Derfor stiller Yahya Hassan op

Yahya Hassan fortæller nu offentligt, hvad han vil som politiker

(Foto: Polfoto/Finn Frandsen)
(Foto: Polfoto/Finn Frandsen)

Der er ingen tvivl om, at den 19-årige digter Yahya Hassan har mange farverige holdninger.

Først blev Liberal Alliance-kandidaten, Henrik Dahl, hængt ud som nazist. Så beskyldte han DF-dronningen, Pia Kjærsgaard for at have givet ham et blowjob. Og derudover har han kaldt 'Monte Carlo'-drengene for en propaganda-maskine. 

Yahya Hassan har provokeret med en påstand om, at Pia Kjærsgaard (DF) har givet ham oralsex. (Privatfoto) Dansk politik - 7. apr. 2015 - kl. 11:01 Pia K. vil holde Yahya i kort snor

Men nu vil provodigteren altså afprøve sine meninger i Folketinget. Han annoncerede nemlig sit kandidatur til det nystiftede parti, Nationalpartiet, tidligere på dagen.

Foto: Finn Frandsen Dansk politik - 7. apr. 2015 - kl. 06:26 Yahya Hassan vil være politiker

Digteren er endnu ikke gået i dybden med, hvad han helt vil som politiker, eller hvorfor han lige har valgt Nationalpartiet, men det kommer han til at gøre klokken 14.00, når partiet holder pressemøde.

Nationalpartiet skriver på sin hjemmeside, at det er et landsdækkende parti, hvis vision er 'at fremme et samfund, hvor danske værdier som respekt, tolerance og fredelig sameksistens er i fokus'.

- Vi er glade og stolte over, at Yahya har valgt at stille op for os, og jeg glæder mig til vores videre samarbejde. Han er et ungt friskt pust til det politiske landskab i Danmark, lyder det fra Kashif Ahmad.

Det bekymrer derfor ikke partiet, at Yahya Hassan i marts blev dømt for vold, efter at han 15. februar i fjor slog en ung mand i det indre Aarhus under en bytur.

Straffen lyder på betinget fængsel i fire måneder med to års prøvetid, hvor han ikke må begå noget strafbart. Yahya Hassan ankede på stedet dommen til landsretten.

Partiet er endnu ikke opstillingsparate. I skrivende stund har Nationalpartiet ifølge deres hjemmeside modtaget 15.142 underskrevne vælgererklæringer, hvoraf 8560 er godkendt. For at blive opstillingsberettiget har partiet brug for over 20.000.

84 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere