Det er som at lede efter en nål i en høstak, hvis man i virkelighedens verden skal finde den lavtlønnede HK’er, som ifølge statsminister Lars Løkke Rasmussen og hans ministre er den helt store vinder i regeringens skatteudspil.

Tal fra Danmarks Statistik afslører nemlig, at blot omkring 16 personer i hele Danmark har de livsvilkår, indtægter og udgifter, som Finansministeriets regnedrenge har forudsat, da udspillets konsekvenser blev beregnet og fremlagt for offentligheden.

Det viser et dataudtræk fra Danmarks Statistik, som AE-rådet har lavet for Ekstra Bladet.

Til sammenligning er der cirka 2,7 millioner lønmodtagere i Danmark.

Allerede i sidste uge såede fremtrædende økonomer tvivl om de påståede gevinster til de lavest lønnede danskere.

Kreativ talgymnastik
Regeringen påstod, at en HK’er på mindsteløn ville få den ’relativt’ største gevinst i procent. Men det regnestykke blev skudt ned af fremtrædende økonomer, fordi det forudsatte, at kassedamen og den højtlønnede direktør begge betaler 6300 kroner i husleje.

Og nu viser det sig altså, at gruppen af danskere, der falder ind under regeringens forudsætninger for HK’eren på de 215.000 i årsindkomst, så godt som ikke eksisterer. I Danmarks Statistiks talmateriale er lønspændet endda venligt sat til mellem 210.000 og 220.000 kroner.

Selv hvis de udskældte forudsætninger for husleje fjernes fra regnestykket, kan gruppen kun snige sig op på 63 personer.

Ifølge Bo Sandemann Rasmussen, der er professor i økonomi ved Aarhus Universitet, er det problematisk at benytte sig af ’specialdesignede’ typer, når politikernes udspil skal fremlægges:

- Det udtrykker meget godt de problemer, der er med de typer eksempler. Det er meget svært at vide, om de er repræsentative. Med mindre man borer ned i det, som I så har fået gjort, siger Bo Sandemann til Ekstra Bladet.

Opfundet til lejligheden
- Når politikerne fremlægger regneeksempler, skulle det gerne være baseret på nogen, der ikke udgør en forsvindende lille del af befolkningen. Det er et problem, at man går ind og ’designer typen’ efter, hvilken politik man vil lægge frem, forklarer han.

Økonomiprofessoren opfordrer til, at der bliver udviklet nogle standardiserede eksempler på borgere, så folk bedre kan afkode konsekvenserne af skiftende regeringers politiske udspil.

- I virkeligheden ville det være rart, hvis man havde nogle standardtyper, som man vidste, der var dækkende. Med faste typer ville der ikke være den samme mistanke om, at de her typer bare bliver brugt, efter hvilken politik man vil fremlægge, lyder det fra Bo Sandemann.

En mere retvisende regnemetode viste da også i sidste uge, at HK’eren på mindsteløn blot ville 3,4 procent mere i hånden, mens direktøren ville få 4,8 procent ekstra ud af skattelettelserne.

S: Dybt, dybt manipulerende
Det er nu endegyldigt bevist, at regeringens skatteudspil er ren manipulation.

Det mener Socialdemokratiets finansordfører, Benny Engelbrecht:

- De tal underbygger jo kun, at det her udspil fra regeringen er dybt, dybt manipuleret. De her mennesker findes jo praktisk talt ikke i virkeligheden, siger Benny Engelbrecht til Ekstra Bladet.

Finansordføreren kritiserer, at statsminister Lars Løkke Rasmussen afviser at deltage i et samråd sine første udtalelser om skatteudspillet, hvor skattelettelserne blev præsenteret som en stor gave for den lavtlønnede HK’er.

- Den her sag bliver kun endnu mere pinligt af, at statsministeren ikke engang vil møde op i et samråd og forklare sig, lyder det fra Benny Engelbrecht.

Socialdemokraten mener, at sagen er endt som med ’Panorama-manden’, som Lars Løkke i valgkampen 2015 fremhævede som eksempel på en arbejdsgiver, der havde besvær med at skaffe medarbejdere, da personer på overførselsindkomster ikke havde nok incitament til at arbejde.

Efter Løkkes udtalelser blev der sået tvivl om, hvorvidt der overhovedet fandtes sådanne eksempler.

- Der er for alvor gået Panorama-manden i den sag for regeringen. Man har brugt nogle regnestykker som simpelthen ikke holder. Det ligner ren fiktion, siger Benny Engelbrecht.

Finansministeren fornægter
Finansminister Kristian Jensen (V) afviser blankt at anerkende, at der blot er 16 personer i Danmark, der passer på regeringens regneeksempel for en lavtlønnet HK’er, selvom kriterierne i beregningen er fuldstændigt de samme som regeringen selv har brugt i deres omdiskuterede skatteudspil.

- Det kan jeg overhovedet ikke genkende. Når vi laver kørslen – vores intervaller er fra 200.000 til 230.000 – så er der 15.620, mennesker der har indkomst i den størrelsesorden, siger Kristian Jensen til Ekstra Bladet.

- Men det skal være enlige uden børn med mindst 15.000 til fradragsberettigede indbetalinger?

- Vi har været inde og kigge på hvem der er i beskæftigelse og matcher i lønindkomst, og der er altså 15.620, der matcher det, vi har lagt ind. Vi har taget den type person, som vi gerne vil vise hvad får ud af det her. Nemlig de personer der er klemt på arbejdsmarkedet af lav indkomst og høj husleje. Og de findes i Danmark i dag.

- Det sidste kriterie, I har valgt, er jo, at vedkommende skal være fuldtidsbeskæftiget. For det var jo en HK’er på mindstelønnen – de 215.000 kroner svarer jo til mindstelønnen ved fuldtidsbeskæftigelse?

- Nej, det er jo en, der har den lønindkomst. Det kan jo godt være at personen kun arbejder 30 eller 35 timer og har den lønindkomst.

- Så du anfægter vores tal?

- Jeg kender ikke de tal udover, hvad du har oplyst. Jeg kan bare sige, at når finansministeriet har trukket tal fra Danmarks Statistik på, hvem der tjener i det her interval, så får vi ud at der er 15.620 mennesker.

- Og det er personer, der passer fuldstændigt med den beregning I har lavet?

- Det er personer med den lønindkomst. Der er nogle, der har en husleje både over og under 6300 kr. Der er også nogen, som bor i ejerbolig, og dem kender vi ikke boligomkostningerne på.

- Men I det regnestykke, I har lavet, er der jo lagt nogle forudsætninger ind?

- Vi har taget udgangspunkt i hvad man tjener på HK’s mindsteløn. Men det er jo en skattefremgang som gælder for alle, der har den indkomst.