Folketingets øverste myndighed, Præsidiet, har i dag givet Kristian Thulesen Dahl (DF) medhold i, at finansminister Bjarne Corydon (S) burde have givet finansudvalget større indsigt i salget af Dong-aktier til Goldman Sachs.

Det er simpelthen 'utilfredsstillende, hvis en almindelig mistro til folketingsmedlemmers evne eller vilje til at iagttage fortrolighed generelt fører til en uvilje i regeringen og forvaltningen mod at give medlemmerne adgang til fortrolige oplysninger,' lyder det.

Finans-Bjarne vil ikke invitere udvalgte folketingsmedllem på kaffe og oplysning. Han vil faktisk intet foretage sig trods kritkken partifællen og Folketingets formand, Mogens Lykketoft.

Herunder kan du læse Corydons forklaring på, hvorfor han intet vil gøre.

Dong-sagen: Lykketoft i kødet på Corydon

- Bjarne Corydon, der er intet der forhindrer dig i at give folk fra Finansudvalget indsigt i nogle af papirerne af respekt for Præsidiets udtalelse?

- Jeg har stor respekt for Præsidiet. Det eneste, der forhindrer mig i at gøre noget, er hensynet til skatteborgerne som finansminister...

- Det virker også som om, du tager hensyn til store kapitalinteresser. Hvorfor ikke bare invitere på en kop kaffe og give indblik i nogle af de dokumenter, så den sag ikke bare bliver ved med at køre? Jeg tror, folk har svært ved at forstår det...

- At den sag kører er næppe nogen stor politisk fordel for mig. Den eneste grund til, at jeg er klar til at blive ved med at tage diskussionen, er, at jeg har en pligt over for skatteyderne. Det er for mig indiskutabelt klart, at hvis ikke jeg løser min opgave - som jeg synes, jeg gør i de her sammenhænge - så vil de interesser holde sig på afstand af staten, når der skal laves forretninger med staten. Så betyder det, at vi vil få dårligere priser for de ting, vi måtte have brug for at sælge.

Respekt
- Hvis du har så stor respekt for Præsidiet, hvorfor gør du så ikke noget andet end at trække på skuldrene?

- Jeg trækker ikke på skuldrene. Min skuldre er helt rolige.

- Hvad kommer der så af konkret handling på den her ret skrappe udtalelse fra Mogens Lykketoft og Præsidiet? Hvordan vil du følge op?

- Jeg synes jo ikke, der er tale om nogen skrap udtalelse. Jeg er tilfreds med den udtalelse, der er kommet.

- Hvorfor er du tilfreds?

- Fordi den på en glimrende måde ridser op, hvad gør sig egentlig gældende i den type sager. Hvad er det for nogle hensyn, der står over for hinanden.

Julekortet
- Kommer Præsidiets udtalelse til på nogen måde at bevirke, hvad du gør i den her sag?

- Jeg ser sagen som afsluttet. Det kan jeg også se, at Præsidiet konstaterer. Jeg lægger mig på sinde, hvad Præsidiet har sagt. Jeg synes, det er en glimrende balance, man finder i tingene. Det er en glimrende retningslinje for den adfærd, der bør være i den her type sager. Det kan jeg kun anerkende.

- Altså et skuldertræk...

- (...)

- Hvis det, du der har beskrevet, ikke er et skuldertræk, hvad er det så?

- Der er ikke noget med dulen her. Det er en anerkendelse af, at det her er en sag, hvor man afvejer...

- Ligesom julekortet fra bedstemor, man læser det og så lægger man det til side - og så betyder det ikke en døjt.

- Jamen, det er det ikke.

Helt rolig
- Hvad er det så?

- Altså, hvis du tager det stille og roligt.

- Jeg er helt rolig.

- Det er godt. Det er en beskrivelse af hvilke hensyn man, når man har ansvar for skatteydernes penge, skal veje over for hinanden. Og det er en anerkendelse af, at det har vi gjort, er korrekt. Derfor går man ikke videre med sagen.