De danske fremmedkrigere: Her er de nu

Ekstra Bladet kortlægger, hvor de omtrent 158 danske statsborgere, som siden sommeren 2012 er udrejst til Syrien og Irak, befinder sig

Cirka halvdelen af de danske fremmedkrigere, som har kæmpet i Syrien og Irak, er nu rejst fra de borgerkrigsplagede lande og befinder sig måske i Danmark.

Det viser en opgørelse fra PET, hvori det vurderes, at der i alt er mindst 158 personer, som siden sommeren 2012 er rejst fra Danmark til Syrien og Irak, hvor de formentlig har opholdt sig hos militante islamistiske grupper.

Ekstra Bladet har her samlet et overblik, der viser, hvor de danske fremmedkrigere befinder sig nu.

Artiklen fortsætter under grafikken ...

Dansk IS-kriger vil hjem
Én af de 12 danske statsborgere, som ifølge PET holdes fanget i konfliktzonen, er danske 'Kristian'.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Onsdag kunne Ekstra Bladet afsløre, at danskeren, som for seks år siden rejste til Syrien, nu trygler den danske stat om hjælp til at komme hjem.

Tæt på Danske Kristian fra fængslet: Mit liv i kalifatet

- Sig til den danske stat, at de skal finde en løsning for os. Det duer ikke, at vi er her. Overhovedet ikke, siger han under interviewet med Ekstra Bladets udsendte, som har besøgt ham i fængslet i det kurdisk-kontrollerede Syrien.

'Kristian' sidder fængslet som IS-kriger, men nægter at have kæmpet for Islamisk Stat.

Opfyldes hans ønske om at komme hjem til Danmark, venter der ham formentlig en dom, som efter nuværende retspraksis vil ligge i omegnen af fire år.

Danske 'Kristian' sidder fængslet på niende måned i Syrien. Han vil hjem til Danmark, fortæller han Ekstra Bladet. Foto: Thea Pedersen Dansk politik - 24. nov. 2019 - kl. 09:11 Professor: Fremmedkrigere på fri fod efter fire år

Flere kommer hjem
Ekstra Bladet har igen torsdag forsøgt at få et interview med justitsminister Nick Hækkerup (S), men det har ikke været muligt.

I et skriftligt svar slog justitsminister Nick Hækkerup onsdag fast, at vi kan forvente at skulle modtage flere hjemvendte fremmedkrigere.

’Jeg kan ikke udtale mig om konkrete sager, men de mænd og kvinder, som er udrejst fra Danmark for at tage ophold hos IS eller andre terrororganisationer, har vendt os ryggen. De bør retsforfølges der, hvor deres modbydelige handlinger er foretaget. Vi har dog desværre ikke set den sidste fremmedkriger komme til Danmark. Det ændrer ikke ved, at de er uønskede i Danmark,’ skrev han.

Justitsministeriet oplyser til Ekstra Bladet, at PET af efterretningsmæssige årsager ikke kan svare konkret på, hvor mange fremmedkrigere der på nuværende tidspunkt er vendt retur til Danmark.

Den danske IS-fængslede under interviewet i Syrien. Foto: Thea Pedersen Dansk politik - 21. nov. 2019 - kl. 09:57 Minister: Vi har ikke set den sidste IS-kriger i Danmark

Så sent som i sidste uge vendte den danske IS-kriger Ahmad Salem el-Haj dog retur til Danmark, og torsdag kunne TV2 fortælle, at en 11 måneder gammel dreng, som er søn af en afdød dansk-somalisk kvinde, der rejste til Syrien i 2015, var på vej mod Danmark.

Se også: IS-kriger for retten i kørestol

al-Hol-lejren i Syrien, hvor den lille dreng har opholdt sig. Arkivfoto: Ritzau/Scanpix Samfund - 21. nov. 2019 - kl. 07:44 Baby af afdød dansk IS-kriger på vej til Danmark

Artiklen fortsætter under billedet ...

IS-kriger Ahmad Salem el-Haj vendte 11. november tilbage til Danmark og blev fremstillet i grundlovsforhør dagen efter. Han blev blandt andet sigtet for i august 2013 at have skudt til måls mod skydeskiver med plakater af folketingsmedlem Naser Khader (K), tidligere statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) og andre fremtrædende danskere. Han sidder foreløbigt varetægtsfængslet frem til 9. december. Privatfoto
IS-kriger Ahmad Salem el-Haj vendte 11. november tilbage til Danmark og blev fremstillet i grundlovsforhør dagen efter. Han blev blandt andet sigtet for i august 2013 at have skudt til måls mod skydeskiver med plakater af folketingsmedlem Naser Khader (K), tidligere statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) og andre fremtrædende danskere. Han sidder foreløbigt varetægtsfængslet frem til 9. december. Privatfoto

Mister statsborgerskab
Rigsadvokaten oplyser til Ekstra Bladet, at 15 fremmedkrigere, som er hjemvendt fra Syrien eller Irak eller har haft planer om at rejse ud, er blevet dømt i Danmark indtil videre.

Fem har fået frataget deres statsborgerskab og ni personer er blevet udvist af Danmark.

Ifølge Udlændinge- og Integrationsministeriet er de i øjeblikket ved at undersøge muligheden for at fjerne statsborgerskabet administrativt hos fire dobbelte statsborgere.

Ministeriet oplyser til Ekstra Bladet, at de ikke kan komme nærmere ind på, hvem de fire sager vedrører, eller hvor de pågældende personer befinder sig.

632 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere