Dement fikseret i afføring: - Jeg kan lige så godt tage mit eget liv

En ny aktindsigt viser, hvordan demente Kamma på 88 år ligger fikseret i sin egen afføring og kæmper for frihed. Alligevel har Thisted kommune forlænget godkendelsen til fastspænding

Kammas journaler viser, at hun dagligt forsøger at komme ud af det store bælte, der spænder hende fast til sengen. Sådan har det været i mere end tre måneder. FOTO: Privat
Kammas journaler viser, at hun dagligt forsøger at komme ud af det store bælte, der spænder hende fast til sengen. Sådan har det været i mere end tre måneder. FOTO: Privat

Demente Kamma kan ikke få en fast vagt. Derfor spænder plejehjemmet hende fast til en seng eller kørestol stort set døgnet rundt.

En ny aktindsigt viser, hvordan Kamma ligger fikseret i sin egen afføring og dagligt forsøger at kæmpe sig ud af selerne. 

- Hendes hverdag er én lang kamp. Det er horribelt, fortæller pårørende Mette Hansen, som netop har fået adgang til Kammas journaler.

- Jeg var grædefærdig, da jeg læste dem.

Fastspændingen har stået på i over tre måneder, og Thisted kommune har netop forlænget godkendelsen. Derfor fortsætter Kammas liv i bælte som minimum frem til 21 oktober, selvom journalerne vidner om, at hun er ulykkelig.

'Siger ordret jeg kan lige så godt tage mit eget liv , der ingen der vil hjælpe mig,' [sic] har personalet skrevet den 25 juli.

Se også: Borgere om bæltefikserede Kamma: - Det der er en katastrofe

Her ses Kamma før fikseringen begyndte. Efter aftale med de pårørende er dette billede ikke sløret. FOTO: Privat
Her ses Kamma før fikseringen begyndte. Efter aftale med de pårørende er dette billede ikke sløret. FOTO: Privat
 

Spændt fast i skidt
Fikseringen skal ifølge kommunen forhindre Kamma i at falde ud af sin seng og kørestol, efter hun har fået det ene ben amputeret.

De pårørende mener, at kommunen burde bruge fast vagt i stedet for fiksering. Blandt andet fordi Kamma er ked af at være i bælte og ofte ligger spændt fast i sengen, mens den er fuld af urin og afføring.

'Kamma er kommet af med en meget stor grødet aff.(red. afføring) 5.25 i hele sengen, natkjole og hele kroppen (..)  har siddet fast inde hos hende da hun ikke kunne få bælte på igen da det var smurgt ind i aff (red. afføring).'

'Kl. 8.15.. mødes K. liggende i sengen, hvor hun har aff. (red. afføring) og har krøllet bleen sammen, er meget svedig og forkommen.'

- Det er noget af det mest ydmygende, man kan forstille sig. Det rigtig træls at tænke på, at det er en del af Kammas virkelighed, siger pårørende Mette Hansen.

- Det gør det hele endnu mere forfærdeligt og ulækkert. Hun ligger jo i afmagt og roder rundt, fordi hun vil op og gøre sig ren, men bæltet holder hende fast i skidtet.

Pårørende Mette Hansen er sygeplejerske og arbejder selv i psykiatrien med ældre, der er adfærdsforstyrret på grund af svær demens. Hun mener ikke fiksering af Kamma er nødvendig eller forsvarligt. FOTO: Privat
Pårørende Mette Hansen er sygeplejerske og arbejder selv i psykiatrien med ældre, der er adfærdsforstyrret på grund af svær demens. Hun mener ikke fiksering af Kamma er nødvendig eller forsvarligt. FOTO: Privat

Timevis i sele
Det fremgår ikke præcist, hvor mange timer Kamma ligger i sin afføring. Heller ikke hvor mange timer i træk, at Kamma er i bælte. Flere steder har personalet dog noteret løbende, og her når time-antallet op på henholdsvis syv, otte og 18 timer.

- Mit indtryk er, at hun er fikseret i alle døgnets timer. Hun er kun ude i forbindelse med toiletbesøg og personlig hygiejne, fortæller pårørende Mette Hansen.

I løbet af de mange timer forsøger Kamma, svedende og frustreret, alt fra at møve sig fri til at rive og flå bælterne af. Hun har sågar overtalt andre beboere på plejehjemmet til at give hende knive og sakse, så hun kan skære sig fri.

'Kamma udviser motorisk uro i dette tidsrum, hvor hun høres råbende og hun forsøger at få selen af,' [sic] har personalet noteret. Det er blot et ud af utallige eksempler. 

Kammas kamp for frihed

Kammas journaler er over 300 sider. Her er ses blot eksempler fra de sidste dage i aktindsigten, hvor Kamma forsøger at komme ud af selen.

d. 3.8.2019:
Kl. 14.54: Kamma har været meget urolig i dag ,hun vil af den sedel og sider og piller ved den hele tiden og beder om en saks eller kniv af de andre pårøvender

d.1.8.2019:
kl. 8.45: Kamma ses med motorisk uro, forsøger at tage sele af og fjerne sengehest-overtræk

Kl.10.50: Kamma udtrykker verbalt om hjælp til at komme af med selen

Kl. 13-15: Kamma udvise, både verbalt og nonverbalt, i dette tidsrum flere gange, at hun vil have hjælp til at få selen af, og hun forsøger på at rejse sig

Kl.15-17: Kamma udviser motorisk uro i dette tidsrum, hvor hun vil op at gå, og forsøger at fjerne selen

d.31.7.2019:
Kl.17-20: Kamma udviser motorisk uro i dette tidsrum, hvor hun høres råbende og hun forsøger at få selen af. K meget urolig fra kl17 til kl 20 , råber , forsøger at løsne bælte x 1 . Har forsøgt alle de beskrevet afledningsmetoder men intet hjælper

d.30.7.2019:
Kl.00.20: Kamma ses med motorisk uro, og hun rykker i sengehest og i selen som hun vil have af

Kl. 01.05: Kamma se s igen med motorisk uro, forsøger at komme ud af sengen.

Kl. 16.00: Kamma udviser stærk uro, vil have selen af, så hun kan gå

Kl. 16.30-17,30: Kamma ses med stor motorisk uro, rykker i selen, som hun vil have af

Kl.18.30: Kamma rykker i selen, vil have den af

Livsfare
Udover at selerne er ubehagelige for den 87-årige kvinde, så er de ifølge Alzheimerforeningen også livsfarlige.

- Der er tale om en dement, som reelt er i livsfare, siger direktøren fra foreningen, Nis Peter Nissen.

Når Kamma forsøger at komme fri, ender hun ofte i situationer, hvor hun risikerer at blive kvalt.

'Kamma har været meget motorisk urolig og river selen op x mange og kravler rundt i hele sengen og ender tit i fodenden med sele oppe på brystet,[sic]' skriver personalet for eksempel.

Flere gange er ældre, demente plejehjemsbeboere blevet kvalt i stofseler. Senest i 2014, hvor en 85-årig dement kvinde døde efter at være blev kvalt langsomt på et plejehjem i Aalborg.

Når Kamma ikke er spændt fast til sengen, er hun spændt fast i sin kørestol. Kommunen afviser, at de har fikseret Kamma ved hjælp af en bord, selvom familien har massere af billeder som dette. Metoden er ulovlig, fordi Kamma kan glide ned og blive kvalt mellem kørestolen og det fastspændte bord. FOTO: Privat
Når Kamma ikke er spændt fast til sengen, er hun spændt fast i sin kørestol. Kommunen afviser, at de har fikseret Kamma ved hjælp af en bord, selvom familien har massere af billeder som dette. Metoden er ulovlig, fordi Kamma kan glide ned og blive kvalt mellem kørestolen og det fastspændte bord. FOTO: Privat

Alternativer
Brug af sele må kun ske, hvis der ikke findes bedre alternativer, men ifølge Alzheimerforeningen vidner Kammas journaler om, at plejehjemmet ikke reelt har afprøvet andre metoder.

Tværtimod kan man læse i den over 300 siders lange aktindsigt, at Kamma falder til ro, når der er personale omkring hende.

- I patientjournalen kan vi se, at når der er personale, og når de kærtegner hende, holder hende hånd og så videre, så falder hun til ro, fortæller direktør i foreningen, Nis Peter Nissen.

Personalet skriver eksempelvis: 'K har rykket begge sengebeskytter af og er i færd med at flerne den bløde sele. K. er meget svedig. Falder til ro der er igen er personale omkring hende' [sic] og 'ut. har med god effekt siddet hos K. og holdt hende i hånden i nat, dett gav hende ro'. [sic]

Kort om Kammas sag

I foråret 2019 skulle Kamma have fjernet en knyste. Efter første operation fulgte fem yderligere, fordi der på plejehjemmet konsekvent gik infektion i operationssåret. Kamma endte således med at få hele det ene ben amputeret.

Den 21. maj udskrives Kamma fra sin første benamputation. Da hun kommer tilbage på plejehjemmet, bliver hun straks lagt i bælte. Bæltet skal forhindre, at hun falder ud af sengen og kørestolen.

I løbet af maj og juni bliver de pårørende og eksperter mere og mere skeptiske. De mener ikke, at kommunen har forsøgt sig med andre, mindre indgribende metoder, som loven foreskriver. Derudover mener de ikke, at tilsynet med Kamma er nok til at sikre hende imod at blive kvalt i selen.

12. juni anmoder de pårørende om skriftlig dokumentation vedrørende afgørelse og godkendelse til at bruge sele. På denne dag nævnes for første gang alternativer til selen i Kammas plejehjemsjournaler. Dog som forslag - ikke reelt afprøvede tiltag. 

21. juni. De pårørende er blevet lovet, at de vil få den skriftlige dokumentation seneste denne dag, men de modtager ingenting.

8. - 14. juli mens de pårørende er på ferie, kommer den skriftlige dokumentation, som de bad om for en måned siden. Det bliver lagt i Kammas postkasse, og på papiret står der, at det er fra den 20. juni. Men det kan ikke efterprøves, da brevet kommer uden poststempel.

I juli klager de pårørende til både Thisted kommune og Ankestyrelsen. De går også til medierne, hvor kommunens praksis bliver kritiseret af eksperter og politikere. Flere sender sagen ind til Styrelsen for Patientsikkerhed.

13. august afviser Thisted Kommune de pårørendes klage.

21. august forlænger Thisted kommune godkendelsen til at bruge sele frem til 21 oktober.

Trodser kritik
Trods faren for at blive kvalt, journalernes indhold samt kritik fra både eksperter og politikere har kommunen valgt at forlænge plejehjemmets godkendelse til at bruge sele til Kamma.

Ekstra Bladet har forelagt kritikpunkterne for Thisted kommune, men de har ikke ønsket at svare.

- Da det drejer sig om en konkret personsag, kan Thisted Kommune ikke udtale sig i sagen, skriver de i en mail.

Kommunens synspunkter fremgår dog af breve, som de har sendt til både Kamma og hendes pårørende. Men kommunen lyver her om flere af de faktiske forhold, mener både de pårørende og Alzheimerforeningen.

Blandt andet skriver kommunen i et af deres breve: 'Dine pårørende (..) er enig i, at der fortsat er behov for sele'.

- Hvordan kan de skrive sådan, når vi i månedsvis har råbt og skreget op om, at vi netop ikke synes, hun skal være i sele? spørger Mette Hansen forarget.

De pårørendes modstand mod bælte indgår blandt andet i Kammas journaler, og de har også tidligere udtalt sig kritisk til medierne. De har sågar klaget til kommunen over fastspændingen.

 

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Klagesag: Kamma må vente i månedsvis

I et forsøg på at stoppe brugen af bælte, har Kammas pårørende klaget til kommunen og Ankestyrelsen samt fortalt deres historie til Ekstra Bladet.

Mediedækningen har fået både Alzheimerforeningen, en læser fra Ekstra Bladet samt ældreminister, Magnus Heunicke, til at sende sagen til Styrelsen for Patientsikkerhed.

Indtil videre har intet af overstående stoppet fastspændingen.

Se også: Kammas hverdag på plejehjem: Spændt fast til sengen

Se også: Minister om Kamma: - Gør ondt langt ind i hjertet

- Hvorfor skal man som pårørende føle, at man er ude i én lang boksekamp? spørger pårørende Mette Hansen.

- Jeg havde ikke i min vildeste fantasi forestillet mig, at det ville være så svært at få stoppet noget, som er så forkert.

De pårørende besøger Kamma stort set hver dag. Deres oplevelse er, at Kamma er spændt fast døgnet rundt. FOTO: Privat
De pårørende besøger Kamma stort set hver dag. Deres oplevelse er, at Kamma er spændt fast døgnet rundt. FOTO: Privat

Halvt års ventetid
Thisted kommune har afvist de pårørendes klager, og derfor skal Ankestyrelsen nu gå ind i sagen. Deres sagsbehandlingstid kan dog vare op til et halvt år.

- Jeg synes faktisk, vores retssikkerhed er i fare med det klagesystem, vi har, siger Mette Hansen.

- Det her er jo akut og kan ikke vente i månedsvis. Kamma lider og er i fare for at blive kvalt, siger en nedtrykt og bekymret Mette Hansen.

63 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere