De sidste OK-forhandlinger er brudt sammen: Det sker der nu

Det var forventet, at regioner og deres arbejdstagere ikke ville opnå enighed i dagens overenskomstforhandlinger

Statsminister, Lars Løkke Rasmussen, kommenterede overenskomstforhandlingerne på dagens i forbindelse med dagens spørgetime. TV: Ritzau

Er du en af dem, som en potentiel konflikt kan ramme, så kontakt os. Sms/mms til 1224 (alm. takst), eller send mail til 1224@eb.dk.

Det var forventet, at dagens overenskomstforhandlinger mellem forhandlingsfællesskabet, der repræsenterer de offentlige ansatte, og regionerne ville bryde sammen.

Ifølge Bent Greve, der er professor i samfundsvidenskab på RUC, var det til at forudse, eftersom at forhandlingerne mellem staten og arbejdstagere ligeledes brød sammen sammen 23. februar.

- Det vil være usædvanligt, at regionerne vil indgå en overenskomst, når der ikke er indgået en mellem staten og arbejdstagere. Skulle regionerne indgå en aftale, så vil det være uden lønforhandlinger, da den skal aftales på statsniveau, fortæller Bent Greve til Ekstra Bladet.

Mandag brød forhandlingerne mellem kommuner og fagforbund sammen, og tirsdag røg den sidste bastion med regionerne.

Artiklen fortsætter under billedet..

Offentligt ansatte demonstrerer i forbindelse med de igangværende overenskomstforhandlinger ud for Moderniseringsstyrelsen, Landgreven 4 i København. Foto: Jens Astrup /Ritzau Scanpix
Offentligt ansatte demonstrerer i forbindelse med de igangværende overenskomstforhandlinger ud for Moderniseringsstyrelsen, Landgreven 4 i København. Foto: Jens Astrup /Ritzau Scanpix
 

Lønforhandlinger var knasterne
Inden forhandlingerne officielt brød sammen der talte Ekstra Bladet med Grete Christensen der er formand for Dansk Sygeplejeråd. Hun sad som chefforhandler ved dagens overenskomstforhandlinger.

- Vi kunne konstatere, at de største knaster i forhandlingerne var den samlede lønramme og den betalte spisepause til dem der ikke havde en i forbindelse med deres overenskomst, forklarede Grete Christensen.

Det var lærere og akademiske medarbejdere i den offentlige sektor der havde deres frokostpause på spil.

Det næste tiltag
Den næste måned kan danskerne holde vejret og håbe på, at der ikke vil opstå en storkonflikt, hvor en stor del af de offentlige ansatte vil strejke på foranledning fra de forskellige fagforbund.

Nu, hvor de alle de generelle forhandlinger er brudt sammen, er det op til en tredje og uvildig part i form af en forligsformand, at få de to andre parter til at finde frem til en overenskomst, inden en storkonflikt kan bryde ud.

Forligsformand Mette Christensen vil tale med de to parter hver for sig og fremlægge dem forligsskitser, hvor de stridende parter måske kan komme til enighed.

- Nu må tiden vise, om forligsinstitutionen kan skabe en skitse for en overenskomst, som arbejdsgivere- og tagere kan blive enige om. Det vil have betydning for det videre forløb, og hvad der sker derefter, forklarer Bent Greve.

Sådan fungerer det normalt...
Bliver parterne enige, så er alt fryd og gammen. Ingen vil strejke, og alle vil forhåbentlig kunne gå glade på arbejde. Skulle parterne forkaste forligsskitsen, har forligsformanden mulighed for, at udsætte en eventuel storkonflikt i to gange 14 dage i et forsøg på at opnå en overenskomst.

- Normalt finder parterne imellem en løsning på problemerne, inden det bliver nødvendigt at bringe en forligsmand ind i spillet. Nogle gange er der nogle principielle punkter, som gør, at det er smart at have en neutral part med ved forhandlingsbordet, og det lykkes faktisk ofte en forligsmand at komme med en skitse der bliver godkendt, fortæller Bent Greve.

Bent Greve vurderer, at det er for tidligt at forvente en konflikt, da der stadig er en måneds forhandlinger tilbage, men risikoen vil eksistere, indtil en eventuel overenskomst er opnået.

Grafikken er fjernet på grund af opdateringer på sitet.

300 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere