Der er nu flertal for igen at klassificere corona som samfundskritisk

Regeringens støttepartier støtter op om at klassificere coronavirus som en samfundskritisk sygdom

Regeringen vil igen gøre corona til en samfundskritisk sygdom og genindføre coronapasset.

Der er nu flertal for igen at klassificere corona som en samfundskritisk sygdom.

Flertallet er fundet blandt regeringens støttepartier: Enhedslisten, SF og De Radikale. De kommer således alle til at stemme for epidemikommissionens indstilling.

Radikale Venstre var det sidste af støttepartierne, som manglede at komme med en klar udmelding om, hvorvidt de bakkede op om indstillingen eller ej.

Det skete så kort efter aftenens pressemøde, da partiets sundhedsordfører, Stinus Lindgreen, meldte klart ud på Twitter.

'Det er klart, at vi ikke kan sidde en entydig indstilling fra Epidemikommissionen og vores sundhedsmyndigheder overhørig, når de anbefaler at opklassificere covid-19,' skrev ordføreren.

Også i en skriftlig kommentar til Ritzau oplyser Stinus Lindgreen, at partiet vil stemme for opklassificeringen.

Det fremgår dog ikke, om partiet dermed også er klar til at stemme for genindførslen af coronapasset, som regeringen foreslog på pressemødet, skriver nyhedsbureauet.

Det er Enhedslisten og SF dog, oplyser Enhedslistens coronaordfører, Peder Hvelplund, og SF's sundhedsordfører, Kirsten Normann Andersen, ifølge Ritzau.

Artiklen fortsætter efter faktaboksen ...

Folketingets Epidemiudvalg bestemmer

Det er Folketingets Epidemiudvalg, der skal tage stilling til, om Epidemikommissionens indstilling om at gøre corona til en samfundskritisk sygdom og genindføre coronapasset skal følges.

Epidemiudvalget består af 21 folketingsmedlemmer. Hvis indstillingen skal efterfølges, som regeringen ønsker, må der ikke være et flertal imod det i Epidemiudvalget.

Her er de nuværende medlemmer af Epidemiudvalget:

Socialdemokratiet (syv medlemmer):
Leif Lahn Jensen, Birgitte Vind, Rasmus Horn Langhoff, Anne Sina, Christian Rabjerg Madsen, Kasper Sand Kjær, Jens Joel.

Venstre (fire medlemmer):
Sophie Løhde (næstformand), Jane Heitmann, Martin Geertsen, Torsten Schack Pedersen.

Dansk Folkeparti (to medlemmer):
Liselott Blixt, Jens Henrik Thulesen Dahl.

De Radikale (to medlemmer):
Stinus Lindgreen (formand), Susan Kronborg.

SF (to medlemmer):
Karina Lorentzen Dehnhardt, Kirsten Normann Andersen.

Enhedslisten (et medlem):
Peder Hvelplund.

De Konservative (et medlem):
Per Larsen.

Nye Borgerlige (et medlem):
Lars Boje Mathiesen.

Liberal Alliance (et medlem):
Henrik Dahl.

Kilde: Folketinget

/ritzau/

Det er kun to måneder siden, corona stoppede med at være klassificeret som en samfundskritisk sygdom.

Epidemikommissionen har anbefalet tiltagene, der blev præsenteret på aftenens pressemøde. Folketingets Epidemiudvalg skal tage stilling til kommissionens indstilling på et møde tirsdag.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Joachim B. spørger Mette F. indtil krammeturné

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.

Kom nu ud af busken, Dyrby