Claus Hjort finder det svært at afkode Donald Trump

Ingen ved, hvornår Trump fører international politik, og hvornår han fører valgkamp i Montana, siger Hjort

Det er svært at afkode, hvad det er for en politik USA's præsident, Donald Trump, fører, når han farer ud med nye meldinger.

Sådan lyder det fra forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V) under Nato-topmødet i Bruxelles.

- Det er svært at afkode, hvad den amerikanske præsident fører for en politik, siger Claus Hjort Frederiksen.

- Om det er international sikkerhedspolitik, han fører, eller om det er valgkamp i Montana. Det er lidt svært for os at finde ud af, siger han.

Claus Hjort Frederiksen siger, at de andre Nato-lande 'lever med den usikkerhed', at Trump 'spiller på en helt anden måde, end vi andre gør'.

- Der er en total mangel på forudsigelighed i det. Og noget af det, man har brug for over for Rusland, er forudsigelighed i alliancen, siger forsvarsministeren.

- At vi ved, hvad vi gør. Det har fjenden også brug for at vide, om man så må sige. Hvor er der røde linjer, og hvor er der ikke røde linjer, siger han.

Claus Hjort Frederiksen mener også, at der ligger en usikkerhed i baghovedet på mange om, hvad der kan komme ud af topmødet i Helsinki på mandag mellem Trump og Ruslands præsident, Vladimir Putin.

- Vi vil jo meget nødig opleve det, vi oplevede sidste gang, siger forsvarsministeren.

- At han (Trump, red.) skælder vennerne i G7 ud og så tager til Nordkorea og klapper diktatoren på skulderen.

- At han så skælder os ud her, og så tager han over til guttermanden i Rusland.

- Der er jo den usikkerhed. Det er der ingen, der ved, siger Claus Hjort Frederiksen.

kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Peter Roelsgaard
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen