Claus Hjort Frederiksen raser: Det er kørt totalt af sporet

Forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V) afviser, at statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) skulle have tilgodeset kvotekongerne

Forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V) kalder det for noget svineri, at DF og S kalder det for problematisk, at Løkke mødtes med kvotekongerne, inden de skulle donere penge til LøkkeFonden. Foto: Jens Dresling
Forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V) kalder det for noget svineri, at DF og S kalder det for problematisk, at Løkke mødtes med kvotekongerne, inden de skulle donere penge til LøkkeFonden. Foto: Jens Dresling

Socialdemokratiet og DF kalder det for problematiske, at statsministeren holder møde med storfiskere om politik, før de donerer penge til LøkkeFonden.

Men den problematik kan forsvarsminister og formand Venstres økonomiudvalg, Claus Hjort Frederiksen (V), slet ikke få øje på.

- Det er helt uhørt og udokumenteret, de påstande, som Ib Poulsen (DF's fiskeriordfører red.) kommer med, siger Claus Hjort Frederiksen i et interview med TV 2 News.

Kritikken kommer, efter Fødevarewatch har afsløret, at Løkke holdt møde med netop storfiskere forud for et pengeindsamlingsarrangement i LøkkeFonden, hvor konen Solrun er formand, i 2016.

Foto: Ernst van Norde Politik Kæmpe grafik: Her er Løkkes stenrige kvotekonger

Tidligere har Ekstra Bladet afsløret, at statsministeren modtog et sommerhusophold fra kvotekongen John-Anker Hametner til en værdi af omkring 10.000 kroner.

Bekymret Claus Hjorth
Ifølge forsvarsministeren mødes Lars Løkke med alle mulige mennesker hele tiden, og derfor kan han slet ikke se noget problem i at mødes med kvotekongerne i Thyborøn i forbindelse med, at Lars Løkke samlede penge ind til LøkkeFonden.

- Jeg kan garantere, at det er helt uhørt. Og jeg er personligt bekymret for, at når vi nu har en statsminister, der er utrolig åben og gerne vil mødes med folk, som vil fiskere, bønder og hjemløse, at man skal vogte sig for at mødes med folk. Man mistænkeliggør det her, siger forsvarsministeren.

Lars Løkke Rasmussen til årets torskegilde til fordel for LøkkeFonden. Foto: Ernst Van Norde Dansk politik - 30. jan. 2018 - kl. 08:17 Fiskeri-formand: Løkke tog kvote-snak til efterretning

Til det spørger TV 2's journalist, om Claus Hjorth Frederiksen overhovedet ikke kan se, at der ser mistænkeligt ud.

- Det kan jeg overhovedet ikke se.

- Jeg syntes, at det er kørt totalt af sporet, det som pressen præsterer. Jeg har et forfængeligt håb om, at pressen ikke skal viderebringe insinuationer, siger Claus Hjort Frederiksen. (Artiklen forsætter under billedet)

Statsministeren og forsvarsministeren på en fælles tur til Estland i et af forsvarets Hercules fly. Foto: Mads Claus Rasmussen
Statsministeren og forsvarsministeren på en fælles tur til Estland i et af forsvarets Hercules fly. Foto: Mads Claus Rasmussen
 

Modtager selv gaver
Det er en noget uforstående Claus Hjorth Frederiksen, der heller ikke kan se nogen problemer i, at Lars Løkke har modtaget gaver fra en af kvotekongerne.

For hvis Claus Hjorth Frederiksen havde været i samme situation, havde han ikke reageret anderledes.

- Hvis nogen ville forære mig det, så ville jeg da overveje det. Men det kan jeg jo ikke sætte mig ind i. Manden får en fødselsdagsgave, så må det vel være naturligt, at man tager i mod det.

- Jeg har også modtaget gaver fra virksomheder. Jeg er selv lige fyldt 70 år. Og har modtaget en lang række gaver, og dem drikker jeg da med glæde, siger han.

Så tætte er Venstre og storfiskeren

Firmafest

John-Anker Hametner Larsen inviterer statsminister Lars Løkke Rasmussen og hans kone Solrun til firmafest på Train i Århus, hvor parret får sig en svingom sammen med de øvrige ansatte i Rederiet Hametner marts 2017.

Sommerhus

Lars Løkke ferierer i John-Ankers sommerhus i uge 28 i Skagen i 2016. Storfiskeren har ifølge Løkke givet ham opholdet i 50-års fødselsdagsgave tilbage i 2014. Det koster omkring 10.000 at leje et sommerhus i Skagen i højsæsonen.

Torskegilde

John-Anker Hametner Larsen har indsamlet over 1,2 mio. kr. til Løkkefonden ved at arrangere torskegilde i Thyborøn siden 2014. Lars Løkke er mødt personligt op hvert år. ’Det var samtidig en god lejlighed til at få en god snak om fiskeriets fremtidsmuligheder’, skrev Lars Løkke på Facebook efter torskegildet i Thyborøn i 2016.

Firma

’Kongen af Thyborøn’ har et firma sammen med Venstres fiskeriordfører, Thomas Danielsen.Sidste efterår pumpede kvotekongen fire millioner kroner ind i et lille Holstebro-firma kaldet Daywork ApS, der er delvist ejet af Danielsen.

Havnebesøg

John-Anker Hametner Larsen har også haft eksklusivt besøg af Venstres næstformand, Kristian Jensen, på kajen i Thyborøn under valgkampen i 2015.

Under besøget blev årets katastrofe ’Tobis-situationen’ diskuteret ifølge stor-fiskeren.

Lars Løkke var i Thyborøn i forbindelse med en indsamling til LøkkeFonden. Foto: Ernst van Norde Politik - 21. jan. 2018 - kl. 16:04 Løkke i opsigtsvækkende tale til kvotekonge: Undskyld, John-Anker!

Tulle tier
DF's leder Kristian Thulesen Dahl vil nu afvente samrådet i morgen med Løkke, inden han forholder sig til kritikken, som hans egen ordfører er kommet med.

- Er du enig med fiskeriordfører Ib Poulsen (DF) i, at det lugter af, at kvotekonger har kunnet købe sig adgang til Løkke og regeringens politik?

- Jeg har forstået det sådan, at statsministeren kommer i samråd i morgen, og der giver nogle svar på nogle af de spørgsmål, der er rejst, siger DF-formand Kristian Thulesen Dahl til Ritzau.

Hos partifællerne i Venstre er der lidt blandede meninger om Løkkes handlinger.

- Jeg skal ikke gøre mig til dommer over, hvad statsministeren siger ja og nej til. Men i bagklogskabens ulideligt klare lys så kunne det være, det var noget, som man skulle have sagt nej til, fordi tingene bliver præsenteret på den måde, de gør, siger Jakob Ellemann-Jensen til Politiken.

Dog sagde udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) i går ifølge TV 2 News, at hun ikke ser noget problem i den aktuelle sag.

Se også: DF skærper kritikken: Kvotekonger kan købe sig adgang til Løkke

697 kommentarer
Vis kommentarer