Danmark også i top over asyl-import i Løkkes tid

Danmark lå også blandt de EU-lande med den største andel af asylansøgere i forhold til befolkningen, da Lars Løkke var statsminister

Løkke lancerede tirsdag et hårdt angreb på regeringens asylpolitik. (Foto: Veronica S. Holsting)

Venstre lancerede tirsdag et hårdt angreb på regeringens asylpolitik, som de beskylder for at være skyld i, at Danmark i 2014 strøg op på en femteplads over de lande, der tager den største andel af asylansøgere set i forhold til befolkningstallet.

Men i Lars Løkke Rasmussens (V) statsministertid skete der fra 2009 til 2010 skete præcist den samme stigning, skriver Information og Politiken.

Dengang gik Danmark fra en 10. plads til en sjetteplads i Løkkes første år som statsminister.

Til Stålet - 10. jun. 2015 - kl. 07:45 Var Løkkes asyludspil et trumfkort?

Se også: Her er Løkkes flygtninge-fatamorgana

'Stigningen burde jo ikke kunne ske, hvis det var sådan, at det var stramninger, der afgjorde, hvor mange flygtninge der kommer. Det var jo en periode, hvor der blev gennemført mange stramninger af VKO. Til trods for det ser vi en meget stor stigning,' siger postdoc Martin Lemberg-Pedersen fra Centre for Advanced Migration Studies på Københavns Universitet, som understreger, hvor lille sammenhæng der er mellem flygtningestrømmen og den førte udlændingepolitik.

V: Færre, hvis vi vinder

Venstre lancerede ellers deres bud på en hård asylreform i går og garanterede, at der vil komme færre asylansøgere, hvis Lars Løkke vinder regeirngsmagten.

- Vi vil indkalde til hastebehandling af lovforslag, der skal bremse asyltilstrømningen, siger Lars Løkke bl.a. og understreger, at nytilkomne asylansøgere skal have ydelse på SU-ydelse samt afskaffe muligheden for permanent ophold, uden flygtninge kan tale dansk eller arbejder, lød det fra partiets politiske ordfører, Inger Støjberg.

233 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere