Coronaordfører: - Vi er gået til grænsen

Enhedslisten ser lokale nedlukninger som den største risiko ved genåbningen

Natten til tirsdag blev en ny genåbningsplan vedtaget af alle Folketingets partier undtagen Nye Borgerlige.

Aftalen er gået til grænsen af, hvad myndighederne anbefaler, men altså ikke over, mener Enhedslistens coronaordfører Peder Hvelplund.

- Der er kommet mere fokus på børn og unges trivsel og på kultur, så jeg synes balancen i aftalen er rimelig god, siger han til Ekstra Bladet.

Aftalen fik også den effekt, at sommerens festivaler nu er aflyst

Enhedslisten har i løbet af coronapandemien været et parti, der har 'holdt fast i et forsigtighedsprincip', og Peder Hvelplund har da også en særlig betænkelighed denne gang.

- Fordi vi åbner så meget op, er der også en risiko for flere lokale nedlukninger, hvor der er børn og unge, der kommer til at betale en pris, siger han.

I genåbningsaftalen sidst i marts blev partierne enige om, at kommuner skulle lukke skoler og dagsinstitutioner, hvis smitten nåede et vist niveau lokalt. Det kan du læse mere om her.

Dengang roste Peder Hvelplund tiltaget med lokale nedlukning, men med øget risiko for, at det kommer i brug, skal man ifølge Hvelplund være opmærksom på konsekvenserne.

- Vi skal have et øget fokus på tiltag, der kan afhjælpe de børn og unge, der bliver ramt af lokale nedlukninger, siger Peder Hvelplund til Ekstra Bladet.

Genåbningen træder i kraft torsdag 6. maj.

FAKTA: Her er hovedpunkterne i genåbningsaftalen

Natten til tirsdag er regeringen sammen med Venstre, Dansk Folkeparti, SF, Radikale Venstre, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, Liberal Alliance og Alternativet blevet enige om en aftale om en yderligere genåbning af Danmark.

Få et overblik over hovedpunkterne i aftalen her:

Følgende genåbner torsdag 6. maj:

* Alle elever i folkeskolen kan vende tilbage på fuld tid.

* 30-minutters reglen om bordbestilling på barer og restauranter fjernes.

* Serveringssteder må holde åbent efter klokken 23 for særlige private arrangementer, hvor deltagerne kender hinanden i forvejen.

* Kravet om, at private fester slutter senest klokken 23, droppes.

* Indendørs idræt og fitnesscentre åbner for personer over 18 år mod fremvisning af coronapas.

* Spillesteder, teatre og biografer genåbner med krav om coronapas og op til 2000 tilskuere i sektioner a 500.

* Konferencer og møder med erhvervsmæssige og faglige formål genåbner med krav om coronapas og op til 1000 deltagere i sektioner a 500, hvor deltagerne hovedsageligt sidder ned.

* Forsamlingsloftet hæves til 25 indendørs og 75 udendørs.

Følgende genåbner fredag 21. maj:

* Alle elever på ungdoms- og voksenuddannelser kan møde med 100 procent fysisk fremmøde.

* Elever på videregående uddannelser kan komme tilbage på halv tid.

Kilde: Justitsministeriet

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.

Kom nu ud af busken, Dyrby