Det glade vanvid: Topdirektøren tjener nu som 35 arbejdere

Millionerne ruller ind på direktørernes konti, mens arbejdernes står stille. Kvalmende udvikling og ren grådighed, mener Socialdemokrat

Siden 2012 har direktørerne fået en lønstigning på 300.000 kroner eller 33 procent om måneden.
Til sammenligning er den gennemsnitlige løn for LO-arbejdere steget med 500 kroner eller blot 1,5 procent, oplyser LO. Foto: Benjamin Kürstein.
Siden 2012 har direktørerne fået en lønstigning på 300.000 kroner eller 33 procent om måneden. Til sammenligning er den gennemsnitlige løn for LO-arbejdere steget med 500 kroner eller blot 1,5 procent, oplyser LO. Foto: Benjamin Kürstein.

Lønnen til direktører i landets største virksomheder er gået agurk og stukket helt af fra en almindelig arbejderløn.

En topdirektør i landets 20 mest handlede aktieselskaber får i dag 15 millioner kroner i løn om året i gennemsnit. Det svarer til 35 almindelige LO-arbejderes løn - godt 400.000 kr. inkl. pension og genetillæg.

I 1983 gik der kun syv arbejdere pr. topdirektør, for ti år siden var det 15 arbejdere til en chefløn, og i 2012 var tallet vokset til 27, viser beregninger fra LO, hvor formand Lizette Risgaard er rystet over udviklingen.

- Det er en vild udvikling, og forskellen bliver hele tiden tydeligere.

- Det er på tide at fokusere på mænd og kvinder på gulvet. Det er dem, som har skabt succesen for danske virksomheder, siger LO-formanden.

33 procent mere i løn
Udviklingen svarer til, at direktørerne siden 2012 har fået en lønstigning på 33 procent, hvilket i gennemsnit betyder 300.000 kroner mere om måneden.

Til sammenligning er den gennemsnitlige løn for LO-arbejdere steget med 500 kroner om måneden eller blot 1,5 procent, oplyser LO.

- Vi har ikke noget imod, at de rige bliver rigere, men der skal være en balance, og vi vinder ikke nogen global konkurrence ved at glemme almindelige lønmodtagere, siger Lizette Risgaard.

Udviklingen fik for nyligt en cheføkonom fra kapitalismens højborg, Saxo Bank, til at udtale, at arbejderne er underbetalt.

- Du giver arbejder- og middelklassen så små lønstigninger, at man udmagrer de forbrugere, der skal bære økonomien, sagde Steen Jakobsen fra Saxo Bank til Finans.dk.

'Handler om grådighed'
Socialdemokraternes Peter Hummelgaard mener, at direktørernes løn er med til at puste til den populistiske bølge, som i 2016 kom til udtryk med valget af Donald Trump og Brexit.

- Den her udvikling er helt i gennem kvalmende. Der er intet at sige til, at den vestlige verdens lønmodtagere og arbejdende middelklasse i de her år på alle måder gør oprør. Hvis ikke den økonomiske elite i den her verden får styr på den grådighed, som fordærver alting, så tror jeg, vi går imod endnu større opløsning.

- Du kalder det grådighed. Er det ikke misundelse?

- Overhovedet ikke. Det er da grådighed. Vi ser en stigende ulighed i hele verden - specielt hvad angår andelen af, hvad ledende folk skal have er en udvikling som har taget fart de seneste 20-30 år. Det handler da om intet andet end grådighed. Du skal ikke fortælle mig, at alle de mennesker på ti år er blevet det tidobbelt hver.

Bare fordi de her mennesker tjener mange penge, så betyder det jo ikke, at samfundet ikke er blevet rigere?

- Nej, men virkeligheden er jo, at mange lønmodtagergrupper ikke oplever reallønsfremgang. Mange føler sig presset på løn- og arbejdsvilkår. Når de ledende klasser i det her samfund tager større og større andel af kagen til dem selv og ikke bliver fordelt på en ordentlig måde - hverken via lønposen eller i vores velfærdssamfund - så bryder tingene sammen.

* * *

Direktører klapper i

Det er fuldstændig umuligt at vride en kommentar eller et interview ud af bare én af landets absolutte topdirektører.

Ekstra Bladet har været i kontakt med alle firmaerne på C20-indekset. Ikke én eneste direktør havde lyst til at stille op og svare på spørgsmål. Vi ville ellers gerne vide, hvorfor topcheferne er så mange penge værd.

Nogle siger klart fra, mens andre virksomheder påpeger, at deres øverste boss tjener under gennemsnittet.

Virksomheden bag vores allesammens Dankort - Nets - oplyser, at topchef Bo Nilsson tjener seks mio. kroner årligt i grundløn.

Dong Energy oplyser, at koncernchef Henrik Poulsen i 2015 tjente 13,7 mio. kr. alt inklusive.

Hos landets største virksomhed Novo Nordisk har afgående adm. direktør Lars Rebien Sørensen heller ikke ønsket at udtale sig.

Men i et interview tidligere i december til magasinet Zetland udtalte han stor respekt for håndens arbejde.

- Vi har fuldstændig tabt respekten for det håndværksmæssige, det faglige, mesterlæren. Der er ikke nogen status i det. Det er en svaghed. Unge mennesker vil være forretningsfolk, tjene masser af penge, opfinde en app og sælge den.

Ikke desto mindre tjente han alene sidste år 26,8 millioner kroner - eller 2,2 millioner kroner om måneden.

***

Arbejdsgivere: Ikke bekymrende

Dansk Arbejdsgiverforening ser ikke noget problem i den stigende forskel på bosserne og lønslaverne.

- Det er ikke bekymrende i sig selv, at der er en større forskel. Det er to forskellige markeder for topchefer og lønmodtagere, og jeg synes, at lønninger for lønmodtagere i Danmark er rigtig fine, siger viceadm. direktør Pernille Knudsen.

- Det er markedet, som fastsætter lønnen, så hvis man skal have dygtige topchefer for C20-selskaber, så skal man kunne rekruttere de bedste, siger hun.

***

'Det er ikke rimeligt'

Ekstra Bladet gik på gaden i juledagene for at høre det arbejdende folk, hvad de mener om chefernes store lønstigninger.

Eilif Ahm-Petersen, 39 år, lokomotivfører

Eilif Ahm-Petersen, 39 år, lokomotivfører. Foto: Henning Hjorth
Eilif Ahm-Petersen, 39 år, lokomotivfører. Foto: Henning Hjorth
 

- Det kommer vel an på, om de er deres løn værd. De sidder jo med kæmpe ansvar, og tusindvis af mennesker kan miste jobbet, hvis det går galt. De skal jo tiltrække de dygtige, og de hænger ikke på træerne.

- Alligevel har jeg lidt svært ved at se rimeligheden i den store stigning. Jeg ville gerne stige lige så meget, men det tror jeg ikke, at finansministeren vil gå med til, siger Eilif Ahm-Petersen.

Fie Ardal, 48 år, bartender og pædagogmedhjælper

Fie Ardal, 48 år, bartender og pædagogmedhjælper. Foto: Henning Hjorth
Fie Ardal, 48 år, bartender og pædagogmedhjælper. Foto: Henning Hjorth
 

- Hvis de er lønnen værd, så er det ok, men alle knokler jo, så jeg synes også, at folk på gulvet skal have mere i løn.

- Jeg tror, der er grådighed involveret. Mere vil have mere, og selvom det er virksomhederne der tilbyder lønnen, så siger cheferne jo ikke nej og giver til det de ansatte i stedet. siger Fie Ardal.

Ghasem Bagheri, 58 år, buschauffør

Ghasem Bagheri, 58 år, buschauffør. Foto: Henning Hjorth
Ghasem Bagheri, 58 år, buschauffør. Foto: Henning Hjorth
 

- Jeg synes ikke, det er rimeligt, at de er steget så meget. Det burde være samme stigning i procent til dem og os, siger buschaufføren Ghasem Bagheri.

Josefin Ivarsson, 18 år, ekspedient

Josefin Ivarsson, 18 år, Baresso-ekspedient. Foto: Henning Hjorth
Josefin Ivarsson, 18 år, Baresso-ekspedient. Foto: Henning Hjorth
 

- Det er mere rimeligt, hvis alle stiger lige meget. Det kan godt være, at de styrer en stor virksomhed som Mærsk, men alle knokler jo, så alle burde stige lige meget i løn, siger Josefin Ivarsson.

***

Her tjener C20-bosserne kassen

  • A.P. Møller - Mærsk
  • Carlsberg
  • Chr. Hansen Holding
  • Coloplast
  • Danske Bank
  • DONG Energy
  • DSV
  • Genmab
  • GN Store Nord
  • H. Lundbeck
  • ISS
  • Jyske Bank
  • Nets
  • Novo Nordisk
  • Novozymes
  • Pandora
  • TDC
  • Vestas Wind Systems
  • William Demant Holding
1 af 3 Hos landets største virksomhed Novo Nordisk har afgående adm. direktør Lars Rebien Sørensen heller ikke ønsket at udtale sig. Men i et interview tidligere i december til magasinet Zetland udtalte han stor respekt for håndens arbejde. Polfoto: Gregers Tycho.
2 af 3 - Vi har ikke noget imod, at de rige bliver rigere, men der skal være en balance, og vi vinder ikke nogen global konkurrence ved at glemme almindelige lønmodtagere, siger LO-formand Lizette Risgaard.
3 af 3 Siden 2012 har direktørerne fået en lønstigning på 300.000 kroner eller 33 procent om måneden. Til sammenligning er den gennemsnitlige løn for LO-arbejdere steget med 500 kroner eller blot 1,5 procent, oplyser LO. Foto: Benjamin Kürstein.
727 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere