Det kan gå helt galt, hvis Udbetaling Danmark forsøger at rette op på fejlen i boligydelsen for januar nu og her.
Det forklarer pressechefen i Udbetaling Danmark, Mette Beck, i et mailsvar til Ekstra Bladet.
- Hvis man afbryder processen, er der risiko fejl, og for at nogle borgere ikke vil modtage deres boligydelse rettidigt.
- Udbetaling Danmark har desværre ikke mulighed for at trække de udbetalinger tilbage, som nu er på vej ud til borgernes konti. Udbetaling af boligydelse er en meget stor og kompleks it-proces med mange led og afhængigheder.
85-årige Esther om boligkaos: Sådan er det hver gang Venstre er i regering
Hun understreger, at den kommende juleferie ikke spiller ind på Udbetaling Danmarks manglende muligheder for at gribe ind.
- Processen starter altid midt i måneden, for at pengene kan nå ud til tiden.
Som det også har lydt tidligere i dag fra Beskæftigelsesministeriet, så vil alle som danskere med ret til boligydelse senest til februar blive kompenseret for eventuelt manglende penge.
- Udbetaling Danmark garanterer, at ingen borgere – som konsekvens af boligydelsespakken - kommer til at miste penge, som de har ret til. Udbetaling Danmark har hånd om processen, og vi informerer pensionisterne direkte om deres udbetaling for januar. Derudover informerer vi om boligydelsen på borger.dk, lyder det fra Mette Beck.
Boligkaos i Hjortens hule: Mine folk vidste alt
Lækket mail: Tulles brøler kan ramme 325.000 danskere til januar
Der skete en fejl under valideringen af din bruger.
Gå til Min profil eller prøv igen senere.