En gigantisk milliardregning kan ligge og vente alle os danskere.

Statsminister Mette Frederiksen åbner for at bruge mange, mange flere milliarder kroner om året på Forsvaret af Danmark og Nato.

Ifølge tænketanken Cepos drejer det sig nærmere bestemt om 28 milliarder kroner årligt, hvis Danmark fra 2030 øger vores forsvarsudgifter til tre procent af bnp, hvilket statsministeren luftede i ugens løb.

Og hun møder nu opbakning fra regeringspartierne Venstre og Moderaterne.

- Vi er godt klar over, at prisen på vores egen sikkerhed er gået op oven på det, der er sket i Europa. Så for os er det logisk, at der kommer en diskussion om, hvad det koster at sikre Danmark, siger Mads Fuglede (V).

- Vi er i Venstre fuldt ud på det rene med, at to procent ikke rækker i fremtiden, lyder det videre fra Venstre-manden.

Et bredt forlig har for under et år siden besluttet, at Danmark skal op på to procent af bnp, hvilket betyder, at Danmark skal bruge på den gode side af 50 milliarder kroner om året på militære formål. Men det beløb kan altså blive væsentligt højere.

Der bliver afholdt Nato-topmøde til juni. Her er forventningen, at landene vil blive bedt om at spytte endnu mere i forsvaret af alliancen.

Kræver bred opbakning
Moderaternes forsvarsordfører, Peter Have, er enig i opbakningen til Mette Frederiksen.

- Vi er åbne for at se på de ting, som måtte komme. Hvis man i en bred forligskreds kan blive enige, må vi se på, hvordan vi skaffer pengene.

- Mette Frederiksen siger, at Danmark selvfølgelig følger med, hvis Nato hæver kravet. Er det også selvfølgeligt for dig?

- Jeg kan godt forstå hendes tankegang. Hvis Nato-landene siger tre procent, så er det dæleme svært at sige nej til det. Det er en musketer-ed, som vi skal være klar til at stå på mål for.

- Vi har da i flere år haltet bagefter på de to procent?

- Vi står i en anden sikkerhedsmæssig situation nu. Man har i lang tid ikke kunnet forestille sig, at der skulle være krig i Europa. Nu har vi krig 1500 km væk. Det skal vi huske på. Der er smadrede byer, som er 90 centimeter høje. Folk kan ikke leve i frihed.

- Vi bliver nødt til sikre, at vi i Danmark kan leve i frihed. Det kommer ikke uden en eller anden form for regning, siger Peter Have.

Den store kniv
Hvis Danmark så markant øger udgifterne til vores forsvar, vil det på mange måder ændre vores velfærdssamfund.

- Det skal være mærkbare tiltag som f.eks. lavere vækst i det offentlige forbrug, højere pensionsalder og lavere SU, forklarer cheføkonom Mads Lundby Hansen fra Cepos over for Ritzau.

- Hvordan mener Moderaterne, vi skal finde så mange milliarder i en i forvejen klemt samfundsøkonomi?

- Det er et godt spørgsmål. Man må sætte sig ned og se, om man kan tænke ud af boksen. Vi har lige set, hvor svært det har været at skaffe tre milliarder om året (via nedlæggelsen af store bededag, red.). Vi har et budget i staten på knap 1200 milliarder kroner om året. Det er dér, vi skal finde pengene, siger Peter Have.

- Mads Fuglede, skal vi forberede os på, at der kommer flere nedlagte fridage eller andre ting, der gør ondt?

- Det er slet ikke noget, jeg skal tage stilling til. Man skal sætte sig ned i regeringens top og diskutere meget grundigt, fordi det er en meget vigtig diskussion.

- Vil det gøre Danmark mere militariseret som nation, hvis vi bruger så mange penge på forsvar?

- Nej. Moderne teknologi, forsvar og krigsførelse handler om så meget mere end krudt og kugler i dag. Det handler om, hvordan vi sikrer vores virksomheder mod cyberangreb og kritisk infrastruktur. Så ressourcerne går til så mange andre ting, siger Mads Fuglede og tilføjer:

- Vi kender nogle samfund i verden, der godt nok er demokratiske og minder om vores, men som er meget militariserede. I den retning er vi ikke på vej, men vi kommer til at bruge meget mere på at sikre os selv.

- Vi kommer til at være et samfund, der er i stand til at sikre os selv på en måde, vi ikke har været tidligere.