Dansk Folkepartis pressechef stopper

Søren Søndergaard, der er pressechef i Dansk Folkeparti, stopper ifølge Berlingske

Søren Søndergaard nåede at sætte sit præg på Dansk Folkepart. Foto: Martin Lehmann
Søren Søndergaard nåede at sætte sit præg på Dansk Folkepart. Foto: Martin Lehmann

Dansk Folkepartis pressechef, Søren Søndergaard, stopper efter at have været ansat i partiets apparat siden 2005. Han har i høj grad fungeret som partiformand Kristian Thulesen-Dahls højre hånd.

Det skriver Berlingske.

Søren Søndergaard har været en helt central figur i Dansk Folkeparti, hvor han har været ansat som både kampagnechef, valgchef og senest pressechef. Han bliver ofte refereret til som en dygtig strateg i dansk politik.

Hans afløser bliver Jesper Beinov, der er tidligere særlig rådgiver for forhenværende forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V). Han er samtidig Inger Støjbergs eksmand.

Det er endnu ikke afklaret, hvad Søren Søndergaards nye rolle skal være.

Men det er planen, at han fortsat skal have kontor på Christiansborg, skriver Berlingske.

Søren Søndergaard er uddannet journalist og har ud over DF været ansat som redaktør, direktør, redaktionschef ved blandt andet Søndagsavisen.

115 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere