Carl Holst slipper for erstatningssag

Risikoen for at tabe en erstatningssag mod den tidligere regionsformand får S-gruppeformand til at opgive sag

Der er ikke længere syddansk flertal for at føre erstatningssag mod Carl Holst. Foto: Anthon Unger
Der er ikke længere syddansk flertal for at føre erstatningssag mod Carl Holst. Foto: Anthon Unger

Det ser ud til, at Venstre-politikeren Carl Holst slipper for at blive hevet i retten af Region Syddanmark.

Ifølge flere medier er der nu et flertal for at droppe en eventuel erstatningssag mod den tidligere regionsformand for misbrug af skattekroner.

Årsagen er en vurdering foretaget af regionens egne jurister. Den siger, at det vil blive vanskeligt at vinde en sådan sag, og det har fået den socialdemokratiske gruppeformand Poul-Erik Svendsen (S) på andre tanker.

- Man kan sige, at vi nu har fået en advarsel om, at hvis vi beslutter at indlede en erstatningssag mod Carl Holst, så bliver det op ad bakke.

Carl Holst. Foto: Finn Frandsen. Dansk politik - 3. maj. 2017 - kl. 21:36 Ballade i Venstre: Partifæller i protest mod Carl Holst

- Det betyder også, at vores indstilling bliver, at vi ikke foretager os yderligere i forhold til Carl Holst, siger han til Radio 24syv.

Samme holdning har Venstre med regionsformand Stephanie Lose i spidsen også haft, siden Sydøstjyllands Politi og Rigsadvokaten for fem uger siden vurderede, at der ikke var grundlag for at rejse en sag.

Dermed ser efterspillet om Carl Holst ud til at være nået til vejs ende.

Selv siger sagens hovedperson til Avisen Danmark:

- Det er jeg selvfølgelig tilfreds med, men jeg vil ikke sige, at jeg er overrasket.

- Jeg har jo netop Rigsadvokatens ord for, at jeg ikke på nogen måde har beriget mig selv med offentlige midler, siger han.

Det er ikke længere tid siden end marts, at SF's medlem af regionsrådet Ida Damborg vurderede, at man ville kunne afkræve Carl Holst omkring 100.000 kroner ved et civilt søgsmål.

Carl Holst gik af som forsvarsminister på grund af mistanken om embedsmisbrug. Foto: Claus Bonnerup Dansk politik - 31. mar. 2017 - kl. 11:32 Partier kræver mere end 100.000 kroner fra Carl Holst

 

 

 

94 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere