Demokraterne sikrer sig flertal i Repræsentanternes Hus

Demokraterne har opnået 218 pladser i Repræsentanternes Hus og dermed flertal, viser en prognose fra AP

Demokraterne sikrer sig flertal i Repræsentanternes Hus

Mens Republikanerne gik frem samlet, kan Demokraterne 'trøste' sig med, at deres mand sætter præsidentposten.

Demokraterne beholder deres flertal i Repræsentanternes Hus i USA.

Ifølge en prognose fra nyhedsbureauet AP har partiet således onsdag morgen dansk tid sikret sig de nødvendige 218 pladser i Repræsentanternes Hus, der har i alt 435 pladser.

Imens har Republikanerne ifølge prognosen sikret sig 204 pladser.

Sådan fungerer Kongressen

Kongressen i USA er en kompleks størrelse.
Kongressen i USA er en kompleks størrelse.
 

- Kongressen består af to kamre, hvor der skal være flertal for at gennemføre lovgivning i USA. Det ene hedder Senatet og har 100 medlemmer. Her er der to medlemmer fra hver stat, og hvert medlem sidder i seks år.

- Ikke alle medlemmer skal på valg samtidig. Hvert andet år er cirka en tredjedel på valg. Det andet kammer hedder Repræsentanternes Hus. Her sidder 435 medlemmer, der er valgt i valgkredse rundt om i landet.

- Staterne har et forskelligt antal valgkredse, alt efter hvor mange indbyggere der er i den pågældende stat. Antallet af valgkredse tildeles efter en folketælling, der finder sted hvert tiende år. Der vælges et medlem fra hver valgkreds, og det medlem skal på valg hvert andet år.

- Forud for valgene til Kongressen i 2020 havde Demokraterne et flertal i Repræsentanternes Hus, mens Republikanerne havde et flertal i Senatet.

- Delstaten Georgia blev 6. januar sidste og afgørende valg for, hvem der fik flertallet i Senatet. Her løb Demokraterne med begge pladser, og derfor har de nu flertallet i begge kamre i Kongressen de næste fire år.

Sejr trods tilbagegang
Før valget havde Demokraterne 232 medlemmer af Repræsentanternes Hus, mens Republikanerne havde 198 medlemmer.

Fire medlemmer havde forladt Repræsentanternes Hus af forskellige årsager og var ikke blevet erstattet, mens et medlem havde forladt Det Republikanske Parti for at blive uafhængig.

Ifølge AP's prognose beholder Demokraterne altså kontrollen i Repræsentanternes Hus til trods for et skuffende valg, hvor Republikanerne gik frem, selv om Donald Trump tabte præsidentvalget til Joe Biden.

Der er stadig flere valgdistrikter, der endnu ikke er afgjort i valget til Repræsentanternes Hus.

Det overordnede billede er dog, at Republikanerne genvinder flere af de distrikter, som partiet tabte ved midtvejsvalget i 2018.

OVERBLIK: Der er tæt løb om pladserne i Senatet

I Kongressens andet kammer, Senatet, ligner det meget, at flertallet først bliver endeligt afgjort i begyndelsen af januar.

Der kæmpes om 35 af de 100 pladser i Kongressens overhus.

Læs mere om Senatet og den foreløbige stilling her:

* Senatet har 100 medlemmer.

* Medlemmerne vælges for seks år ad gangen. Omkring en tredjedel er på valg hvert andet år.

* Hver af USA's 50 stater har to senatorer, uanset hvor mange eller få der bor i den enkelte stat.

* Den nuværende fordeling i Senatet er 53 republikanere, 47 demokrater (heraf to erklærede uafhængige, Bernie Sanders og Angus King, som i praksis regnes som en del af den demokratiske gruppe).

* Onsdag eftermiddag dansk tid, hvor en del stemmer er talt op, står Republikanerne til at få 47 af pladserne i Senatet, mens Demokraterne står til at få 46.

* Der er behov for mindst 51 pladser, for at et parti kan få direkte flertal i Senatet.

* Ved stemmelighed i Senatet 50/50 træder vicepræsidenten ind som den afgørende stemme. Dermed har det parti, der vinder præsidentvalget en fordel, hvis partierne ender med lige mange pladser i Senatet.

* Senatet udgør sammen med Repræsentanternes Hus den lovgivende magt.

* Senatet kan fremsætte lovforslag og godkende eller forkaste de internationale traktater, som præsidenten indgår.

* Senatet godkender eller forkaster præsidentens kandidater til fremtrædende poster, herunder ministre, ambassadører og dommere til højesteret og føderale domstole.

* Senatet høres ofte i større udenrigspolitiske sager.

* Ved valget tirsdag blev der stemt om pladser i Senatet i 34 delstater. I sydstaten Georgia var der to valg - et almindeligt senatsvalg og et suppleringsvalg. I Arizona har der også været et suppleringsvalg om det mandat, som republikaneren John McCain havde indtil sin død i 2018.

Der skal være omvalg i staten Georgia i januar mellem de to bedst placerede senatskandidater, hvis ingen i første runde får mindst 50 procent af stemmerne.

Kilder: US Information Service og CNN.

Senat til januar
Imens ser Demokraterne ud til at vinde flere storbydistrikter i delstaterne North Carolina og Georgia, mens partiet taber i mere landlige distrikter i flere delstater.

Det skriver New York Times.

I Kongressens andet kammer, Senatet, ligner det meget, at flertallet først bliver endeligt afgjort i begyndelsen af januar.

Det sker, fordi ingen af kandidaterne i delstaten Georgia, hvor der er to senatspladser på spil, ifølge prognoserne har vundet de påkrævede 50 procent for at vinde i første valgrunde.

Derfor skal de ud i en anden og afgørende valgrunde 5. januar.

Eks-general: - Det giver absolut ingen mening

Frygter det værste: - Han vil skabe kaos

Demokratisk profil flytter til Georgia for at slås for Senatet