufson
 

7. januar bakker Ole Bjørstorp bilen ud af sin indkørsel. Foto: Jonas Olufson

Foto: Anthon Unger
Foto: Anthon Unger

18. januar triller Ole Bjørstorp fra sin hjem mod en vielse på rådhuset. Foto: Anthon Unger

Foto: Kenneth Meyer
Foto: Kenneth Meyer
 

Da vielsen er overstået sidst på formiddagen kører borgmesteren hjem igen. Her ses han ved bilburet på rådhuset. Foto: Kenneth Meyer

Foto: Anthon Unger
Foto: Anthon Unger

23. januar triller Ole Bjørstorp igen ud af indkørslen. Destination: Rådhuset. Foto: Anthon Unger

311 kommentarer
Vis kommentarer