Claus Hjorth vil have stoppet mobning af Løkke

- For mig ligner det mobning, hvor man skal gøre livet så surt for Lars Løkke, at han skal kaste håndklædet i ringen, siger Claus Hjort Frederiksen

Venstres bagland vil af med Lars Løkke Rasmussen, men hvem skal erstatte ham? Henrik Qvortrup analyserer situationen. Producer: Lasse Brøndal

Flere af Venstres folketingsmedlemmer opfordrer nu formand Lars Løkke Rasmussen og næstformand Kristian Jensen til at trække sig fra deres poster.

Meldingerne kommer, efter at kommuneformændene i Venstre-højborgen Region Midtjylland har krævet, at formandskabet trækker sig før partiets kommende landsmøde

Venstres nyvalgte folketingsmedlem Carsten Kissmeyer var først ude med opfordringen:

- Det er en tung melding, og jeg deler faktisk analysen, siger Carsten Kissmeyer til Politiken om udmeldingen fra Venstre i Midtjylland.

Han mener, at begge bør trække sig omgående.

- Ja, det gør jeg, for jeg synes, at tingene er gået i hårdknude, siger Carsten Kissmeyer.

Siden har flere af Venstres folketingsmedlemmer fulgt trop.

Skal lytte
Miljøordfører Jacob Jensen opfordrer formandskabet til at lytte til det kritiske bagland:

'Jeg synes, at vores formand og næstformand skal lytte til og tage bestik af, hvad Venstres bagland kommer med af meldinger fra møder rundt om i landet i disse dage. På Sjælland, som er mit bagland, holdes et møde i morgen blandt hovedbestyrelsesmedlemmerne, som er Venstres medlemmers repræsentanter i partiets ledelse. Og dem har jeg tænkt mig at lytte til, hvilket jeg også opfordrer formandskabet til at gøre,' lyder det i en kommentar til Ekstra Bladet.

Ifølge Ekstra Bladets oplysninger har Jacob Jensens bagland på Sjælland for nylig afholdt et telefonmøde, hvor der tegnede sig et klart flertal for, at Løkke og Jensen bør trække sig.

Krise i øjeblikket
Ifølge Nordjyske udtrykker folketingsmedlemmet Preben Bang Henriksen også mistillid til Lars Løkke og Kristian Jensen.

- Venstre er desværre i krise for øjeblikket, og jeg priser mig lykkelig for, at folketingsarbejdet endnu ikke er gået i gang. Når jeg møder vælgere og tillidsfolk, spørger man 'hvad har I gang i' - der er desværre ingen, der spørger til vores politik, siger han til avisen.

Løkke bliver
Trods opfordringerne om at trække sig har Løkke dog ikke planer om at skulle nogen steder. Det slog han fast oven på meldingen fra Venstre-folkene i Region Midtjylland.

- Jeg synes, det er en forkert og forhastet beslutning, som jeg ikke deler, og derfor vil jeg fortsat søge opbakning hos de 850 delegerede, der er ved Venstres landsmøde, sagde Lars Løkke Rasmussen til DR.

Ifølge TV2 ønsker Kristian Jensen ikke at udtale sig.

Dansk politik - 27. aug. 2019 - kl. 17:06 Løkke afviser pure: Nægter at trække sig

416 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere