De var engang så tæt: Sarah Palin ikke velkommen til McCains begravelse

 

John McCains enke Cindy under mindehøjtideligheden i Phoenix forleden. Foto: AP
John McCains enke Cindy under mindehøjtideligheden i Phoenix forleden. Foto: AP

John McCains makker ved præsidentvalget i 2008 Sarah Palin kommer ikke til at deltage i den afdøde toppolitikers begravelse, skriver adskillige amerikanske medier.

Det er uklart, hvem som har taget beslutningen om at udelukke den tidligere vicepræsidentkandidat fra begravelsen.

En kilde i McCain-familien siger til flere medier, at familien ikke har nogen kommentarer til gæstelisen til begravelsen. Sarah Palins nærmeste rådgivere er heller ikke inviteret ligesom præsident Donald J. Trump ligeledes er uvelkommen.

John McCain udgav tidligere i år sine erindringer. Her slog han fast, at han fortrød valget af Sarah Palin som sin vicepræsidentkandidat.

I bagklogskabens lys ville han hellere have valgt den uafhængige kandidat Joe Lieberman. McCain og Palin tabte valget til Barack Obama.

Artiklen fortsætter under billederne

McCain og Palin under valgkampen i oktober 2008. Foto: AP
McCain og Palin under valgkampen i oktober 2008. Foto: AP
 

Thumps up fra Palin under republikanernes kongres i september 2008. Foto: AP
Thumps up fra Palin under republikanernes kongres i september 2008. Foto: AP

McCain tegner og fortæller under valgkampen ved et valgarrangementi delstaten Virginia. Valget blev tabt me et brag til Obama og Biden. Foto: AP
McCain tegner og fortæller under valgkampen ved et valgarrangementi delstaten Virginia. Valget blev tabt me et brag til Obama og Biden. Foto: AP
 

Sarah Palin, der inden kandidaturet var en relativt ukendt guvernør i Alaska, begik i valgkampen flere brølere.

I valgkampen blev hun eksempelvis spurgt om sit kendskab til geopolitiske spørgsmål. Her argumenterede Palin for, at hun vidste meget om Rusland, fordi man kan se Rusland fra Alaska.

Alaska og Rusland ligger på hver sin side af Beringstrædet i det nordligste Stillehav. Strædet er 82 kilometer bredt.

Der er allerede blevet afholdt en mindehøjtidelighed i Phoenix, Arizona, som er John McCains hjemstat.

Fredagen igennem vil han ligge som den blot 31. person i amerikansk historie ligge lit de parade på Capitol Hill i Washington, hvor offentligheden kan komme forbi og vise deres respekt. Som her i de nordiske lande vil kisten være lukket.

Lørdag begraves John McCain fra National Katedralen i den amerikanske hovedstad.

John McCain døde af en kræftsygdom, som startede i hans hjerne.

Arizona-senator John McCain døde lørdag af kræft i hjernen. Foto: AP Politik - 27. aug. 2018 - kl. 21:02 Sidste hilsen: McCain langer ud efter Trump fra graven

Politik - 29. aug. 2018 - kl. 10:32 Trods gentagne spørgsmål: Trump nægter at nævne McCain

Se også: Halv eller hel stang? Trump havde svært ved at beslutte sig

Blå bog: John Sidney McCain

* Han blev født 29. august 1936 på en amerikansk flådebase i Panamakanal-zonen.

* Både hans far og farfar var firestjernede admiraler i den amerikanske flåde.

* John McCain blev uddannet fra flådeakademiet i 1958 og blev derefter kamppilot i flåden.

* Hans fly blev i 1967 skudt ned under Vietnamkrigen, og McCain blev taget til fange.

* Efter fem år som krigsfange i Hanoi blev han frigivet og hjemsendt i 1973.

* Han studerede ved National War College og blev i 1977 udpeget som flådens kontaktperson i Senatet.

* Han blev valgt ind i Repræsentanternes Hus for hjemstaten Arizona i 1982.

* Han blev medlem af Senatet i 1987.

* Han var bosat i Phoenix og gift i andet ægteskab med Cindy, som han havde tre biologiske børn og et adopteret barn med. Derudover havde han tre børn fra sit første ægteskab med Carol, hvoraf de to er adopterede.

* Han tabte i 2000 Republikanernes primærvalg til George W. Bush.

* Han blev Republikaneres præsidentkandidat ved det amerikanske præsidentvalg 4. november 2008. Her tabte han til demokraten Barack Obama.

Den amerikanske senator og præsidentkandidat John McCain blev 81 år. Foto: AP Politik - 26. aug. 2018 - kl. 03:10 USA-senator John McCain er død

 

132 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere