Coronageneralen var for upræcis: - Jeg ærgrer mig

Set i bakspejlet fortryder Sundhedsstyrelsens direktør, Søren Brostrøm, kun én ting ved de forkerte prognoser, som undervurderede risikoen for en lammende coronaepidemi i Danmark

I midten af februar vurderede Sundhedsstyrelsen, at der var en meget lille risiko for, at coronavirus kom til Danmark. Det viste sig ikke at holde stik, og den seneste uge er en række voldsomme tiltag blevet sat i søen. Video: Byrd/Kasper Løjtved og Jacob Waage, Per Rasmussen, Christer Holte, Ernst van Norde, Josephine Fontenay, Ritzau. Redigering: Kristian Hansen, Signe Skov

Roserne strømmer ind over den 55-årige gynækolog Søren Brostrøm, som vi har lært at kende som hele Danmarks coronageneral.

Alligevel ærgrer han sig over de firkantede udmeldinger om, at coronatruslen næppe ville ramme Danmark.

Den tidligere kommunist og nuværende direktør for Sundhedsstyrelsen hyldes ellers for sin klare og præcise kommunikation til offentligheden på pressemøderne med regeringstoppen.

Derfor har det flere gange udløst orkaner af raseri på sociale medier og i vrede mails, når journalister har stillet kritiske spørgsmål til Søren Brostrøm om de skiftende udmeldinger fra sundhedsmyndighederne om den galoperende coronaepidemi.

27. februar fastslog ledende overlæge og professor på Aarhus Universitetshospital Lars Østergaard i TV Avisen, at han selv ville tage til Norditalien på skiferie. På det tidspunkt var den første dansker konstateret smittet i Italiens røde zone. Foto: Ernst van Norde Samfund - 12. mar. 2020 - kl. 19:56 Danske overlæger gav grønt lys til smittespredere

- De sidste otte dage er antallet af indlagte danskere steget med 1743 procent. Næsten en 20-dobling. Hvornår skal den kurve senest flade ud, hvis vores hospitalssystem ikke skal bryde sammen?

- Altså. Dit procenttal er lidt frækt. Nu er epidemien startet og er på vej ind i anden uge. Før den 12. marts var de fleste smittede i udlandet. Nu begynder det at være smitte i Danmark. Vi begynder at se flere syge og flere indlagte på intensiv. Vi frygter, at det udvikler sig over de kommende uger.

- Det har været fremme, at man skal forvente en fordoblingshastighed på seks-syv dage. Hvor langt skal vi hen, før systemet kan bryde sammen?

- En epidemi stiger, og på et tidspunkt ebber den ud. Erfaringsmæssigt i løbet af tre måneder. Toppen er teoretisk omkring uge seks eller syv. Det er for tidligt at sige, hvordan kurven vil udvikle sig i Danmark.

- Vores plan er, at det ikke bryder sammen. Det er derfor, man politisk har besluttet meget drastiske tiltag, der blandt andet ophæver patientrettigheder om for eksempel behandlingsgaranti ved lov.

Holdt stik en måned
- 30. januar sagde du, at der var en meget, meget lille sandsynlighed for, at der skulle komme en smitte til Danmark. På det tidspunkt var smitten kommet til Tyskland. Hvad byggede du din udtalelse på?

- Set i bakspejlet ærgrer jeg mig da over udtalelsen. Vi opdagede coronavirus i Kina i anden uge af januar og havde et meget stort sikkerhedsniveau. Men det var isoleret i nogle millionbyer i Kina. Vi kiggede på, hvad der var af flyforbindelser derfra til Danmark ... På det tidspunkt var der nogle smittede kinesiske turister i Frankrig og en tysk mand, som havde haft kontakt med en kinesisk kvinde. Vi vurderede, at der var en lav risiko. Det holdt jo stik i en måned.

Råd til borgerne fra sundhedsmyndighederne i Region Syd 11. februar.
Råd til borgerne fra sundhedsmyndighederne i Region Syd 11. februar.
 

- Så sent som midt i februar lød rådgivningen til borgerne ude i de danske regioner, at risikoen for, at corona kom til Danmark, var meget lille. Hvordan kunne man tage så meget fejl på det tidspunkt?

- I situationen var det en rigtig vurdering. Om jeg fortryder noget set i bakspejlet, så ville jeg være mere præcis på, hvor lang tid min risikovurdering gælder. En slags varedeklaration med en udløbsdato, der siger, hvornår man skal lave en ny risikovurdering.

Panik et større problem
- En fremtrædende overlæge sagde samtidig, at den frygt - som medierne udbreder - er langt mere smitsom, end coronavirus er. Bør borgerne fremover stole mere på medierne end på de danske myndigheder?

- Det ved jeg ikke. Det blev jo sagt baseret på tidligere erfaringer. Panik kan faktisk være et større problem, hvis man ikke står over for en aktuel trussel mod det danske samfund. Det var min erfaring med ebolatruslen i 2014, hvor der var tilfælde i Europa. Der var en stor frygt, som ikke var relevant i Danmark.

- Men i forhold til covid-19 vidste vi ikke, hvad vi ved nu. Jeg skulle have været mere præcis i forhold til, at det var en risikovurdering på den viden, vi havde på det pågældende tidspunkt.

- Selv efter en dansker var kommet smittet hjem fra skiområdet i Norditalien, var der overlæger og eksperter, der rådede folk til at tage derned på skiferie. Man skulle endelig ikke aflyse. Har det været et gavnligt råd?

- Set i bakspejlet får vi noget smitte indført fra Norditalien og Østrig, som vi gerne ville have undgået i Danmark. Men ud fra den risikovurdering, så var det, det vi vidste. Vi har fået rigtig mange smittede fra Østrig og Italien.

Trods advarsler om coronaens alvor fra Mette Frederiksen havde flyrejsende fra Norditalien fri adgang i weekenden. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix Dansk politik - 11. mar. 2020 - kl. 18:49 500 flypassagerer fra coronazone vandrede ud i København

- Da du i januar så de vidtgående tiltag i flere kinesiske millionbyer. Tænkte du så, at det var en overreaktion fra det kommunistiske diktatur – eller tænkte du, at selv kommunister kan agere rationelt?

- Jeg tror ikke, at jeg tænkte med de ord, som du foreslår der. Det var først og fremmest en stor bekymring for Kina og det kinesiske folk. Jeg vidste godt, at Kina ikke har det stærkeste sundhedssystem. Jeg var også optaget af, om de kinesiske myndigheder var åbne nok. Først i begyndelsen af februar finder vi ud af, hvor smitsom denne her sygdom er.

- I starten valgte de kinesiske myndigheder at fornægte risikoen ved coronavirus. Det samme gjorde regimet i Iran. Det kunne ligne reaktionen fra Sundhedsstyrelsen og de danske myndigheder. I fornægtede jo også, at det her kunne gå galt?

- Det er ikke korrekt. Vi aktiverede vores beredskab 21. januar i Sundhedsstyrelsen. Og har været i gang hver eneste dag for at være forberedt på det her. Få risikovurderingerne fra seruminstituttet og omstille vores sundhedssystem.

Regeringen underdriver corona-risikoen. Midt i maj kan vi have op mod 28.000 smittede – hvoraf 5500 har brug for hospitalsbehandling, vurderer professor. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix Dansk politik - 7. mar. 2020 - kl. 19:10 Ekspert-kritik af Mettes coronaplan: Fortæl os den ubehagelige sandhed

- Man kan få det indtryk, at I meget længe havde fokus på at undgå panik og nervøsitet i samfundet. Underspillede I risikoen i stedet for at give reel oplysning på baggrund af sundhedsfaglig viden?

- Det kan jeg ikke genkende. Vi havde ikke sådan bevidst et sigte på at undgå panik. Vi opjusterede også vores risikovurdering. Men det er korrekt, at vi på et tidspunkt i sidste halvdel af februar går ud og siger, at vi har behersket optimisme i forhold til epidemien i Kina. Der havde vi set smittede i Europa – og en smittekæde i München, som så bekymrende ud.

- Nu går vi i samme retning som Kina. Vores grænser er lukket. Ikke efter en sundhedsfaglig vurdering – men efter en politisk beslutning. Er politiske beslutninger mere effektive end sundhedsfaglige vurderinger?

- Når et samfund er truet af en voldsom krise, som Europa er nu. Så er det selvfølgelig regeringen og Folketinget, der skal tage beslutningerne. Vores hovedfokus er sundheds- og ældreområdet samt kommunikation til befolkningen.

- Hvad var der sket med coronasmitten i Danmark, hvis alle disse tiltag, vi ser nu, var blevet gennemført for en måned siden?

- Det er lidt for hypotetisk til, at jeg kan besvare det.

- Når jeg ser tilbage fra den situation, vi står i nu, så forstår jeg godt spørgsmålet. Undervurderede I det ikke? Men vi havde nogle andre forudsætninger dengang, understreger Søren Brostrøm.

1 af 2 Direktør i Sundhedsstyrelsen Søren Brostrøm (th) sammen direktør hos Statens Serum Institut, Kåre Mølbak. Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix
2 af 2 - Panik kan faktisk være et større problem, hvis man ikke står over for en aktuel trussel mod det danske samfund, siger Søren Brostrøm. Foto: Anthon Unger
749 kommentarer
Vis kommentarer