De radikale om Støjberg: - Vi er tættere på en rigsretssag nu

En rigsretssag er rykket markant tættere på, mener Radikale Venstre efter konklusionen fra Instrukskommissionen

- Der er blevet løjet for Folketinget, siger de radikales Kristian Hegaard om Inger Støjbergs ageren i den omstridte asylsag (V). Foto: Mads Claus Rasmussen
- Der er blevet løjet for Folketinget, siger de radikales Kristian Hegaard om Inger Støjbergs ageren i den omstridte asylsag (V). Foto: Mads Claus Rasmussen

Sagen om Inger Støjbergs rolle i den ulovlige adskillelse af asylpar er så alvorlig, at det kan føre til en rigsretssag for Venstre-næstformanden.

Så klar er vurderingen fra Radikale Venstre, efter Instrukskommissionen har afgivet delberetning om Inger Støjberg ageren i den omstridte sag.

- Det her er en meget, meget alvorlig sag. Der er blevet løjet for Folketinget. Der er blevet løjet for Ombudsmanden. Jurister har advaret om instruksen, inden den blev givet. Begrebet 'klart ulovligt' bliver brugt af undersøgelseskommissionen. Mere klart kan det ikke siges, lyder det fra Radikale Venstres retsordfører, Kristian Hegaard, til Ekstra Bladet.

- Og man vidste det var ulovligt, inden man udstedte den her instruks. Det er meget alvorligt. I Radikale Venstre har vi den klare holdning, at lov er lov, og lov skal holdes. Derfor mener vi, at med de her klare konklusioner fra kommissionen er vi nu kommet tættere på en rigsretssag, siger Kristian Hegaard.

Inger Støjberg. Foto: Philip Davali Dansk politik Bombe under Støjberg: Urigtigt og misvisende

Ifølge retsordføreren vil han nu drøfte muligheden for, at eksterne advokater ser på delberetningens konklusioner, før Folketingets udvalg for forretningsorden tager stilling i sagen.

- Vi har fået de her 3000 sider for få timer siden. Vi skal gå grundigt ned i dem. Vi vil også gå efter at få eksterne øjne til at se på sagen, før vi tager endelig stilling.

- Men der er allerede et hav af jurister, der har set på den her sag; ikke mindst en undersøgelseskommission. Hvorfor kan I ikke allerede nu træffe en beslutning om, hvorvidt der er grundlag for en rigsretssag?

- Det er, fordi en undersøgelseskommission ikke undersøger en ministers retlige ansvar. Det har de ikke taget stilling til. De har beskrevet det faktiske forløb - og de mange ting, der er gjort ulovligt. Men det står klart, at loven ikke er holdt.

Ifølge Kristian Hegaard skal der inden 10. februar 2021 træffes beslutning om, hvad der videre skal ske i sagen, da delberetningen på denne dato forældes. Derfor vil Radikale Venstre og blandt andre Enhedslisten allerede i morgen på Underudvalget for Udvalget for Forretningsordenen i Folketinget stille forslag om at få eksterne advokater til at give deres vurdering af mulige konsekvenser.

Ifølge Enhedslisten vil man bede om, at sagen bliver fremlagt på udvalgets første møde efter juleferien.

LIVE

317 kommentarer
Vis kommentarer