Det, Lars siger, er...

 

(Foto: Casper Dalhoff)
(Foto: Casper Dalhoff)

Lars Løkke holdt sit første møde som statsminister og sagde… Nå, ja, egentlig sagde Løkke ikke noget som sådan. Det var alt sammen sigtelinjer, noble ambitioner og erklæringer om at komme med fred samt forventning om fordrageligt samarbejde. 

Lars Løkke Rasmussen er som bekendt allerede ved sin tiltrædelse – og som skrevet tidligere på denne plads – den svageste statsminister i 40 år.

Det er følgelig ikke så meget, hvad Løkke siger. Det er snarere, hvad han i virkeligheden mener. Altså skal man ikke lytte til de pålydende ord. Man skal læse underteksten.

’De styrbare offentlige udgifter skal holdes i ro,’ lød det eksempelvis et par gange fra Danmarks nye statsminister på pressemødet. Hvad er det så, kan man spørge. Hvorefter man må tilføje et følgespørgsmål. Der må følgelig også findes ustyrlige offentlige udgifter eller hvad? Og hvilke udgifter er det så?

Den slags kan Lars Løkke Rasmussen ikke svare direkte på. Hans regeringsgrundlag er en kvikmanual til at oprette og lede en 34-mandaters regering. Snarere end det er en rigtig politisk programerklæring. Hvilket vil sige, at ’grundlaget’, V-regeringen hviler på, er nogenlunde lige så trædestensfast som gamle åkander i et gadekær. Hvis man tror, bladene i sig selv kan bære, plumper man i og bliver ikke bare våd, en støvsky af dynd vil også omringe en med rester af ophvirvlede grundstoffer fra den danske velfærdsstat. 

Landets nye statsminister var sågar ude i at opfinde helt nyt sprog for at komme igennem sin tiltrædelseserklæring. Et nyt udvalg under erhvervs- og vækstminister Troels Lund Poulsen skal således sikre, at EU-forordninger på erhvervsområdet ikke ’overimplementeres’, som Løkke sagde på sit pressemøde. Hvad statsministeren her mener, er, at danske virksomheder nok skal følge EU’s regler, ja. Men der er ikke nogen, der har sagt, at de skal gøre det hverken først, mest nidkært eller mere samvittighedsfuldt end andre landes virksomheder. Det skal Troels Lund Poulsen så sikre ikke bliver tilfældet.

Den klare fordel ved at formulere sig med tomhedsalvor og i teknokratsnak samt overordnede vendinger kan dog være stor. Det så man udmøntet efter Lars Løkke Rasmussens pressemøde. Liberal Alliances formand, Anders ’se mig ind i øjnene og se, hvor stålsat jeg er’ Samuelsen, kastede sig straks efter pressemødet ud på sit yndlingsmedie, Twitter, med følgende tweet: ’Aldrig før har en regering i et regeringsgrundlag været så konkret og så ambitiøs.’ Hvormed Samuelsen tilsyneladende henviste til regerings ’beslutning’ om at sænke topskatten med 5 procent. En pænt stor pind for LA-lederen at komme logrende tilbage med til partiets Saxobank-sponsor, Lars Seier Christensen.

Men ud over her i almindelighed at læse regeringsgrundlaget, som en dørsælger i forsikring beskriver policens fordele, så læser LA-lederen også i dette konkrete tilfælde grundlaget, som kunden tillige oftest læser det med småt i policen – hvilket vil sige; slet ikke. Det Venstre-regeringen skriver, er, at regeringen har ’ en ambition om at sænke skatten på den sidst tjente krone med 5 pct.point.’ Overtegnede har også engang som teenager haft ’en ambition’ om blive rockstjerne. AGF har ’en ambition’ om at komme i Champions League. Og Lars Løkke Rasmussen har som bekendt også længe haft ’en ambition’ om nulvækst for den offentlige sektor, men denne ambition er nu lige så oplagt, som Venstres tidligere finansordfører, Peter Christensen, er henlagt.

Hvormed vi faktisk er tilbage til det med ’de styrbare offentlige udgifter’. Hvad er det for noget? 

Nogle husker måske, hvad der hændte sidst, vi havde en borgerlig regering. Hele centrumvenstre kommentariatet fyrede i begyndelsen arsenalet af ’nedskæringsregering’, ’privatiseringer’ og ’neoliberalisme’ af. Kun for i slutningen af VKO-flertallet at måtte sande, at aldrig havde den offentlige sektor været større. Faktisk blev den i 00’erne øget med 20 procent. 

Det er så her oversættelsen af Lars Løkke Rasmussen bliver vanskelig. Var det fordi der i 00’erne bare var helt 'ustyrlige offentlige udgifter'. Var det derfor, velfærdsstaten voksede som en dinosaur, der skal fodres mere og mere for at blive holdt i skak? Eller var det på den anden side de ’styrbare offentlige udgifter’, man simpelthen bare glemte at styre?

Under alle omstændigheder synes det et kvalificeret gæt, at ’de styrbare offentlige udgifter’ er en eufemisme for, at Lars Løkke vil gøre, hvad han kan for ikke at gentage misligholdelsen fra 00'erne. Men ’de ustyrlige offentlige’ udgifter desværre er dem, Dansk Folkeparti, insisterer på at få hævet. Til de ældre, sundhed, politiet og flygtningeafværgelse. 

Det, Lars siger, er med andre ord, at han faktisk ikke kommer til at bestemme ret meget specifikt. Faktisk er det mest konkrete der står i ’Regeringgrundlag – Sammen for fremtiden’ følgende: ’Vi vil blandt andet normalisere udlændingepolitikken og sænke udviklingsbistanden til FN’s mål for de rigeste lande på 0,7 pct. af BNI.’

Det er nok det eneste sted i hele grundlaget, hvor der ikke optræder et forbehold af den ene eller anden art. Og så er vi vel tilbage ved det helt nye og spændende ord, og hvordan det skal bruges. Der er ingen grund til at ’overimplementere’. 

Som det hedder i ’Sammen for fremtiden’: ’Vi skal turde vælge, hvad er vigtigt’. Det er ulandsbistanden ikke, siger Lars. Ellers siger han egentlig ikke så meget. Det har han ikke grundlaget til.

Her præsenterer Lars Løkke Rasmussen sin nye regering.

105 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere