Danmark dømt for diskrimination: Støjberg indkalder partier

Det er en meget omfattende afgørelse, menneskeretsdomstolen er kommet med, vurderer ministeren

Inger Støjberg vil nu indkalde de politiske partier for at drøfte, hvad der nu skal ske, efter at Den Europæiske Menneskeretsdomstol har slået fast, at de danske regler om familiesammenføring er diskriminerende. (Foto: Jens Dresling)
Inger Støjberg vil nu indkalde de politiske partier for at drøfte, hvad der nu skal ske, efter at Den Europæiske Menneskeretsdomstol har slået fast, at de danske regler om familiesammenføring er diskriminerende. (Foto: Jens Dresling)

Udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) kalder det en "meget omfattende afgørelse", som Den Europæiske Menneskeretsdomstol har truffet tirsdag. Domstolen slår fast, at de danske regler om familiesammenføring er diskriminerende.

Støjberg vil nu indkalde de politiske partier for at drøfte, hvad der nu skal ske.

- Min intention er helt klart, at hvis ikke vi kan gøre det på den måde, så må vi finde en anden måde at gøre det på. Hvis ikke, det er lovmedholdeligt på den måde, vi har gjort det på, så må vi stramme op på en anden måde, siger Inger Støjberg.

- Men det er vigtigt for mig at slå fast, at vi styrer familiesammenføringer og har en stram politik på det her område. Og kan det ikke blive på den her måde, så må det blive på en anden måde, siger hun.

- Vi kan godt rette os efter dommen, men så stramme op på anden vis.

Ministeren ønsker ikke at komme med bud på, hvilke muligheder hun ser for at stramme familiesammenføringsreglerne på anden vis.

Sagen, som domstolen har afgjort, handler om en mand fra Togo, der havde opnået dansk statsborgerskab og søgte om at få sin kone til Danmark.

Domstolen har slået fast, at de danske regler diskriminerer, fordi personer, der har været statsborgere i mere end 28 år kan slippe for at leve op til det tilknytningskrav, der stilles til andre ansøgere. Reglen er siden blevet ændret til 26 år.

Tilknytningskravet handler om, at et ægtepar skal kunne vise, at de ikke har større samlet tilknytning til et andet land end Danmark.

Se også: Advokat: Menneskeretsdom er et vink med en vognstang

Se også: DF: Menneskeretsdomstol griber ind i dansk suverænitet

38 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere