Annonce:
Annonce:

Danmark kan nu deltage i fælles EU-ammunitionskøb til Ukraine

Et flertal i Folketinget har torsdag stemt for, at Danmark indtræder i Det Europæiske Forsvarsagentur

Ifølge fungerede forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) vil noget af det første, Danmark får mulighed for at deltage i være aftalen om fælles køb af ammunition til Ukraine. (Arkivfoto). Foto: Geert Vanden Wijngaert/Ritzau Scanpix
Ifølge fungerede forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) vil noget af det første, Danmark får mulighed for at deltage i være aftalen om fælles køb af ammunition til Ukraine. (Arkivfoto). Foto: Geert Vanden Wijngaert/Ritzau Scanpix
Annonce:
Følg Politik

Danmark vil fremover have mulighed for at deltage mere aktivt i europæisk forsvarspolitik og -samarbejde.

Et bredt flertal i Folketinget har torsdag stemt for, at Danmark kan indtræde i Det Europæiske Forsvarsagentur (EDA) og Det Permanente Strukturerede Samarbejde, Pesco.

- Et af argumenterne for at afskaffe forsvarsforbeholdet var, at vi skulle have mulighed for større, aktiv deltagelse i europæisk forsvarspolitik.

- Det er præcis det, vi får mulighed for nu, fordi forsvarsforbeholdet før har spændt ben for, at vi kan være med i det her samarbejde, siger fungerende forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V).

Deltagelsen i forsvarsagenturet sker, i forlængelse af at Danmark den 1. juli 2022 indtrådte i det europæiske samarbejde om sikkerhed og forsvar.

Det var muligt, fordi Danmark havde afskaffet forsvarsforbeholdet i forbindelse med en folkeafstemning inden.

Annonce:

Indtrædelsen i forsvarsagenturet vil betyde, at Danmark også kan deltage i fælles EU-ammunitionskøb til Ukraine.

Spørgsmål om, hvordan der hurtigt kan skaffes ammunition, bliver også taget op på EU-topmødet i Bruxelles torsdag.

Her deltager Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, via videolink. Han ventes blandt andet at understrege det desperate behov for 155-millimeter artillerigranater.

Derfor glæder statsminister Mette Frederiksen (S) sig over, at Danmark nu kan bidrage til EU-aftalen. Den vil sikre én million artillerigranater til Ukraine over de kommende 12 måneder.

- Ukraine har brug for, at vi producerer og indkøber ammunition. Det er det, der mangler.

- Der mangler mange ting i Ukraine, men ammunitionen er absolut afgørende. Der er truffet nogle beslutninger, og nu skal vi få det til at virke hurtigt i virkelighedens verden, siger Mette Frederiksen på vej ind til EU-topmødet torsdag.

Annonce:

Mandag blev EU-landene enige om, at man vil forsyne Ukraine med ammunition til en værdi af to milliarder euro. Det svarer til omkring 15 milliarder kroner.

Samtidig underskrev 17 EU-lande og Norge en aftale om fælles indkøb af ammunition til Ukraine via Det Europæiske Forsvarsagentur.

Med indmeldelsen i forsvarsagenturet får Danmark nu mulighed for at deltage i den aftale. Aftalen skal være med til at sikre, at de 15 milliarder kroner bliver udmøntet til ammunition til Ukraine.

I forbindelse med afstemningen i Folketingssalen siger Troels Lund Poulsen, at noget af det første, Danmark kan deltage i, vil være aftalen om fælles køb af ammunition til Ukraine.

- Den internationale orden er under opbrud, og demokratiske værdier er under pres. Ukraine har fortsat brug for massiv støtte fra allierede, herunder ammunition, for at kunne modstå de russiske aggressioner.

Annonce:

- En del af ammunitionen skal skaffes gennem koordination af indkøb og øget produktion i EU. Det er rigtig positivt, at vi kan være med i disse vigtige initiativer fra dansk side, siger Troels Lund Poulsen i en pressemeddelelse.

Senere torsdag har Troels Lund Poulsen formelt underrettet forsvarsagenturet og de øvrige medlemslande om det danske ønske om at deltage i Forsvarsagenturet med øjeblikkelig virkning.

Danmark kan nu også anmode om deltagelse i Pesco, hvor medlemslandene samarbejder om forsvar og udvikling af militær teknologi.

Her skal de andre medlemslande stemme om, hvorvidt Danmark skal optages i samarbejdet.

Der arbejdes hen imod, at Danmark kan blive stemt ind i Pesco ved det næste EU-forsvarsministermøde den 23. maj.

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*
Annonce:
Danmark skylder ikke Grønland noget
Annonce:
Annonce:
Annonce:
Annonce: