Se Mette og Tulle live i videoen over artiklen
Det skal fejres, at statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) og regeringen har opgivet at forhøje pensionsalderen før tid, siger Socialdemokratiets partiformand, Mette Frederiksen, før et arrangement med DF's formand Kristian Thulesen Dahl på scenen i Cirkusbygningen i København mandag aften.
- Vi har lønmodtagere på arbejdsmarkedet, som ikke kan blive ved med at arbejde. Det er først og fremmest en sejr for dem.
- Jeg tror, at vi vil tillade os at glæde os over i aften, at vi har bragt regeringen i mindretal. Det er en politisk sejr, og vi kommer til at holde en god fest, siger Frederiksen.
Det er fagforeningen 3F som endnu engang har bragt de to partiledere sammen, hvor der var lagt op til at de skulle feje regeringens forslag om hævet pensionsalder af bordet.
Men Lars Løkke kom dem i forkøbet og meddelte allerede i går, at regeringen nu har opgivet at forhøje folkepensionsalderen i 2025 fem år før aftalt.
Regeringen vil stadig øge arbejdsstyrken med 55.-60.000 personer. Den satser på et økonomisk råderum i 2025 med 80 milliarder kroner. Uden reformer er der i 2025 et økonomisk råderum på 35 milliarder kroner.
Løkke slår bak: Danmark går glip af milliarder
Dansk Folkepartis formand, Kristian Thulesen Dahl, vil ikke forhøje folkepensionen før aftalt i 2030. Han vil i stedet anspore sunde ældre til at arbejde længere.
- Så det er en rigtig god beslutning, som statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) søndag aften meddelte fra regeringspartiernes fællesmøde.
- Jeg har længe sagt, at Dansk Folkeparti ikke har ønsket at hæve pensionsalderen yderligere. Så jeg glæder mig selvfølgelig over beslutningen, skriver Thulesen Dahl.
Politiske turtelduer sammen igen
Første bombe under regeringen blev skudt af sted tilbage i februar. Dengang stod Mette Frederiksen (S) og Kristian Thulesen Dahl (DF) frem i et meget bemærkelsesværdigt interview i en sofa hos 3F.
Her meldte Dansk Folkepartis formand for første gang offentligt ud, at han ikke automatisk bakker op om den regering, som hans parti holder hånden under.
Tulle i historisk interview: Her svigter han Løkke
Nu mødes de to turtelduer igen. Denne gang er sofaen skiftet ud med Cirkusbygningen, og den gamle sal danner rammen for et stort anlagt show, som 3F står bag, lige som sidst.
Men aftens tema er allerede en smule udhulet, da statsminister Lars Løkke (V) i går aftes meddelte, at han ikke længere så det for muligt at finde et flertal til hæve pensionsalderen.
Mette og Tulle skulle nemlig lytte til 3F's medlemmer og diskutere, hvorfor de ikke ville hæve pensionsalderen.
Se med i videoen over artiklen, hvor Ekstra Bladet sender live fra Cirkusbygningen.
Løkke ydmyget igen og igen: Se den lange liste af nederlag
Løkke ydmyget igen og igen: Se den lange liste af nederlag S og DF glæder sig over Løkkes droppede pensionsplaner