Danmarks ø til udviste kriminelle går verden rundt

Nyheden om, at udviste kriminelle fremover skal opholde sig på øen Lindholm, trækker overskrifter verden over

Ekstra Bladet har været rundt på Lindholm - få en rundtur på øen her. Foto/producer: Tariq Mikkel Khan/Kristian Hansen

En dansk finanslov trækker sædvanligvis ikke overskrifter uden for rigets grænser.

Men dette års finanslov, som regeringen og Dansk Folkeparti fredag blev enige om, er en klokkeklar undtagelse. For i den nye finanslov står der, at kriminelle udlændinge, der er dømt til udvisning, men ikke kan vende hjem, skal opholde sig på øen Lindholm, der ligger i Stege Bugt.

Kriminelle flygtninge og en øde ø er tydeligvis noget, der kan få de udenlandske medier til at rette blikket mod lille Danmark.

Se også: De udvistes ø: Politi-patruljering døgnet rundt

112 - 1. dec. 2018 - kl. 16:59 Nabo til 'De udvistes ø': - Det er noget svineri

'Hård ordning'
Blandt andet The Independent, The New York Times, Metro, Daily Mail, The Sun, The Telegraph og sågar russiske Sputnik har alle beskrevet planen om den øde ø.

I The Telegraph beskrives planen om Lindholm som en 'hård ordning'. Den tabloide engelske avis The Sun har overskriften: 'Forvist! Danmark vil sende kriminelle ud på en øde ø'.

I den internationale presse citeres Inger Støjberg også for at have skrevet 'De er uønskede her, og det skal de mærke', på Facebook.

Også Alternativets politiske leder, Uffe Elbæk, er citeret for på Twitter at have skrevet, at den grønne regering, han ønsker at stå i spidsen for, aldrig kommer til at tvinge mennesker ud på en øde ø.

Også Dansk Folkepartis video af en mørklødet mand med muslimsk hovedbeklædning, der sejles ud på øen, bruges flittigt af de udenlandske medier.

Videoen fra DF har fået kritik herhjemme, og den beskyldes af Alternativets politiske ordfører, Carolina Magdalena Maier, for at være decideret uanstændig.

 

Når DTU's veterinærinstitut forlader Lindholm rykker udvisningscentret ind. Foto: Ritzau/Scanpix Dansk politik - 30. nov. 2018 - kl. 22:18 Øde ø med færge hver dag: Her er de udvistes ø

Dansk politik - 30. nov. 2018 - kl. 23:21 DF om udlændinge på øde ø: Sådan fik vi aftalen i hus

Se også: Jurist: Udlændinge-ø balancerer på kanten af folkeretten

918 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Hent flere