Annonce:
Annonce:

De Radikale: - Psykiatrien er et kæmpestort problem

Sundhedsministeren og partierne tager nu hul på forhandlingerne om en storstilet plan for psykiatrien

Sundhedsminister Magnus Heunicke (S) indleder onsdag forhandlinger om en kommende psykiatriplan. (Arkivfoto).
 Foto: Nils Meilvang/Ritzau Scanpix
Sundhedsminister Magnus Heunicke (S) indleder onsdag forhandlinger om en kommende psykiatriplan. (Arkivfoto). Foto: Nils Meilvang/Ritzau Scanpix
Annonce:
Følg Politik

For De Radikale bliver det essentielt at lande en bred aftale om psykiatrien, der sidestiller psykisk sygdom med fysisk sygdom og giver området et permanent løft.

Det siger partiets sundhedsordfører, Stinus Lindgreen, inden det første forhandlingsmøde onsdag ved sundhedsminister Magnus Heunicke (S) om en tiårsplan for psykiatrien.

- Problemet er, at psykiatrien har været underprioriteret af skiftende regeringer i årevis, siger Stinus Lindgreen.

- Vi har accepteret at behandle psykisk syge på en måde, som vi ikke ville acceptere på andre områder. For eksempel at sende patienter hjem, før de er færdigbehandlede, og lange ventetider, siger han.

De Radikale vil have særligt fokus på børn og unge, forebyggelse og forskning under forhandlingerne hos sundhedsministeren.

Annonce:

Med forståelsespapiret har regeringen forpligtet sig til at invitere til forhandlinger med henblik på at lave en aftale om en 10-års-plan for psykiatrien.

Men partier har kritiseret regeringen for, at den endnu ikke er kommet med et udspil.

Kort tid at løbe på
Folketingets partier var oprindeligt indkaldt til forhandlinger den 9. september. Men efter skyderiet i Field's i begyndelsen af juli har der været pres på Magnus Heunicke for at få fremrykket forhandlingerne. De er derfor blevet rykket godt to uger frem.

Efter Minkkommissionens kritik af statsminister Mette Frederiksen (S) og minkforløbet vil De Radikale stille mistillidsvotum til statsministeren, hvis hun ikke har udskrevet valg inden Folketingets åbning den 4. oktober.

Derfor kan der være kort tid at løbe på for Magnus Heunicke, hvis han skal i mål med en aftale på psykiatriområdet inden et valg.

Annonce:

- Det, jeg hæfter mig ved, er, at alle partier er enige om, at det er et kæmpestort problem, som der skal gøres noget ved, og det må jo også betyde, at de mener det samme efter et valg, siger Stinus Lindgreen.

I januar kom Sundhedsstyrelsen med et fagligt oplæg til en 10-års plan. Ifølge Dansk Psykiatrisk Selskab vil der med den plan være tale om 4,5 milliarder til permanente driftsudgifter.

Derudover vil der være engangsbevillinger på i alt 3,5 milliarder til anlægsudgifter.

Q: Radikale efterlader vælgerne forvirret

Annonce:
Annonce:
Annonce:

Mere fra Ekstra Bladet+

Annonce:
Her har Mette Frederiksen tabt stort set alle slag
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:
Annonce:
Annonce: