Dansk skib 'i området' var 166 kilometer væk

Ifølge Trine Bramsen var der 'tre danske skibe i området' af Esbern Snare, da ildkamp opstod for 14 dage siden. Men det nærmeste danske fragtskib lå ca. 90 sømil borte

Esbern Snare. Foto: Lars Magne
Esbern Snare. Foto: Lars Magne

Da Esbern Snare for 14 dage siden endte i ildkamp med formodede, vestafrikanske pirater, var Trine Bramsen ikke sen til at fremhæve også danske skibes nærhed på aktionen..

- Altså, der lå tre danske skibe i det område her, flere andre skibe, og der var en kraftig formodning om, at de her pirater havde et ærinde om at gå ombord på et af de skibe her, sagde forsvarsministeren til Ekstra Bladet.

Artiklen fortsætter under billedet...

Trine Bramsen. Foto: Tariq Mikkel Khan
Trine Bramsen. Foto: Tariq Mikkel Khan
 

Fire formodede pirater er denne uge blevet varetægtsfængslet yderligere 14 dage efter ildkampen med danske frømænd.

Men nu kan Ekstra Bladet fortælle, at det nærmeste danske fragtskib lå ca. 90 sømil væk. Det svarer til ca. 166 kilometer på land og svarer omtrent til afstanden mellem København og Rønne.

Det fremgår af svar fra Søværnet på Ekstra Bladets spørgsmål om sagen:

'Nærmeste danske skib var cirka 90 sømil fra stedet, hvor hændelsen skete,' oplyser Lars Skjoldan, leder af Kommunikation og Presse Vest under Forsvarskommandoens Kommunikationsafdeling.

Af svaret fremgår det også, at kun to af de tre 'danske' skibe sejlede under dansk flag.

Det tredje var dansk ejet. Det er uvist, hvor mange - om nogen - danske sømænd, der var ombord.

Esbern Snare var i ildkamp, hvor fire pirater blev dræbt.

Tæt på hollandsk skib
Til gengæld står det klart, at det var andre nationers skibe, der lå i umiddelbar nærhed af Esbern Snare:

'Det er Forsvarets vurdering, at piraterne kunne angribe et af de nærmeste handelsskibe inden for ca. 15 min på et tidspunkt i løbet af operationen.'

Det er uvist, hvor lang rækkevidde piraternes båd havde, og om den realistisk kunne nærme sig de danske fragtskibe.

Det er dog heller ikke det danske skibsbidrags opgave kun at beskytte danske skibe.

Ikke tæt på
Alligevel møder de nye oplysninger løftede øjenbryn hos regeringens støtteparti, Enhedslisten.

- Jeg ved ikke, hvad man normalt betegner som 'et område'. Men det er jo uden tvivl meget langt væk. Og det understreger blot, at den mission ikke giver mening. For det er et kæmpe havområde at patruljere, siger forsvarsordfører Eva Flyvholm (EL) til Ekstra Bladet.

- Hvad skal vi overhovedet udrette dernede? Vi kan jo ikke passe på alle danske skibe. Her er det jo illustreret ved, at det nærmeste er over 150 kilometer væk. Det er en meget tvivlsom effekt, vi får ud af det, lyde det fra forsvarsordføreren.

Hun mener, at Danmark nu står med et yderligere problem, da Esbern Snare sejler rundt med både fængslede og afdøde pirater.

- Det er absurd, at det ikke på forhånd er afklaret, hvordan man skal operere med fanger eller afdøde. Ikke mindst for vores besætning dernede, som vi tørrer det her problem af på, siger Eva Flyvholm.

Bramsen: - Jeg blev orienteret

Ekstra Bladet har spurgt Trine Bramsen, hvad hun mener med sin kommentar om, at der var danske skibe i området for Esbern Snare.

Blandt andet har vi bedt Trine Bramsen definere, hvad hun mener med ’at være i området’, og hvor grænsen for 'området' går.

Til Ekstra Bladet skriver hun i en mail:

'Jeg blev orienteret om, at tre danske skibe var i området for hændelsen, og inden for de formodede piraters rækkevidde. Der var desuden et andet europæisk skib tæt på, som de formodede pirater, så vidt jeg er oplyst, havde kurs mod og kunne nå inden for meget kort tid. Vi vender ikke det blinde øje til, selvom et skib ikke sejler under dansk flag.'

Hele svaret fra Søværnet

Forsvaret kan oplyse, at der var cirka 340 skibe med tændt AIS i området. AIS er det radiosystem, som skibe kan bruge til at dele deres position med. Af disse 340 skibe var de tre danske handelsskibe. To sejlede under dansk flag. Det sidste var danskejet, men sejlede under andet flag.

 

De skibe, der var tættest på Esbern Snares aktion var fra andre nationer. To af de nærmeste skibe sejlede under europæiske landes flag.

 
Det er Forsvarets vurdering, at piraterne kunne angribe et af de nærmeste handelsskibe inden for ca. 15 min på et tidspunkt i løbet af operationen. Nærmeste danske skib var cirka 90 sømil fra stedet, hvor hændelsen skete.

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.