Dansk ungdomspolitiker demonstrerede i Hamburg: 'Der er blevet angrebet tilbage'

Danske Jeanette Kusk deltog i weekendens demonstrationer i Hamburg. Ifølge hende er det nødvendigt at gå hårdt til værks for at råbe politikerne op

Under parolen 'Velkommen til helvede' eskalerede weekendens voldsomme gadekampe i Hamburg dag for dag og nat for nat.

Optøjerne fandt sted under G20 topmødet, hvor verdens ledere var samlet.

476 betjente blev såret, mens 225 demonstranter er blevet fængslet.

Blandt de mere end 100.000 demonstranter var danske Jeanette Kusk, der til dagligt er studerende og højtstående medlem af Socialistisk Ungdomsfront (SUF), der samarbejder med Enhedslisten.

'Politiet har angrebet'
Jeanette Kusk har selv ikke været med til at smadre butikker eller brænde biler af, men hun bakker op om de aktivister, der gjorde. Det fortæller hun til TV 2:

- Vi prøver på at skabe en bevægelse og en stemme til masserne og ikke kun til de få, som sidder på magten. Og ja, der er blevet smadret nogle banker og nogle andre ting, som bevarer kapitalismens interesser. Og der er blevet angrebet tilbage, når politiet har angrebet, men det er fuldstændig validt at gøre, når man bliver angrebet.

Over for TV 2 Østjylland uddyber hun, hvorfor det er 'nødvendigt' at gå hårdt til værks:

- Det er simpelthen et tegn på, at vi lever i en så forfærdelig verden, at vi må tage andre midler end at sende mails til politikere i brug.

20.000 betjente på gaden
Natten til lørdag måtte brandvæsnet rykke ud mere end 60 gange for at slukke bål i gaderne, mens omkring 20.000 betjente er blevet indkaldt til at styre menneskemængderne.

Men ifølge Jeanette Kusk er det netop politiet, der har provokeret aktivisterne til at gå amok.

- Jeg tror primært, det er løbet af sporet, fordi der har været en så voldsom retorik fra politiet, og fordi der er sket så mange angreb, folk har svaret tilbage på, og som har provokeret aktivister helt vildt meget, siger hun til TV 2.

Artiklen fortsætter under billedet...

476 betjente blev såret under de voldsomme kampe. Foto: AP
476 betjente blev såret under de voldsomme kampe. Foto: AP
 

Ekstra Bladet har været i kontakt med Jeanette Kusk, der bekræfter, at hun deltog i demonstrationerne i Hamburg. Derudover har hun ingen kommentarer.

'Helt uacceptabelt'
På Enhedslistens hjemmeside opfordrer partiet sine unge medlemmer til at blive aktive i Socialistisk Ungdomsfront. Samtidig kalder partiets politiske ordfører, Pernille Skipper, de voldelige demonstranter for 'idioter'.

'Hold nu kæft hvor er jeg træt af, at deres budskaber drukner i vold og ødelæggelse. Dem der smadrer ting og går til angreb på politiet, er ikke andet end idioter, der ødelægger det for alle andre', skriver Skipper på sin Facebook-profil.

Ekstra Bladet ville gerne have forholdt Pernille Skipper Jeanette Kusks udtalelser, men dette har ikke været muligt.

I en mail til Ekstra Bladet fortæller Per Clausen, der er medlem af Enhedslistens forretningsudvalg, at partiet hurtigst muligt vil tage en snak med SUF.

- Enhedslisten tager dyb afstand fra den vold og vandalisering, vi set i Hamborg. Det er helt uacceptabelt. Det er også min helt klare opfattelse, at SUF tager afstand fra vold, og at udtalelserne ikke er udtryk for SUF’s holdning, udtaler Per Clausen og tilføjer:

- Enhedslisten samarbejder ikke med organisationer, som deltager i den vold og vandalisering, som er sket i Hamborg, og vi har absolut ikke sympati med dem, der står bag. Vi vil under alle omstændigheder hurtigst muligt få taget en snak med SUF om udtalelserne.

Ungdomsparti vil drøfte sagen
Også ledelsen i Socialistisk Ungdomsfront (SUF) tager kraftigt afstand fra Jeanette Kusks holdninger. Hvorvidt de får konsekvenser for hendes fremtid i ungdomspartiet, vides dog ikke endnu.

'Udtalelserne, der er gengivet, er ikke udtryk for SUF's holdninger. Vi er en fredelig, ikke-voldelig ungdomsorganisationen. Vi bakker op om de mange fredelige protester, der også har været i Hamborg. Men vi bakker bestemt ikke op om den vold, som et lille mindretal af demonstranterne udøvede (...) SUF's ledelse vil drøfte sagen efter ferien', skriver ungdomspartiet i en mail til Ekstra Bladet.

476 betjente sårede efter blodige kampe i Hamborg

Merkel hylder politiets indsats gadekampene i Hamburg

Trump overlod topmøde til datteren: Nu forsøger russer at skjule afslørende billede

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.

Hvis krigen og katastroferne kommer, hvad skal vi mennesker så gøre?