Corydon hælder Morten Ø's pensionsplan ned af brættet

Socialdemokraterne vil ikke sende danskerne senere på folkepension, siger finansminister Bjarne Corydon (S)

Urealistisk!

Sådan karakteriserer finansminister Bjarne Corydon den radikale leder Morten Østergaards planer om senere pensionsalder for danskere sidst i 50'erne.

Det fastslår finansminister Bjarne Corydon (S), som klart afviser kravet fra De Radikales leder, vicestatsminister Morten Østergaard. Østergaard vil ændre velfærdsaftalen fra 2006, som sender danskerne senere på efterløn og folkepension.

- Der ligger en bred politisk aftale om pensionsalderen. Den vil gradvis og med et vist varsel blive hævet i takt med levealderen, siger Bjarne Corydon.

- Vi har indgået aftalen i fællesskab. Skal den laves om, kræver det et ja fra de partier, der er med. Det er ikke min indstilling. Det, tror jeg heller ikke, er realistisk.

Radikale vil sende dig senere på pension

EL: Man sparker på folk ved at hæve pensionsalder før tid

Bjarne Corydon finder ikke Morten Østergaard illoyal mod Socialdemokraterne. Østergaard kræver ellers højere boligskatter fra 2020, har ikke afvist Dansk Arbejdsgiverforenings (DA) krav om at beskære sociale overførsler og vil nu hæve pensionsalderen. Alt sammen i modstrid med regeringsgrundlaget.

- Sådan ser jeg slet ikke på det. Dette er en radikal grundholdning. Der er overhovedet ikke noget overraskende i, at den kommer til udtryk i slutningen af en valgperiode, siger Bjarne Corydon.

Han minder Morten Østergaard om, at De Radikale heller ikke kan hæve boligskatterne fra 2020, med mindre de finder et flertal blandt forligspartierne, hvor S og V afviser kravet.

Spørgsmål: - Hvad vil du gøre for at løse "hængekøjeproblemet" fra 2020 med 50 års massive statsunderskud, hvis vi ikke skal hæve boligskatterne eller gå senere på pension?

- Hængekøjeproblemet opstår først, hvis man vælger at bruge flere penge, end man har, og bryder budgetloven. Det kommer ikke til at ske, siger Bjarne Corydon.

SR-regeringen har med støtte fra de borgerlige vedtaget budgetloven, som lægger stramme rammer for de offentlige forbrug fire år frem.

Sådan er pensionsalderen steget

Pensionsalderen har været til jævnlig forhandling i over 15 år, siden daværende statsminister, Poul Nyrup Rasmussen, ændrede efterlønnen i 1998.

Her er de seneste års ændringer i pensionsalderen:

- I 2006 indgik Venstre, Konservative, Dansk Folkeparti, Socialdemokraterne og De Radikale Velfærdsaftalen, der lod folkepensionsalderen stige fra 65 til 67 år.

- Velfærdsaftalen blev fremskyndet med den efterfølgende Tilbagetrækningsreform fra 2011, så folkepensionsalderen i 2022 vil stige til 67 år.

- Ifølge den daværende VK-regering var baggrunden for aftalen, at en dansker maksimalt skal være 14,5 år på pension.

- Derfor blev det en del af Velfærdsaftalen, at pensionsalderen fremover skal følge udviklingen i levealderen.

- Der er dog det forbehold, at en opjustering hver gang skal vedtages af forligspartierne, samt at pensionsalderen maksimalt kan stige ét år hvert femte år. Var det ikke for disse begrænsninger, burde politikerne justere pensionsalderen endnu højere op end til 68 år.

- Efter sommerferien skal partierne bag Velfærdsaftalen mødes igen for første gang i 10 år. Denne gang for som aftalt at hæve pensionsalderen med ét år. Det betyder, at pensionsalderen i 2030 justeres op til 68 år.

- De Radikales partileder Morten Østergaard forslår fredag, at den justering allerede træder i kraft i 2025.

- Tal fra Danmarks Statistik viser, at en gennemsnitlig 60-årig i dag kan forvente at blive 83,3 år.

(Kilder: Folketinget og Danmarks Statistik)

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.

Nej Lars, dansk politik har ikke brug for dig – det er omvendt