Danmark taber omstridt sag ved EU-domstol

Ifølge EU-domstol var krav om tilknytning til Danmark ved familiesammenføring for tyrkere i strid med regler

Landets nye Udlændinge- og integrationsminister, Mattias Tesfaye (S), har afvist at kommentere sagen før afgørelsen onsdag. Ved overdragelsen forærede han, lettere spydigt og med slet skjult henvisning til Inger Støjbergs udskældte 'stramme-kage', Venstre-profilen en lagkagekniv. - Den får jeg heller ikke brug for, lød det. Video: Ritzau Scanpix

Danmark har onsdag tabt en sag ved EU-Domstolen.

Danmark har handlet i strid med en gammel EU-aftale med Tyrkiet, når det har nægtet tyrkere familiesammenføring med henvisning til, at de havde større tilknytning til hjemlandet.

Sagen har haft stor bevågenhed politisk, fordi den potentielt kan få betydning for en lang række sager, hvor Danmark har afvist familiesammenføringer.

Det er Østre Landsret, der i en konkret sag om et tyrkisk ægtepar har spurgt domstolen om hjælp til at tolke EU's lovgivning på området.

Manden ville have sin kone til Danmark, men parret blev i 2010 nægtet familiesammenføring, og siden er sagen røget videre i retssystemet.

Afvisningen blev givet med henvisning til det dengang gældende tilknytningskrav. Det sagde, at et ægtepar samlet set skulle have større tilknytning til Danmark end andre lande for at blive sammenført.

Men en gammel aftale fra 1963 mellem EU og Tyrkiet har spillet ind. Aftalen går på, at tyrkere kan få lov til at blive familiesammenført med tyrkere, der har job og lovligt ophold i et EU-land.

I 1980 blev der tilføjet en klausul til den aftale. Den betød, at der ikke måtte indføres nye regler, der begrænser tyrkeres muligheder.

Og EU-Domstolen vurderer, at det danske tilknytningskrav, der er kommet i starten af 00'erne, er i strid med den klausul.

Danmark har på sin side argumenteret for, at tilknytningskravet har været nødvendigt for at nå et mål om at sikre en vellykket integration, og at det gav mulighed for en effektiv styring af migrationsstrømmene.

Reglen har ifølge Danmark gjort det muligt at give ophold til de tyrkere, hvor der er størst chance for integration.

Men domstolen mener, at kravet ikke er egnet til at sikre det mål. Domstolen vurderer, at tilknytningen til andre lande ikke spiller nogen stor rolle, i forhold til om man kan blive godt integreret.

Domstolen vurderer desuden, at de danske myndigheders vurderinger af, hvor udlændinge har haft størst tilknytning, har hvilet på "diffuse" og "upræcise" kriterier.

Det har betydet, at praksis har været forskelligartet og uforudsigelig. Det har været i strid med principperne om retssikkerhed, lyder det.

Det danske tilknytningskrav blev sløjfet i 2018. Det blev erstattet af seks andre krav, man skal opfylde for at få familiesammenføring.

Det gælder sprogkundskaber, uddannelsesniveau og erfaring på arbejdsmarkedet for både den herboende og den, som ansøger om at komme til Danmark.

FAKTA: Tyrkisk par blev gift, skilt og gift igen

Danmark har onsdag tabt en sag ved EU-Domstolen.

Danmark har handlet i strid med en gammel EU-aftale med Tyrkiet, når det har nægtet tyrkere familiesammenføring med henvisning til, at de havde større tilknytning til Tyrkiet.

Konkret handler sagen om et tyrkisk par, der i 2010 fik afvist sin ansøgning om familiesammenføring i Danmark.

Afgørelsen vurderes ifølge Udlændinge- og Integrationsministeriet muligvis at kunne føre til, at tidligere sager må genåbnes.

Her er baggrunden for den familie, som fik afslag på familiesammenføring:

* A er født i Tyrkiet og er tyrkisk statsborger. I 1983 giftede hun sig med B, som også er født i Tyrkiet. Parret fik fire børn sammen i Tyrkiet.

* I 1998 blev A og B skilt.

* I januar 1999 blev B gift med en tysk kvinde, som boede i Danmark. I juli 1999 fik B opholdstilladelse i Danmark som ægtefælle. I 2006 fik B permanent opholdstilladelse i Danmark.

* De børn, som A og B har sammen, blev familiesammenført med B i Danmark i årene fra 2002 til 2006.

* B blev skilt fra sin tyske hustru i juni 2009. I august samme år blev A og B gift igen. I september 2009 søgte A om opholdstilladelse som ægtefælle.

* Udlændingestyrelsen afviste ansøgningen med henvisning til, at parret ikke levede op til tilknytningskravet, der handler om, at parret samlet set skal have mere tilknytning til Danmark end andre lande.

* B fik første gang opholdstilladelse som 37-årig. A og B boede sammen 15 år i Tyrkiet, hvor de fik deres fire børn.

Kilder: EU-Domstolen, Udlændinge- og Integrationsministeriet og associeringsaftalen mellem Tyrkiet og EU

1119 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere