Annonce:
Annonce:

- Det er simpelthen et useriøst spørgsmål

Bølgerne går højt i Minkkommissionen på den første dag

Kommissionsformand Michael Kistrup. Foto: Philip Davali
Kommissionsformand Michael Kistrup. Foto: Philip Davali
Annonce:
Følg Politik

Hvorfor blev daværende miljø- og fødevareminister Mogens Jensen (S) ikke orienteret af sin nærtstående embedsmand om, at der manglede lovhjemmel til at nedlukke hele minkerhvervet i Danmark.

Det spørgsmål har udspørger Jakob Lund Poulsen torsdag formiddag boret i over for afdelingschef i ministeriet, Tejs Binderup.

Men udspørgerens stil er slet og ret useriøs, mener afdelingschefens bisidder, Jacob Goldschmidt:

- Det er simpelthen et useriøst spørgsmål. Jeg synes, du skal tage og lytte til, hvad min klient siger i stedet for at være i din egen verden.

- Hele din tone og din måde at spørge på indikerer, at der skulle være et problem.

Artiklen fortsætter under billederne...

Bisidder Jacob Goldschmidt og vidnet Tejs Binderup. Foto: Philip Davali
Bisidder Jacob Goldschmidt og vidnet Tejs Binderup. Foto: Philip Davali

Udspørger Jakob Lund Poulsen skal tage sig sammen og ikke leve i sin egen verden, hvis det står til bisidder Jacob Goldschmidt. Foto Philip Davali
Udspørger Jakob Lund Poulsen skal tage sig sammen og ikke leve i sin egen verden, hvis det står til bisidder Jacob Goldschmidt. Foto Philip Davali
 

Annonce:

Konfrontationen mellem bisidder og udspørger kommer, efter det i løbet af vidneafhøringen af Binderup er blevet krystalklart, at der allerede tidligt var vished om i Miljø- og Fødevareministeriet, at nedlukningen af hele minkerhvervet ville kræve ny lovgivning.

- Men hvis man vil bygge en Kattegatforbindelse og er i en mindretalsregering, så kan en regering vel ikke bare eksekvere, vil udspørger Jakob Lund Poulsen gerne vide undervejs.

Og den ifølge bisidder Jacob Goldschmidt insinuerende stil er ikke i orden.

Generelt er bisidderne for sælrigt Tejs Binderup, men også Magnus Heunicke kamplystne over for udspørger Jakob Lund Poulsen, hvilket indikerer, at Minkkommissionen er under et særdeles vagtsomt øje, når det kommer til de spørgsmål, der stilles.

Ingen hjemmel
Undervejs i sin afhøring har afdelingschef Tejs Binderup dog slået fast, at man hos fødevaremyndighederne ret hurtigt blev bekendt med, at der ikke var lovhjemmel til at lukke hele minkerhvervet.

Af en mail sendt 18. september internt Miljø- og Fødevareministeriet fremgår det f.eks:

Annonce:

'Der er pt. ikke juridisk hjemmel til aflivning af ikke syge (det vil sige raske) dyr, hvorfor en sådan juridisk hjemmel skal etableres.'

Og det var ifølge Tejs Binderup ikke noget, nogen reelt var i tvivl om:

- Der har ikke internt hos os været tvivl om, at lov af hold om dyr ikke kan bruges til at slå alle dyr ned.

Kun et enkelt døgn - mellem 4. og 5. november 2020 - havde Sundhedsministeriet en opfattelse af, at de havde fundet hjemmel i lovgivningen.

- Der er en helt kort periode fra d. 4. til d. 5. ved middagstid, hvor Sundhedsministeriet tror, at hjemlen kan bruges. Resten af tiden er der ikke tvivl om det, at sådan er det altså ikke.

Notat slår fast
Det fremgår af akter fremlagt i Minkkommissionen, at et notat dateret 22. september fastslår, at det vil kræve en lovændring at kræve alle mink aflivet.

Tejs Binderup siger, at man ikke har drøftet eksplicit internt i ministeriet, at man skulle give daværende minister Mogens Jensen besked.

Annonce:

- Jeg ser bare det, der står i det elektroniske system som en oplysning, så hvis man vil eksekvere på det, så kræver det en lovændring, siger afdelingschefen, som ikke mener, der var en særlig skærpende grund til at orientere Mogens Jensen om, at der ikke var lovhjemmel til mink-nedlukningen.

Chefjurist bakker op
Kontorchefen under Tejs Binderup, Paolo Drostby, bakker torsdag sin chef op i, at man hurtigt blev klar over, at lovhjemmelen manglede til en nedslagning af alle mink.

- I hvert fald i august måned, men jeg husker ikke præcist hvornår, diskuterede vi hjemmelspørgsmålet. Og det var vores klare opfattelse, at der ikke var hjemmel til at slå dyr ned uden for beskyttelseszonen, siger Paolo Drostby, der bliver afhørt torsdag eftermiddag som det andet vidne i Minkkommissionen.

- Vi kiggede på det og konstaterede, at vi har ikke hjemmel til at slå raske dyr ned i 'lov om hold af husdyr'.

Minkkommissionen skal afhøre i alt 61 vidner frem til 9. december, hvor statsminister Mette Frederiksen som den sidste skal i vidneskranken.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Annonce:

Lyt til Ekstra Bladets politiske podcast 'Ingen Kommentarer' herunder eller i din podcastapp. I denne uge handler det om politikere, der ikke møder op til samråd og udvalgsmøder.

Annonce:
Annonce:
Annonce:

Mere fra Ekstra Bladet+

Annonce:
Her har Mette Frederiksen tabt stort set alle slag
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:
Annonce:
Annonce: