Annonce:
Annonce:

Danske instruktører skal træne ukrainske soldater i Storbritannien

Danmark er i dialog med Ukraine om træning af ukrainske soldater på dansk jord, oplyser forsvarsminister

Forsvarsminister Morten Bødskov (S) oplyser til Jyllands-Posten, at danske instruktører skal træne ukrainske soldater i Storbritannien. (Arkivfoto). Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix
Forsvarsminister Morten Bødskov (S) oplyser til Jyllands-Posten, at danske instruktører skal træne ukrainske soldater i Storbritannien. (Arkivfoto). Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix
Annonce:
Følg Politik

130 instruktører fra det danske forsvar rejser 'i løbet af kort tid' til Storbritannien, hvor de skal træne ukrainske soldater.

Det oplyser forsvarsminister Morten Bødskov (S) til Jyllands-Posten.

Det kommer til at ske under et britisk træningsprojekt, hvor de skal uddanne ukrainske soldater med 'ingen eller begrænset militær erfaring'.

Instruktørerne sendes af sted løbende, og alle 130 kan være i Storbritannien i løbet af et halvt år.

Desuden er der dialog om, hvorvidt ukrainere også skal trænes på dansk jord, fortæller forsvarsministeren.

Det kan eksempelvis være uddannelse af befalingsmænd.

- Vi er i dialog med ukrainerne om det, og så er det dem, der afgør, om det er tiden nu, og om det har interesse.

- Det er klart, at de er midt i en brutal krig, hvor de oplever modbydeligheder hver eneste dag fra Putins Rusland, siger Morten Bødskov til Ritzau.

Annonce:

Også det danske hjemmeværns kompetencer er blevet tilbudt til Ukraine.

- Og så har vi for det tredje sagt, at det danske hjemmeværn gerne stiller sig til rådighed med uddannelse og udvikling af et egentligt ukrainske hjemmeværn.

- Hjemmeværnet har eksempelvis i Litauen uddannet og udviklet et nyt litauisk hjemmeværn og har erfaring fra international sammenhæng, siger forsvarsministeren.

Der afsættes 100 millioner kroner til indsatsen.

I slutningen af juli åbnede Morten Bødskov for muligheden for træning af ukrainere i Danmark.

Her lød det, at Danmark kan 'spille en helt afgørende rolle' i træningsindsatsen.

Onsdag eftermiddag holder Bødskov pressemøde sammen med Ukraines forsvarsminister, Oleksij Reznikov, og Storbritanniens forsvarsminister, Ben Wallace.

Annonce:

Det sker på Kastellet i København, dagen inden Danmark er vært for en donorkonference. Her skal en række europæiske forsvarsministre diskutere den videre militære støtte til Ukraine i krigen mod Rusland.

Emnerne på konferencen vil være uddannelse af soldater, minerydning, våbenbidrag og ny våbenproduktion.

I alt vil der være repræsentanter fra 26 lande til stede ved konference.

Danmark har tidligere trænet ukrainske soldater i Ukraine. Det skete efter den russiske annektering af halvøen Krim i 2015.

Siden slutningen af februar har dele af Ukraine været invaderet af Rusland. Ukraine har modtaget massiv militær støtte fra vestlige lande heriblandt Danmark, der blandt andet har doneret Harpoon-missiler.

Annonce:
Annonce:
Annonce:

Mere fra Ekstra Bladet+

Annonce:
Mette har spillet magtbingo hele sit liv
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:

Det bedste fra Ekstra Bladet+

Mest læste fra den seneste uge

Annonce:
Annonce: