- Jeg har fået nok.
Sådan indleder Enhedslistens Maya-Louise Ryom Nielsen sin forklaring på, hvorfor hun pludselig stod nøgen på gaden i Kolding.
Lørdag eftermiddag afholdt SF en demonstration mod kontanthjælpsreformen under overskriften 'Klædt af til skindet', og det fik Enhedslisten folketingskandidat til at lave sin egen lille halvnøgne protest.
Årsag? Hun kan ikke holde det ud længere.
- Jeg har fået nok. Jeg har fået nok af, at der bliver trampet på folk, der i forvejen ligger ned. I mit nuværende profilbillede på Facebook holder jeg et skilt, hvor der står: Undskyld, at jeg er blevet arbejdsløs, undskyld jeg er handicappet, undskyld jeg bliver gammel, og undskyld jeg er flygtning.
Kontanthjælpsloft tvinger familier under afgørende grænse
- Her i landet skal man nærmest undskylde for, at man er i en udsat situation. Skal vi ikke prøve at støtte folk i at komme videre, i stedet for at tæve løs på dem, siger Maya-Louise Ryom Nielsen til Ekstra Bladet.
Et desperat opråb
- Hvorfor er det her nødvendigt?
- Undskyld udtrykket, men hvornår fanden begynder de at snakke om, at vi skal give mere til de fattige. De sidste mange år har handlet om, at hvis vi ikke selv hævder os, så må vi gøre det over for dem, der er svage i forvejen.
Artiklen fortsætter under billedet
Lønnen er skideligegyldig: Spastisk kontanthjælps-mor søger arbejde
- Det lyder meget 70’er agtigt, men det er der, den ligger. Nu vil jeg ikke bruge det her som integrationsindlæg, men hvis der nogen der er blevet prügelknabber, så er det godt nok dem med brune øjne, siger Maya-Louise Ryom Nielsen.
Ifølge folketingskandidaten opstod ideen i løbet af lørdag morgen, og da hun drejede ind på afkørslen til Kolding, besluttede hun sig for at gøre noget andet, end hun plejer.
Ikke ydmygende
- Hvad håber du, at din happening kan bidrage med?
- Jeg ved ikke, om det hjælper. Så sent som i går (tirsdag red.) var der protester foran Christiansborg, i Aarhus, i Esbjerg og Kolding, men jeg har intet set i de landsdækkende medier. Protesterne blev ignoreret. I stedet fokuserer man på de 179 mennesker inde på Borgen, der diskuterer fucking skattelettelser.
- Hvorfor er der ikke nogen, der fokuserer på, at det her faktisk slår folk ihjel. For det gør det. Alle de historier, som folk har sendt mig. Jeg lover dig. Det er hjerteknusende historier. Nu tuder jeg igen. Det er helt vildt. Det er som om, at det blevet moderne at knække folk i stedet for at rejse dem op, siger kandidaten til Folketinget til Ekstra Bladet.
Kontanthjælpsloftet rammer indvandrere hårdt
Statens fede fidus: Bruger billige vagtmænd
Ifølge Maya-Louise Ryom Nielsen var der mødt omkring 40 mennesker op på pladsen i Kolding, men hun var den eneste, der valgte at smide tøjet.
Hun mener langt fra, det var ydmygende. Det mener hun derimod, at det kan være, når familier bliver tvunget til at tigge om hjælp til mad og tøj til sine børn.
Maya-Louise Ryom Nielsen stiller op til Folketinget i Sydjylland, hvorfra Henning Hyllested i øjeblikket er valgt ind. Initiativtager til demonstrationen var SF's Karina Lorentzen.
Ramt af kontanthjælpsloft, mister 2300 kr: Sanne vil sove hos politiker