Dagpenge-hykler: Kan få 3,2 mio. uden at røre en finger

Står til fire års fuld løn: Danmark har de klart slappeste regler i Norden for politikeres løn og eftervederlag. Nu skal der ske noget, siger flere folketingsmedlemmer

Morten Østergaard kan ligge på sofaen i mere end fire år og få fuld løn fra Folketinget. Foto: Jens Dresling / Ritzau Scanpix
Morten Østergaard kan ligge på sofaen i mere end fire år og få fuld løn fra Folketinget. Foto: Jens Dresling / Ritzau Scanpix

Ingen lægeerklæringer. Ingen mails til jobcenteret. Ingen afklaringssamtaler. Intet.

Morten Østergaard bliver ikke mødt af ét eneste krav fra myndighederne, efter han i sidste uge valgte at trække sig fra politik. Folketings-kronerne triller ind på kontoen hver eneste måned, uden den radikale eks-leder behøver røre en finger.

Morten Østergaard er nemlig tidligere politiker. Eller teknisk set er han stadig folketingsmedlem, men blot på sygeorlov oven på sagen om hans krænkende adfærd over for flere radikale politikere.

Selvom Østergaard sidste uge offentliggjorde, at han ikke genopstiller til Folketinget og trækker sig helt fra politik, modtager han pga. sin orlovs-status efter planen fuld folketings-gage frem til valget. Herefter er han berettiget til fuldt folketingseftervederlag i to år.

Syge danskere i oprør over regeltyranni

Passiv forsørgelse
Det udløser passiv forsørgelse fra staten i potentielt fire år og otte måneder; regnet fra den dag, hvor Østergaard meldte sig syg fra Folketinget. Det svarer til 3,2 mio. kroner i orlovs-løn og eftervederlag plus et samlet skattefrit omkostningstillæg på 170.000 kroner.

De ekstremt lempelige forhold for Morten Østergaard står i skærende kontrast til de regler, almindelige danskere uden for Christiansborg har levet under, siden netop Østergaard og de radikale gik forrest i kampen for at reformere dagpenge- og sygedagpengeområdet i 2014.

Blandt andet ved at indskrænke dagpengeperioden fra fire til to år.

Krav til syge danskere

Regler for sygdomsramte medlemmer af Folketinget

  • Send en mail til Folketingets administration. Ellers ingen regler.
  • Fuld løn og skattefrit omkostningstillæg under sygeorlov. Tidsbegrænset til næste folketingsvalg.
  • Herefter mulighed for fuld løn i op til to år (eftervederlag) - dog uden omkostningstillæg.

Regler for øvrige sygemeldte danskere - blot et udpluk

  • Arbejdsgivere kan til enhver tid kræve lægeerklæring
  • Sygemeldte, som har modtaget løn under sygdom i 120 dage inden for det seneste år, kan opsiges med en måneds varsel.
  • Modtagere af sygedagpenge skal til møde hos arbejdsgiveren efter fire uger.
  • Modtagere af sygedagpenge skal efter otte uger indkaldes til samtale hos kommunen. Herefter møde hver fjerde uge. Eventuelt afklaringsforløb.
  • Sygedagpengemodtagere skal deltage i behandlingstilbud.
  • Sygedagpengene ophører efter 22 uger. Kun mulighed for forlængelse under særlige krav.
  • Sygedagpengemodtagere skal have ret til dagpenge ved tidspunktet for sygemelding.

Kilder: Folketinget, Sundhed.dk, borger.dk

Ihærdig dagpenge-forringer
Østergaard viste sig da også som yderst ihærdig forkæmper for en halveret dagpengeperiode, da han selv sad i regering fra 2011-2015.

- Fire år på dagpenge er for meget. Og selve reformen, mener jeg, er rigtig og rimelig. Slet og ret, sagde han i 2014 til Jyllands-Posten.

Morten Østergaard gjorde det også til et spørgsmål om hykleri, hvis man gik ind for velfærd, men ikke ville reformere blandt andet dagpengeydelsen og sygedagpengesystemet:

- Det kan ikke nytte noget, at man konstant foregøgler befolkningen, at man sagtens kan øge velfærden uden at sørge for, at alle, der kan, bidrager, sagde Morten Østergaard til Berlingske i 2014.

Ekstra Bladet har forsøgt at få en kommentar fra Morten Østergaard. Men det har ikke været muligt.

'Morten Østergaard er på sygeorlov og har ingen bemærkninger', skriver Radikale Venstres gruppesekretær Lonnie Thelander i en mail til Ekstra Bladet.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Slappest i Norden

Folketingets regler for tidligere politikere er et rent tag-selv-bord sammenlignet med vore nordiske naboer.

Det viser en gennemgang af de danske regler, som Ekstra Bladet har foretaget i eftervederlagdsreglerne hos henholdsvis Stortinget i Norge og Riksdagen i Sverige

De norske politikere kan eksempelvis kun modtage to tredjedele af lønnen i eftervederlag i op til et år.

Samtidig stiller de norske regler en lang række krav til politikerne, som skal være jobsøgende eller under efteruddannelse for at få pengene.

Det er politikerne, som er forpligtet til at kunne dokumentere forholdene overfor Stortingets præsidentskab, der træffer alle afgørelser.

I Sverige har man for få år siden lavet reglerne om, så der kan der modregnes i politikernes pengepose, hvis de ikke er til rådighed for arbejdsmarkedet.

Norske regler for politiker-løn

Vederlag

Løn til politikere i Stortinget: 708.721 danske kroner om året

Fratrædelse

En politiker, der ikke fortsætter efter det nye valg, kan få fratrædelsesgodtgørelse svarende til det faste vederlag i op til tre måneder efter valgperioden.

Efterløn

Politikere, der aktivt søger arbejde eller tager relevant uddannelse, kan få efterløn i op til et år efter fratrædelsesperioden. Al indtægt over 5000 norske kroner modregnes i efterlønnen, som udgør 66 procent af det faste vederlag.

Der gives ikke efterløn ved etablering eller opstart af egen virksomhed.

Det er politikerne, som er forpligtet til at kunne dokumentere forholdene overfor Stortingets præsidentskab, der træffer alle afgørelser.

Hver måned skal politikerne dokumentere, at de opfylder alle krav til efterlønnen.

Stortinget besluttede i 2020 at fastfryse politikernes løn, så de ikke justeres løbende, indtil et udvalg har gransket politikernes ordning.

Kilde: Stortinget

Svenske regler for politiker-løn

Vederlag

Løn til politikere i Riksdagen: 612.756 danske kroner om året

Fratrædelse

En politiker, der ikke fortsætter efter det nye valg, kan få fratrædelsesgodtgørelse svarende til 85 pct. af det faste vederlag i mindst et, men op til to år.

Efterløn

Eftervederlaget kan sænkes eller inddrages helt, hvis:

- Det tidligere rigsdagsmedlem arbejder i væsentlig grad, men uden at få udbetalt rimelig løn for det.

- Det tidligere rigsdagsmedlem driver en virksomhed, men udbetaler en lille løn og sætter i stedet penge ind på pensionskonto, anden virksomhed, betaling af underskud osv.

- Det tidligere rigsdagsmedlem har indkomst fra eksempelvis aktier, som ikke er lønindkomst.

- Det tidligere rigsdagsmedlem bliver dømt for alvorlige kriminalitet.

Eftervederlag kan sænkes, hvis det tidligere rigsdagsmedlem ikke har gjort tilstrækkeligt for at skaffe et arbejde.

Kilde: Riksdagen