Derfor beder USA Danmark om hjælp i Afghanistan

Centerleder forklarer, hvad vi dog skal i det uroplagede land. Andetsteds har professor svært ved at forstå prioriteringen

USA's forsvarsminister, James Mattis, var tirsdag på besøg i Danmark for at tale om krigen mod IS. Under et pressemøde kom nyheden om amerikanernes ønske om flere danskere til Afghanistan. Foto: Tariq Mikkel Khan/POLFOTO
USA's forsvarsminister, James Mattis, var tirsdag på besøg i Danmark for at tale om krigen mod IS. Under et pressemøde kom nyheden om amerikanernes ønske om flere danskere til Afghanistan. Foto: Tariq Mikkel Khan/POLFOTO

Antallet af danske soldater i Afghanistan bliver øget fra de nuværrende cirka 100 mand.

Forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V) har nemlig bekræftet, at amerikanerne for nylig har luftet et ønske om, at Danmark sender flere folk til det urolige land, hvor 43 danske soldater i perioden 2002 til 2013 mistede livet.

Men der er ikke udsigt til en gentagelse af den blodige danske skæbne på den afghanske slagmark, vurderer Henrik Ø. Breitenbauch, centerleder på Center for Millitære Studier på Københavns Universitet.

- Der er sket den store forandring i Afghanistan, siden vi var massivt til stede i Helmand, at koalitionen ikke længere står i frontlinjen. Og det står ikke til at ændre sig.

- Så der er tale om militære rådgivere snarere end soldater, siger han som svar på hvilken slags soldater amerikanerne kan tænkes at ville bede om.

- Vi har allerede sendt vores jægersoldater til Irak, så de står nok ikke for tur til en udsendelse. Vi har max’et ud dér.

- Da vi allerede er tilstede i landet, vil jeg ikke vurdere, at vores indsats står for at blive udvidet væsentligt. Det kan være så lidt som nogle få håndfulde stabsofficerer.

Se også: Claus Hjort: USA har bedt om flere danske soldater til Afghanistan

Stilstand på slagmarken
Årsagen til, at amerikanerne har brug for hjælp fra Danmark, er ifølge centerlederen, at den vestligt støttede regering gør for langsomt fremskridt.

- Overdragelsen til afghanerne er gået en smule for hurtigt, lyder vurderingen. Derfor er der brug for at stive dem lidt af. Det gælder både i forhold til støttefunktioner som logistik og operativt – altså på slagmarken, forklarer Henrik Ø. Breitenbauch.

- Der er i øjeblikket et dødvande i konflikten, så med en forøgelse af koalitionens bidrag håber man at kunne vinde nye sejre.

Tilbage står spørgsmål om, hvorvidt det danske forsvar snart kan klare flere opgaver. Bombninger over Irak og Syrien, jægersoldater i Irak, Jægerkorpset i Irak og snart fly til Baltikum er blot nogle af Forsvarets opgaver på det seneste.

Se også: S og DF: Vi er altid positive over for USA-forespørgsler

Det danske forsvar er strukket til det yderste i øjeblikket. Det er lidt som en købmandsbutik med en enkelt række varer på hylderne. Der er ikke meget inde bag ved, konstaterer Henrik Ø. Breitenbauch, og forklarer, hvorfor Danmark næsten altid siger ja, når amerikanerne kalder:

- Ved at være så aktive, som vi er, kompenserer vi på en måde for, at vores forsvarsbudget jo er forholdsmæssigt småt. Så det er også en af årsagerne til at vi stiller velvilligt op. Nato er jo vores forsikringsordningen. Nato er som en grundejerforening, hvor der går en sabeltiger rundt uden for indhegningen.

Hvad skal vi dog dér
Mikkel Vedby Rasmussen professor og institutleder ved Institut for Statskundskab ved Københavns Universitet stiller over for Rtizau kraftigt spørgsmåls tegn ved, at politikere fortsat vil bruge kræfter på Afghanistan.

- Jeg spørger mig selv, hvor lang tid vi kan blive ved med at investere i en konflikt, som vi ikke har vundet, og som der ikke er nogen udsigt til, at den afghanske regering kan vinde.

- Er det virkelig det, der er formålet med det danske forsvar? At blive ved med at være engageret i Afghanistan, eller er der nogle ting, der er vigtigere?

- Er det vigtigere at træne kurdiske frihedskæmpere eller afstive fronten mod Rusland i de baltiske lande, spørger han retorisk ifølge nyhedsbureauet.

 

 

 

150 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere