Danmark får ny radiokanal

Ny DAB-kanal sendes i udbud. Radio24Syv med stor sandsynlighed reddet

PR-Foto
PR-Foto

Regeringen og Dansk Folkeparti er blevet enige om at etablere en ny DAB-radiokanal.

Det oplyser kulturminister Mette Bock (LA) på et pressemøde.

Der følger 70 mio. i finansiering med. Dermed er Radio24Syv, hvis FM4-sendetilladelse udløber 31. oktober, med stor sandsynlighed reddet.

Den nye DAB-sendetilladelse bliver i første omgang sendt i udbud, men forhandlingerne om kanalen er ene og alene affødt af kritikken af ophævelsen af Radio24Syvs nuværende sendetilladelse.

- Vi er blevet enige om et nyt udbud på en ny DAB-kanal, der får 70 millioner kroner årligt over fire år. Det er en kanal, der indeholder alt det, vi godt kan lide, siger kulturminister Mette Bock (LA) på pressemødet.

Mette Bock oplyser, at den nye kanal skal indeholde nyheder, debat, kultur og satire.

- Politik er, at man går frem og tilbage og til siden, og så ender man med et resultat. Og jeg synes faktisk, at det her er blevet rigtig godt, siger kulturministeren.

130 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere