Claus Hjort fyrer joke af om Chuck Norris og sved

Finansminister Claus Hjort Frederiksen tog pis på sig selv under dagens økonomiske redegørelse

Se finurlige Hjort her. (Video: Ritzau)

Claus Hjort Frederiksen fremlagde dagens forventede forværringer af statens økonomi med et smøret grin.

Under pressemødet for Finansministeriets økonomiske redegørelse - der bl.a. sænker forventningerne til Danmarks BNP-vækst fra 1,7 pct. til 1,5 pct - begyndte Claus Hjort pludselig at tale om det varme vejr og action-legenden Chuck Norris med henvisning til Hjorts egen perspirerende finanslovsfremlæggelse tilbage i 2010, hvor han med våd skjorte og sveden drivende ned af kinderne mødte pressen:

- Ikke mange kan prale af, at deres billede kommer frem, når man googler 'Chuck Norris sveder ikke', lød det fra Claus Hjort Frederiksen, der påpegede, at han havde ønsket sig aircondition i Finansministeriets regnekammer under de varme sommertemperaturer.

Se også: Regeringens nye tal: Arbejdsmarkedet er i stabil fremgang

Se også: Ny regering skærer i vækstskønnet

Senere brugte Claus Hjort Frederiksen også den aldrende amerikanske skuespiller, da han adresserede de småskuffende udsigter for dansk økonomi:

- De offentlige finanser er ikke i lige så god form som Chuck Norris, der i øvrigt i løbet af dagens præsentation måtte notere sig endnu et pressemøde med svedperler på panden.

24 kommentarer
Vis kommentarer